DEN GUDDOMMELIGE HYRDE, 7. JULI

“Jeg sætter én hyrde over dem,... og han skal vogte dem, og han skal være deres hyrde.” Ez. 34, 23.KA 200.2

Jesus fandt vej til sine tilhøreres sind ved at henlede deres tanker på forhold, som de var kendt med. Han havde sammenlignet Åndens virkning med det kølige, friske vand. Han havde omtalt sig selv som lyset, livets og glædens kilde for naturen og mennesket. Nu fremstillede han ved hjælp af et smukt hyrdebillede sin forbindelse med dem, der tror på ham. Intet billede var mere velkendt for hans tilhørere end dette, og Kristi ord knyttede det for stedse til ham selv. Disciplene kunne aldrig betragte hyrderne, der vogtede deres hjorde, uden at mindes Frelserens sammenligning. De måtte se Kristus i enhver trofast fårehyrde. De måtte se sig selv i hver eneste hjælpeløs og afhængig fåreflok.KA 200.3

Profeten Esajas havde anvendt dette billede om Messias’ tjenergerning med disse trøsterige ord:“. . . Han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.” David havde sunget: “Herren er min hyrde, mig skal intet fattes.” Og ved Ezekiel havde Helligånden forkyndt: “Jeg sætter én hyrde over dem, min tjener David, og han skal vogte dem.” “De vildfarende dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbagé, de sårede vil jeg forbinde, de svage vil jeg styrke.” “Jeg vil slutte en fredspagt med dem.” “Ikke mere skal de blive til rov for folkene,. . . trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem.”^{14Es. 40,11; SI. 23,1; Ez. 34,23.16.25.28.}. . .KA 200.4

Kristus er døren ind til Guds fårefold. Gennem denne dør er alle hans børn gået ind lige fra de allerførste tider. I Jesus, som han er vist ved symboler, som han er fremstillet ved forbilleder, som han er åbenbaret ved profeterne, som han har afsløret sig gennem den lære, der blev givet hans disciple, og ved de tegn, der skete for menneskenes børn, har de set “Guds Lam, som borttager verdens synd”, og ved ham er de ført ind i hans nådes fold. Der er kommet mange, som har forkyndt andet, som verden har troet på. Der er opfundet ceremonier og systemer, hvorved mennesker håber at opnå retfærdiggørelse og fred med Gud og således komme ind i hans fold. Men Kristus er den eneste dør, og alle, der har prøvet at erstatte Kristi plads med noget andet, alle, der har forsøgt at komme ind i folden på en anden måde, er tyve og røvere.. . .^{15Joh. 1,29.}KA 200.5

“Den, der går ind gennem døren, han er fårenes hyrde.” Kristus er både døren og hyrden. Han går ind gennem sig selv. Det er gennem sit eget offer, at han bliver fårenes hyrde.^{16Den store Mester, s. 326-328.}KA 201.1