Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
KRISTUS ALENE - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    RESULTATER AF LYDIGHED MOD DE FYSISKE LOVE, 26. MAJ

    “Dette er budet, anordningerne og lovbudene, som Herren eders Gud har påbudt at lære eder at handle efter i det land, I skal over og tage i besiddelse, for at du i alle dine levedage må frygte Herren din Gud og holde alle hans anordninger og bud, som jeg giver dig,.. .og få et langt liv.” 5 Mos. 6,1. 2.KA 156.4

    Dette skriftsted lærer os, at lydighed mod Guds krav stiller den lydige under de love, som regulerer den fysiske tilværelse. Appetitten og følelserne må være under kontrol for at bevare helbredet. Vi må ikke give de syndige lyster frit løb eller vise umådeholden appetit. Vi må stå under Guds herredømme, så vore fysiske, åndelige og moralske kræfter kan udnyttes med fornuft, og de legemlige funktioner kan fungere tilfredsstillende.KA 157.1

    Sundhed, liv og glæde er resultater af lydighed mod de fysiske love. Hvis vor vilje og adfærd stemmer overens med Guds vilje og adfærd, hvis vi opfylder Skaberens ønsker, vil han holde den menneskelige organisme i god funktion og genoprette de moralske, åndelige og fysiske kræfter, så han kan æres gennem os. Hans genskabende kraft virker stadig i vore legemer. Hvis vi samarbejder med ham i denne gerning, opnår vi med sikkerhed sundhed og glæde, fred og brugbarhed.59The SDA Bible Commentary, Ellen G. White Comments, bind 1, s. 1118.KA 157.2

    “Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i live, som det hidtil er sket. Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds ansigt, når vi handler efter alle disse anordninger, således som han har pålagt os!” Her er der ikke tale om krybende frygt, men om gudsfrygt.KA 157.3

    Gud gav disse bud til Israel, for at de kunne bevare deres glæde og sundhed. Disse påbud havde været unødvendige, hvis Satan ikke havde været der til at friste dem. Uden nogen rettesnor kunne folket ikke undgå at føres på vildspor af retfærdighedens fjende og hans besnærende påfund. Deres eneste sikkerhed bestod i at lytte med fuld opmærksomhed til Guds ord.KA 157.4

    Forældre, som ønsker at give deres børn den rigtige opdragelse, må følge Skriftens undervisning, og ikke tillade deres små at gøre noget, der tilsidesætter Guds klare bud. Far og mor må trofast lære børnene disse forskrifter og indpræge i disse følsomme sind, at der er liv, sundhed og glæde i lydighed.. . .KA 157.5

    Det må altid stå klart for os, at den virkelige hensigt med at få kendskab til Guds lov, er at blive kendt med hans vilje, så vi kan adlyde ham.60Manuscript 151, 1901.KA 157.6

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents