SINDET FYLDT MED GUDS LØFTER, 16. SEPTEMBER

“Med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.” Rom. 10, 10.KA 273.5

Ifølge dette er der noget at tro på, og noget at bekende. Hjertet må først tage imod troen, som den er i Jesus. Det er den sande religions grundlag. Da begynder overbevisningen om synd, så den synd-syge sjæl føler behovet for en læge og kommer til Jesus af Nazaret for at få tilgivelse. Idet kampen mod fjenden begynder, søger han efter styrke hos Jesus til at modstå fristelse. Han er udholdende i bønnen og gransker i Skriften. Bibelens sandheder ses nu i et nyt, levende og interessant lys, og Guds Ånd åbenbarer deres alvorlige betydning for ham. Han undersøger Kristi liv, og jo klarere han ser Frelserens pletfrie, rene karakter, des mindre tillid har han til sin egen godhed. Jo nærmere og mere uafbrudt han ser på Jesus, des mindre fuldkommenhed opdager han hos sig selv. Hans selvretfærdighed forsvinder, idet han falder helt hjælpeløs og knust på klippen, Kristus Jesus. Han vil blive smertelig truet af fristeren, så han til tider føler sig så nedstemt, at han fristes til at tænke, at Gud ikke vil tage imod j ham; men når han tager Gud på ordet og stoler på hans løfter, presser han sig igennem mørket og frem til Kristi kærligheds klare sollys.KA 273.6

“Og med munden bekender man til frelse.” Hvis hjertet virkelig er nådens og Kristi kærligheds forrådskammer, vil det komme til udtryk i ord og opførsel. Man drages stadig nærmere til Kristus. Alle vil blive prøvet; derfor er der behov for guddommelig nåde sammen med en sund religiøs tro og en principfast holdning. Læberne må helliges, så de talte ord bliver få og velvalgte.KA 274.1

Bekendende kristne påfører ofte sig selv alvorlig åndelig svaghed ved at ruge over deres prøvelser og bekymringer. Sagen bliver ikke alene forstørret ved hver gentagelse, men man adskiller sig helt sikkert fra Jesus, når man giver efter for denne form for overtrædelse. Satan får dem til at tænke på sig selv, og at påstå, at ingen sætter pris på dem. De får medlidenhed med sig selv og mister troen og tilliden til Jesus, og derved går de bort fra ham, der byder dem at kaste deres byrder på ham.KA 274.2

Vi må sige til dem: Husk, hvad Gud har gjort for dig. Fortæl Satan, at du ikke stoler på din egen retfærdighed, men på Kristi retfærdighed. Fyld sindet med Bibelens dyrebare løfter, og når da Satan kommer og søger at overvælde dig, skal du møde ham med Guds ords våben: “Der står skrevet.” Det knuser hans magt og bringer dig sejr.^{23Historical Sketches,s. 129. 130.}KA 274.3