Nehemias, som var en af de hebraiske flygtninge, beklædte en indflydelsesrig og ærefuld stilling ved det persiske hof. Han var kongelig mundskænk og havde direkte adgang til kongen. Takket være sin stilling, sine fremragende evner og sin troskab var han blevet kongens ven og rådgiver. Skønt han nød kongens gunst og var omgivet af pomp og pragt, glemte han dog ikke sin Gud eller sit folk. Han nærede en bræn-dende interesse for Jerusalem. Han kunne kun være forhåbningsfuld og glad, når det gik denne by godt. Gud besluttede at benytte denne mand, som var blevet uddannet til sin fremtidige livsgerning ved det persiske hof, til at velsigne sit folk i deres fædres land.PoK 306.1

Denne hebraiske patriot talte med nogle mænd, som netop var kommet fra Judæa, og disse fortalte ham, at den udvalgte by, Jerusalem, var ude i en krise. De mennesker, der var vendt tilbage fra fangenskabet, levede i stor nød og forsmædelse. Templet og en del af byen var blevet genopbygget, men der blev lagt hindringer i vejen for arbejdets fortsættelse. Tempeltjenesten fik ikke lov at foregå uhindret, og folket blev til stadighed forulempet, fordi byens mure lå i ruiner.PoK 306.2

Nehemias blev overvældet af sorg og kunne hverken spise eller drikke. Han “fastede” og “græd og sørgede i flere dage”. I sin store sorg bad han til sin guddommelige Hjælper. Han bad om, at Gud ville varetage Israels interesser, give folket nyt mod og ny styrke og hjælpe dem at genopbygge det, der var ødelagt i Juda.PoK 306.3

Nehemias’ tro og mod voksede, efterhånden som han bad. Han fremførte en hel række hellige argumenter. Han henviste til, at Gud ville blive vanæret, hvis hans folk vedblev at være svagt og undertrykt, efter at de havde omvendt sig til ham. Han bad også indtrængende Herren om at opfylde dette løfte: “Hvis I omvender eder til mig og holder mine bud og handler efter dem, så vil jeg, om eders fordrevne end er ved himmelens ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det sted, jeg udvalgte til bolig for mit navn.” (Se 5 Mos. 4, 29-31.) Dette løfte fik Israel ved Moses, før de drog ind i Kana’ans land, og det var ikke blevet rokket i de følgende århundreder. Nu havde Guds folk omvendt sig i anger og tro, og hans løfter kunne ikke slå fejl.PoK 306.4

Nehemias havde ofte udøst sin sjæl på sit folks vegne, men da han bad ved denne lejlighed, traf han en hellig beslutning. Han ville selv påtage sig at genopbygge Jerusalems mure og give Israel dets nationale storhed tilbage, hvis han kunne opnå kongens samtykke og sikre sig de nødvendige hjælpemidler. Han bad derfor Herren om at måtte finde nåde for kongens øjne, så hans plan kunne lykkes. “Lad det i dag lykkes for din tjener,” bad han, “og lad ham finde nåde for denne mands åsyn.”PoK 306.5

Nehemias ventede i fire måneder på en gunstig anledning til at fremsætte sin anmodning for kongen. Skønt han var dybt bedrøvet hele tiden, forsøgte han at se glad ud, når han var i kongens nærværelse. Alle havde pligt til at se ubesværede og lykkelige ud i disse luksuriøse og prægtige sale; ingen af kongens tjenere måtte se bedrøvet ud. Men når Nehemias havde sine stille stunder, hvor ingen mennesker så ham, var Gud og englene vidne til, at han bad, græd og bekendte sine og folkets synder.PoK 307.1

Til sidst kunne den fædrelandskærlige is-raelit ikke længer skjule sin sorg. Han kunne ikke sove om natten, og om dagen tyngede sorgen ham. De søvnløse nætter og problemfyldte dage prægede hans ansigt. Kongen, der altid tænkte på sin sikkerhed, var menneskekender. Han kunne se, om folks optræden var ægte eller påtaget, og han lagde mærke til, at der var noget, der pinte hans mundskænk. “Hvorfor ser du så modfalden ud?” spurgte han. “Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en hjertesorg!”PoK 307.2

Dette spørgsmål gjorde Nehemias bange. Ville kongen ikke blive vred, når han hørte, at hans kammertjener gik og tænkte på sit nødstedte folk, mens han var ansat i kongens tjeneste? Det kunne måske komme til at koste ham livet. Hvordan ville det nu gå med hans brændende ønske om at komme Jerusalem til hjælp? Han skriver selv: “Da blev jeg såre bange.” Med skælvende læber og tårer i øjnene fortalte han, hvorfor han var bedrøvet. “Kongen leve evindelig!” sagde han. “Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den by, hvor mine fædres grave er, ligger øde, og dens porte er fortæret af ilden?”PoK 307.3

Da kongen hørte, hvorledes forholdene var i Jerusalem, vaktes hans medfølelse. Han var ganske fordomsfri, og Nehemias fik nu en anledning, som han havde ventet på længe. Kongen spurgte nemlig: “Hvad er det, du ønsker?” Guds tjener vovede ikke at svare, før han havde søgt vejledning hos en Herre, som stod over Artaxerxes. Der på-hvilede ham et helligt ansvar, og han behøvede kongens hjælp for at kunne røgte det; men han var klar over, at meget afhang af, at han fremstillede sagen på en sådan måde, at han vandt kongens bifald og sikrede sig hans hjælp. Han siger selv: “Så bad jeg til Himmelens Gud.” I sin korte bøn fik Ne-hemias kontakt med kongernes Konge og opnåede at få hjælp hos en magt, der kan lede hjerter som bække.PoK 307.4

Når en kristen ikke kan bede på nogen anden måde, kan han altid bede som Nehemias, da denne var i nød. Travlt optagne mennesker, som er overbebyrdede med problemer, kan bede om guddommelig hjælp. Når der opstår en eller anden stor fare enten til lands eller til vands, kan mennesker bede om Himmelens beskyttelse på denne måde. Når der pludselig opstår en vanskelighed eller fare, kan hjertet opsende sit nødråb til ham, som har lovet at hjælpe sine trofaste, troende børn, når som helst de henvender sig til ham. Under alle forhold kan den sjæl, som er nedbøjet af sorg og bekymringer eller udsat for hårde fristelser, hente styrke, støtte og hjælp i Guds usvigelige kærlighed og styrke. Gud vil aldrig bryde sin pagt.PoK 307.5

I de få sekunder, Nehemias bad til kongernes Konge, lykkedes det ham at tage så meget mod til sig, at han vovede at fortælle Artaxerxes, at han gerne ville fritages for sine pligter ved hoffet i nogen tid. Han bad kongen bemyndige ham til at genopbygge de dele af Jerusalem, som var ødelagt, og befæste byen. Det jødiske folks fremtid afhang for en stor del af kongens svar. Nehemias siger selv: “Det gav kongen mig, eftersom min Guds gode hånd var over mig.”PoK 308.1

Da Nehemias havde fået den hjælp, som han bad om, lagde han alting til rette med klogskab og omtanke, for at hans forehavende skulle lykkes. Han traf alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Han indviede end ikke sine egne landsmænd i sine planer. Han vidste udmærket, at mange af dem ville blive glade over de resultater, som han havde opnået, men han var bange for, at nogle af dem ved uforsigtighed ville vække fjendernes skinsyge, så hele planen blev kuldkastet.PoK 308.2

Kongen havde stillet sig så imødekommende over for Nehemias’ anmodning, at denne tog mod til sig og bad om yderligere hjælp. Det var ham magtpåliggende, at hans rejse fik et værdigt og officielt præg, og at rejseselskabet blev beskyttet på færden. Han bad derfor kongen om militær eskorte. Han bad også om at måtte få breve med til stat-holderne hinsides Eufratfloden, fordi han skulle rejse igennem deres område på vejen til Judæa. Desuden fik han et brev med til opsynsmanden over den kongelige skov i Libanons bjerge. I brevet blev det pålagt denne mand at stille det nødvendige tømmer til rådighed. For at forebygge, at der blev klaget over, at han havde overskredet sine beføjelser, sørgede han omhyggeligt for, at disse blev klart formuleret.PoK 308.3

Alle kristne burde tage ved lære af Nehemias’ klogskab, omtanke og beslutsomhed. Guds børn skal ikke blot bede i tro, men også være forudseende og arbejde flittigt. De møder mange besværligheder og gør det ofte vanskeligt for forsynet at arbejde for dem, fordi de ikke mener, at det har noget med religion at gøre at lægge klogskab og omhyggelig flid for dagen. Nehemias slog sig ikke til ro med, at han havde gjort sin pligt, da han havde grædt og bedt for Herrens åsyn. Han forenede bøn og hellig iver. Samtidig med, at han bad, gjorde han sig de ihærdigste anstrengelser, for at hans forehavende skulle lykkes. Det er lige så vigtigt at udvise omtanke og lægge velovervejede planer, når der skal løses en hellig opgave i dag, som det var, da Jerusalems mure skulle genopbygges.PoK 308.4

Nehemias overlod intet til tilfældet. Han skaffede sig de ting, som han havde brug for, hos de mennesker, som kunne give ham dem. Herren er stadig villig til at påvirke de mennesker, som han har betroet midler, til at hjælpe sandhedens sag. De, der arbejder for ham, skal benytte sig af den hjælp, som han tilskynder andre mennesker til at yde. Sådanne gaver kan gøre det muligt at sende sandhedens lys til mange nødstedte lande. Giverne tror måske ikke selv på Kristus og har måske intet kendskab til hans ord, men derfor skal man ikke afslå deres gaver.PoK 308.5

* * * * *

KAPITEL 51—EN ANDELIG VÆKKELSE

KAPITEL 53—BYGNINGSMÆNDENE PA MUREN