Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
KRISTUS ALENE - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    VÆKSTEN KOMMER FRA GUD, 25. FEBRUAR

    “Korn skal de avle, skyde som en vinstok.” Hos. 14, 8.KA 63.3

    Den sindsforandring, hvorved vi bliver Guds børn, omtales i Bibelen som en fødsel. Den sammenlignes også med den gode sæd, som spirer på ageren. Således må de nyomvendte ligesom “nyfødte børn” “opvokse” til modenhed som mænd og kvinder i Kristus Jesus.631 Pet. 2,2; Ef. 4,15. Ligesom den gode sæd, der sås i ageren, skal de vokse op og bære frugt. Esajas siger, at de skal kaldes “retfærds ege, Herrens plantning til hans ære”.64Es. 61, 3. Således be-nyttes der billeder fra det naturlige liv for at hjælpe os til bedre at forstå de hemmelighedsfulde sandheder, som angår det åndelige liv.KA 63.4

    Al menneskelig visdom og dygtighed formår ikke at fremkalde liv i den mindste ting i naturen. Alene ved det liv, som Gud selv har skænket, kan planter og dyr leve. Således er det også kun ved liv fra Gud, det åndelige liv frembringes i menneskers hjerter. Uden nogen bliver født på ny, kan han ikke få del i det liv, som Kristus kom for at give os. 65Joh.3, 3KA 63.5

    Som det er med livet, er det også med væksten. Det er Gud, der forvandler knoppen til blomst og blomsten til frugt. Det er ved hans magt, sæden udvikles, “først strå, derefter aks, derefter fuld kerne i akset ”66Mark. 4, 28.Og profeten Hoseas siger om Israel, at “han skal blomstre som liljen”. “De skal bringe korn til live og blomstre som vintræet.”67Hos. 14, 6. 8 (ældreoversættelse). Og Jesus byder os at give “agt på liljerne, hvorledes de vokser”.68Luk. 12,27. Planterne og blomsterne vokser ikke ved deres egen omsorg eller bekymring eller bestræbelse, men ved at modtage det, som Gud har tilvejebragt, for at de kan leve. Barnet kan ikke ved sin egen bekymring eller styrke gøre sig større, end det er. Lige så lidt kan du ved din egen bekymring eller bestræbelse frembringe åndelig vækst. Planten og barnet vokser ved fra deres omgivelser at modtage de for livet nødvendige betingelser — luft, sollys og næring. Hvad disse naturens gaver er for dyr og planter, er Kristus for dem, der forlader sig på ham....KA 64.1

    Gud gav sin egen Søn. Ved denne enestående gave har han omgivet hele verden med en atmosfære af nåde, der er lige så virkelig som den luft, der omgiver vor klode. Alle, der er villige til at indånde den atmosfære, vil leve og vokse op til mands modenhed i Kristus Jesus.KA 64.2

    Ligesom blomsten vender sig mod solen, for at de klare stråler kan bidrage til, at dens skønhed og symmetri bliver fuldkommen, således bør også vi vende os mod retfærdighedens sol, for at Guds lys kan skinne på os, og vor karakter kan udvikles efter Kristi billede.69Vejen til Kristus, s. 67-69.KA 64.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents