HYRDENS OMSORG, 25. JULI

“Og når han harfundet det (fåret), lægger han det på sine skuldre med glæde.” Luk. 15, 5.KA 218.9

Da Kristus overgav sine disciple hvervet, skildrede han dem ikke blot deres opgave, men han gav dem det budskab, de skulle bringe. Han sagde: “Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.” Disciplene skulle lære andre det samme, som Kristus havde lært dem. Det, som han havde forkyndt, ikke blot personligt, men også gennem alle de gammeltestamentlige profeter og lærere, er indbefattet heri. Menneskers lære er udelukket. Her findes ingen plads for overleveringer, for menneskers teorier og slutninger eller for kirkelig lovgivning. Ingen love, der er givet af gejstlige myndigheder, indbefattes i missionsbefalingen. Kristi tjenere skulle ikke lære andre noget af alt dette. “Loven og profeterne” sammen med beretningen om hans egne ord og gerninger er den skat, der blev betroet disciplene, for at de skulle give den til verden. Kristi navn er deres løsen, deres udmærkelsestegn, deres enhedsmærke, berettigelsen til deres handlemåde og årsagen til, at deres gerning lykkes. Intet, som ikke bærer hans overskrift, vil blive anerkendt i hans rige.KA 219.1

Evangeliet skal ikke forkyndes som en død teori, men som en levende kraft, der kan forvandle livet. Gud vil, at de, der tager imod hans nåde, skal være vidner om dens magt. Han tager gerne selv mod dem, hvis livsførelse har været mest krænkende for ham. Hvis de omvender sig, tildeler han dem sin Guddomsånd, giver dem de mest betroede stillinger og udsender dem til de vantros lejr, for at de kan forkynde hans grænseløse barmhjertighed. Han vil, at hans tjenere skal vidne om, at mennesker ved hans nåde kan komme i besiddelse af Kristus-lignende egenskaber og kan fryde sig ved forvisningen om hans store kærlighed. Han vil, at vi skal vidne om, at han ikke slår sig til tåls, før menneskeheden er blevet vundet tilbage og genindsat i sine hellige rettigheder som hans sønner og døtre.KA 219.2

I Kristus findes hyrdens omsorg, forældrenes kærlighed og den medlidende Frelsers uendelige nåde. Han tilbyder sine velsignelser på den mest tillokkende måde. Det er ham ikke nok kun at fortælle om disse velsignelser. Han tilbyder dem som noget meget tiltrækkende for at vække ønsket om at komme i besiddelse af dem. På samme måde skal hans tjenere tilbyde rigdommen ved den uudsigelige gaves herlighed. Kristi forunderlige kærlighed vil få hjerterne til at smelte og overvinde dem, hvor blot en gentagelse af læresætninger intet kunne udrette.. . . Kristus sidder model og venter på, at hans billede skal genspejles i hver eneste discipel. En-hver er af Gud forudbestemt til at “blive hans Søns billede lig”^{47Rom. 8, 29.} I ethvert menneske bør Kristi langmodige kærlighed, hans sagtmodighed, barmhjertighed og sandhed åbenbares for verden.^{48Den store Mester, s. 564.565.}KA 219.3