KRISTI YNDLINGSTEMA, 26. JUNI

“Det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går herfra, så vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.” Joh. 16, 7. 8.KA 189.1

Kristus, Den store Lærer, havde utallige emner at vælge imellem, men det, han lagde størst vægt på, var Helligåndens gave.^{52Selected Messages, bog 1, s. 156.}KA 189.2

Ved at beskrive Helligåndens opgave for sine disciple søgte Jesus at indgyde dem den glæde og det håb, som besjælede ham selv. Han frydede sig over den rige hjælp, han havde sørget for til sin menighed. Helligånden var den største af alle de gaver, han kunne bede sin Fader om for at styrke og højne sit folk. Ånden skulle gives som en genfødende kraft, og uden den ville Kristi offer have været virkningsløst. Det ondes magt havde gennem århundreder vokset sig stærkere, og mennesker havde indordnet sig under dette sataniske fangenskab på en forfærdende måde. Synden kunne kun modstås og overvindes ved den mægtige hjælp fra guddommens tredje person, der ikke ville komme med en begrænset kraft, men i guddomskraftens fylde. Det er Ånden, som gør det virkningsfuldt, der er udrettet af verdens Frelser. Det er ved Ånden, at hjertet bliver lutret. Ved Ånden får den troende del i den guddommelige natur. Kristus har givet sin Ånd som en guddommelig kraft til at besejre alle nedarvede og opdyrkede tilbøjeligheder til det onde og til at præge menigheden med hans egen karakter.KA 189.3

Jesus sagde om Ånden: “Han skal herliggøre mig.” Frelseren kom for at herliggøre Faderen ved at åbenbare hans kærlighed. På samme måde skulle Ånden herliggøre Kristus ved at åbenbare hans nåde for verden. Guds eget billede skulle atter genskabes i menneskeslægten. Guds ære og Kristi ære er indbefattet i fuldkommengørelsen af hans folks karakter.KA 189.4

“Og når han (sandhedens Ånd) kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.” Forkyndelsen af ordet vil være uden virkning uden Helligåndens bestandige nærværelse og hjælp. Den er den eneste virkelige lærer i den guddommelige sandhed. Kun når Ånden ledsager sandheden til hjertet, vil den levendegøre samvittigheden eller forvandle livet. Man kunne måske være i stand til at forkynde den bogstavelige mening med Guds ord, man kunne være bevandret i alle dets bud og løfter; men hvis ikke Helligånden forkynder sandheden, vil ingen sjæl falde på klippen og blive knust. Ingen form for uddannelse, ingen fortrin, hvor store de end kan være, kan gøre et menneske til en lysets kilde uden Guds Ånds medvirken. . . Når der i tro gøres krav på denne forjættede velsignelse, har den alle andre velsignelser i sit følge. Den gives i forhold til Kristi rigdom og nåde, og han er rede til at yde enhver sjæl, hvad den er i stand til at modtage.^{53Den store Mester, s. 459.460.}KA 189.5