Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
KRISTUS ALENE - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    ENOK OG KRISTI ANDET KOMME, 2. DECEMBER

    “Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: ‘Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle.’” Jud. 14. 15.KA 353.1

    Edens rene og smukke have, hvorfra vore forfædre blev fordrevet, blev på Jorden, til Gud besluttede at ødelægge Jorden ved en vandflod. Gud havde plantet denne have og velsignet den, og i sit vidunderlige forsyn fjernede han den fra Jorden. Han vil bringe den tilbage til Jorden i endnu større pragt, end da den blev fjernet fra Jorden. Gud ønskede at bevare en prøve på sit fuldkomne skaberværk uden spor af den forbandelse, hvormed han havde forbandet Jorden.KA 353.2

    Herren åbenbarede frelsesplanen tydeligt for Enok, og ved hjælp af profetiens ånd førte han ham forbi de generationer, der ville komme til at leve efter vandfloden, og viste ham de store begivenheder, som havde forbindelse med Kristi andet komme og verdens ende. (Jud. 14)KA 353.3

    Enok var foruroliget med hensyn til de døde. For ham så det ud, som om både de retfærdige og de ugudelige ville blive til støv, og at det ville blive deres endeligt. Han savnede klarhed over de retfærdiges liv hinsides graven. I et profetisk syn fik han oplysning om Guds Søn, der skulle dø i menneskets sted. Derefter så han Kristi komme på himmelens skyer sammen med englehæren for at opvække de retfærdige døde og udfri dem fra graven. Han så også verdens fordærvelse ved Kristi andet komme — at der ville være en brovtende, formastelig og egenrådig generation, som ville gøre oprør mod Guds lov og fornægte den eneste Gud og vor Herre Jesus Kristus og træde på hans blod og ringeagte hans forsoning. Han så de retfærdige kronet med herlighed og ære, mens de ugudelige blev adskilt fra Herren og fortæret af ild.. . .KA 353.4

    Enok blev mere præget af det himmelske, mens han vandrede med Gud. Hans ansigt strålede med et helligt lys, som stadig lyste fra hans åsyn, mens han underviste dem, der ville lytte til hans visdomsord. Han bar præg af himmelsk værdighed, og det fremkaldte ærefrygt hos folket. Herren holdt af Enok, fordi han fulgte ham trofast og nærede afsky for synd og oprigtigt søgte efter himmelsk kundskab for at kunne gøre Guds vilje til fuldkommenhed. Han higede efter at komme den Gud endnu nærmere, som han frygtede, ærede og tilbad. Gud ville ikke lade Enok dø som andre mennesker, men sendte sine engle ned for at føre ham til Himmelen uden at smage døden. Både de retfærdige og de ugudelige så, at Enok blev taget bort fra dem. De, som holdt af ham, troede, at Gud måske havde efterladt ham i et af hans tilflugtssteder, men efter at de ihærdigt havde søgt efter ham uden at finde ham, fortalte de, at han ikke var mere, for Gud havde taget ham.5The Story of Redemption, s. 58.59.KA 353.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents