Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
KRISTUS ALENE - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    JESUS — FREDSFYRSTEN, 21. MARTS

    “Alt, hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.” Matt. 7,12.KA 88.4

    Overalt, hvor der udøves overlegen intelligens, autoritet eller tvang, og kærligheden ikke er tydeligt til stede, vil følelserne og viljen hos dem, vi søger at påvirke, indtage en forsvarsstilling og sætte sig til modværge, og deres modstandsevne forøges. Jesus var Fredsfyrsten. Han kom til verden for at underlægge sig magt og myndighed. Han rådede over visdom og styrke; men det middel, han benyttede for at overvinde det onde, var kærlighedens visdom og styrke. . . .KA 88.5

    “Alt, hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.” Hvis vi fulgte denne fremgangsmåde, ville vi se velsignede resultater. “Og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.” Her er stærke bevæggrunde, der skulle drive os til at elske hinanden inderligt og af et rent hjerte. Kristus er vort eksempel. Han drog omkring og gjorde vel. Han levede for at velsigne andre. Kærlighed forskønnede og forædlede alle hans handlinger.. . . Kærligheden bør næres og dyrkes, for dens indflydelse er guddommelig.39 Vejledning for Menigheden, bind 1, s. 176. 177.KA 88.6

    I Jesus bliver din kærlighed levende og oprigtig. Denne kærlighed kan vokse i dybden og bredden uden begrænsninger. . . . Kærligheden til Gud vil sikre kærligheden til din næste, og du vil udføre livets pligter med dyb, uselvisk omhu. Rene principper må være grundlaget for dine handlinger. Da vil freden i dit indre endog føre dine tanker ind på helsebrin-gende baner.. . .KA 88.7

    Den fred i sindet, som stammer fra rene og hellige motiver og handlinger, vil give spændstighed og livskraft til alle legemets organer. Indre fred og ren samvittighed over for Gud, styrker og skærper opfattelsesevnen som dugdråber på den spæde plante.. . . Dine stille stunder bliver velgørende, fordi du rækker ud efter Gud. Din sjælefred kan blive til velsignelse for alle dine omgivelser. Denne fred og stilhed bliver efterhånden helt naturlig og giver dig en udstråling, som alle omkring dig vil lægge mærke til og som vil blive kastet tilbage til dig selv.KA 89.1

    Jo mere du erfarer af denne himmelske fred og stilhed, des mere vil den vokse. Det er en levende, vedvarende glæde, som ikke sløver nogen af de moralske kræfter, men vækker dem til stadig større virkelyst. Den fuldkomne fred er en himmelsk tilstand, som englene er i besiddelse af.40Testimonies, s. 326. 327.KA 89.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents