HVAD STAR DER SKREVET I LOVEN?, 20. MAJ

“Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.” Luk. 10, 27.KA 150.3

Blandt jøderne var spørgsmålet: “Hvem er min næste?” årsagen til endeløse diskussioner. De var ikke i tvivl, når det angik hedningerne eller samaritanerne, thi de var jo fremmede og fjender. Men hvor skulle skellet være mellem folket i deres egen nation og blandt de forskellige klasser i samfundet? Hvem skulle præsten, rabbineren og de ældste betragte som deres næste? . . .KA 150.4

Dette spørgsmål besvarede Jesus i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Han viste, at vor næste ikke blot er en, der tilhører menigheden eller har samme tro som vi. Det kommer ikke an på race, hudfarve eller klasseforskel. Vor næste er enhver, der behøver vor hjælp. Vor næste er enhver sjæl, der er såret og kvæstet af vor modstander Satan. Vor næste er alle, der tilhører Gud.KA 150.5

Lignelsen om den barmhjertige samaritaner blev fremsat som svar på et spørgsmål, en lovkyndig stillede Jesus. Medens Frelseren underviste, stod en lovkyndig op “og stillede fælde for ham, idet han spurgte: ‘Mester! hvad skal jeg gøre, for at arve evigt liv?’” Farisæerne havde bedt den lovkyndige om at stille dette spørgsmål i håb om, at de kunne fange Jesus i ord, og de lyttede ivrigt til hans svar. Men Frelseren ville ikke tage del i en ordstrid. Han ønskede, at den spørgende selv skulle give svaret. “Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?” spurgte han. Jøderne anklagede stadig Jesus for at ringeagte loven, der var blevet givet på Sinaj, men han lod spørgsmålet om frelse afhænge af overholdelse af Guds bud.. . .KA 150.6

Den lovkyndige var ikke tilfreds med farisæernes indstilling og gerninger. Han havde studeret skrifterne med ønsket om at forstå deres virkelige betydning. Han følte en levende interesse for sagen og spurgte i al oprigtighed: “Hvad skal jeg gøre?” I sit svar angående lovens krav undlod han at nævne alle de mange ceremonielle bud og forskrifter. Han tillagde dem ikke nogen værdi, men fremstillede de to store principper, som hele loven og profeterne var afhængig af. Frelserens bifald af hans svar stillede ham gunstigt over for rabbinerne. De kunne ikke fordømme ham for at have bekræftet det, som var blevet fremsat af en lovkyndig.KA 151.1

“Gør dette, så skal du leve,” sagde Kristus. Når han underviste, fremstillede han altid loven som et guddommeligt hele og viste, at det er umuligt at holde et bud og overtræde et andet, for det samme princip ligger til grund for dem alle. Menenskets skæbne vil blive afgjort efter, hvorledes han lyder hele loven.^{49Lys over Hverdagen,bind 2, s. 191-193.}KA 151.2