Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
KRISTUS ALENE - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    LÆG DIN SKYLD VED KORSETS FOD, 30. AUGUST

    “Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer.” 1 Pet. 5,7.KA 257.1

    Sorg, angst, utilfredshed, samvittighedsnag, skyld og mistillid er alle nedbrydende for livskraften og bevirker svækkelse og død.41Ministry of Healing, s. 241.KA 257.2

    Skyldfølelse må lægges ved foden af Golgatas kors. Bevidstheden om synd har forgiftet livets kilder og den sande glæde. Nu siger Jesus: Læg det alt på mig, jeg vil tage din synd. Jeg vil give dig fred. Ødelæg ikke længere din selvrespekt, for jeg har købt dig med værdien af mit eget blod. Du tilhører mig, jeg vil styrke din svage vilje og fjerne dit samvittighedsnag over synden.KA 257.3

    Så vend dit taknemmelige hjerte, som bæver i usikkerhed, og grib fat om håbet, der ligger foran dig. Gud tager imod dit knuste, angrende hjerte. Han tilbyder dig tilgivelse uden betaling. Han tilbyder dig adoption i sin egen familie, hvor hans nåde hjælper dig med din svaghed, og den kære Jesus vil lede dig frem skridt for skridt, hvis du kun vil lægge din hånd i hans og lade ham føre dig.KA 257.4

    Satan søger at drage vore sind bort fra den mægtige hjælper og få os til at gruble over sjælens fordærv. Men skønt Jesus ser fortidens skyld, taler han om benådning, så vi må ikke vanære ham ved at tvivle på hans kærlighed... .KA 257.5

    Føler du, at du er den største synder, har du netop brug for Kristus, den største frelser. Løft dit blik bort fra dig selv, bort fra din synd, hen til den ophøjede frelser og bort fra slangens giftige og ondskabsfulde bid, hen mod Guds lam, som borttager verdens synd.KA 257.6

    Han har båret byrden af vor skyld. Han vil fjerne vægten fra vore trætte skuldre. Han vil give os hvile. Han vil også tage vare på vor sorg og bekymring. Han indbyder os til at kaste alle vore bekymringer på ham, fordi vi ligger ham på hjerte.42Mind, Character, and Personality, ind 2, s. 451.452.KA 257.7

    Når evangeliet modtages i dets renhed og kraft, er det et middel mod de sygdomme, synden har medført. Retfærds sol opgår “med lægedom under sine vinger”43Mal. 4,2.KA 257.8

    Den kærlighed, hvormed Kristus fylder hele vort væsen, er en livgivende kraft. Den bringer lægedom til alle de vitale dele, hjernen, hjertet og nerverne. Den vækker menneskets ædleste kræfter til virksomhed. Den befrier sjælen fra den skyld og sorg, ængstelse og bekymring, som tærer på livskraften. Den bringer sindsro og ligevægt. Den bringer en glæde i sjælen, som intet på Jorden kan forstyrre.44Ministry of Healing, s. 115.KA 257.9

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents