Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Evangelisering - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Planer om sandheds-undervisning

    Kristi lignelser og symboler—Vi bør forsøge at følge Kristi eksempel nøjere, den store Hyrde, idet han arbejdede med sin lille gruppe af disciple, og sammen med dem og med folk studerede det Gamle Testamentes skrifter. Hans virksomme embedsførelse bestod ikke kun i at prædike, men også i at uddanne folket. I det han passerede igennem landsbyerne, kom han i personlig kontakt med folk i deres hjem, underviste og tjente efter deres fornødenheder. Folkeskarerne, som fulgte ham, blev større, når han kom til at gunstigt sted. Så benyttede han anledningen til at tale til dem og forenkle sine prædikener ved brug af lignelser og symboler.—Brev 192, 1906.Eva 203.1

    Anvend illustrerende oversigter—I har gransket meget i hvordan sandheden gøres interessant, og de illustrationer I har lavet er fuldstændig i overensstemmelse med arbejdet der skal fremføres. Disse kort er forbilledlige for folk. I har lagt et stort arbejde i at udarbejde disse bemærkelsesværdige illustrationer. Og de har en markant virkning, når de i sandhedens forsvar, vises for folk. Herren bruger dem til at indprente sindene. Jeg har fået klar og udtrykkelig belæring om at illustrerende kort skal bruges i sandhedsudbredelsen. Og disse illustrationer bør gøres endnu mere virkningsfulde ved ord, der viser vigtigheden af lydighed.—Brev 51, 1902.Eva 203.2

    Profetier læres ved enkle, billige kort—Brugen af kort er den mest effektive måde at forklare profetierne på, med hensyn til fortiden, nutiden og fremtiden. Men vi skal gøre vort arbejde så enkelt og billigt så muligt. Sandheden skal forklares i sin enkelhed. Vi skal under ingen omstændigheder følge eksemplet i ydre opvisninger som verden sætter.—Manuskrift 42, 1905.Eva 203.3

    God brug af passende planer—Ældre S gør en indsats i Oakland nu. .... Han har rejst sit telt på et centralt sted og har sikret sig god akustik, bedre end vi kunne forvente.Eva 204.1

    Bror S er en klog evangelist. Han taler med et barns enfoldighed. Han bringer aldrig tågetale ind i sine prædikener. Han prædiker direkte fra Ordet, lader Ordet tale til alle klasser. Han stærke argumentation er det gamle og det nye testamenters ord. Han søger ikke efter ord der blot vil indprente folk med hans lærdom, men han bestræber sig på at lade Guds ord tale direkte til dem, med klar og tydelig udtalelse. Hvis nogen afviser budskabet, må de afvise Ordet selv.Eva 204.2

    Bror S dvæler især ved profetierne i Daniels bog og Åbenbaringen. Han har gjort meget ud af fremstillingerne af dyrene i disse bøger. Disse dyr er fremstillet af papmaché, og ved god opfindsomhed, kan de komme frem for forsamlingen på rette tidspunkt. På den måde holder han folks opmærksomhed, medens han taler sandheden til dem. Ved denne indsats vil hundredevis blive ledt til en bedre bibelforståelse, end de nogensinde har haft før, og tror på at der vil ske mange omvendelser.—Brev 326, 1906.Eva 204.3

    Et sundt pædagogisk princip—Ældre S' medarbejdere mindede mig om arbejdtsindsatsen i 1842 til 1844. Han bruger bibelen, og bibelen alene, for at bevise sandhedsværdien i hans argumenter. Han viser et tydeligt “Så siger Herren.” Hvis nogen modsætter sig hans ord, tydeliggør han at de ikke har deres kamp med ham.Eva 204.4

    Han har store livagtige fremstillinger af dyrene og symbolerne i Daniel og Åbenbaringen, og disse bringes frem på rette tid for at illustrere hans kommentarer. Ikke et uforsigtigt eller unødigt ord slipper ud af hans læber. Han taler med magt og højtideligt. Mange af hans tilhørere har aldrig før hørt prædikener af så alvorlig art. De udviser ingen overfladiskhed, men en højtidelig æresfrygt synes at hvile over dem.—Brev 350, 1906.Eva 205.1

    Katolikker tiltrækkes af symboler—Ældre S vækker en god interesse ved hans møder. Folk fra alle klasser kommer for at høre, og for at se de livagtige figurer han har af Åbenbaringens dyr. Rigtig mange katolikker kommer for at høre ham.—Brev 352, 1906.Eva 205.2

    Metoder til det afsluttende arbejde—Jeg er fornøjet ved den måde som vor bror (Ældre S) har brugt sin begavelse og taktfølelse på. Han fremskaffer passende illustrationer til de emner han bringer—fremstillinger som er overbevisende. Sådanne metoder vil blive brugt mere og mere i det afsluttende arbejde.—Manuskrift 105, 1906.Eva 205.3

    Unge mænd studerer hvordan symbolsandhederne fremstilles—Herren har arbejdet med Ældre S, lært ham hvordan folk skal have dette sidste advarselsbudskab. Hans metode at fremstille Bibelens ord, beviser sandheden for denne tid, og hans brug af symbolerne i Åbenbaringen og Daniel er virkningsfulde. Lad de unge mænd lære for deres liv, hvad sandhed er, og hvordan den skal fremstilles. Vi lever i de sidste dage af den store kamp; sandheden alene vil sikre os i denne trængselstid. Vejen bør beredes for ældre S for at han kan give budskabet, og vore unge mænd bør deltage i hans aftensmøder.—Brev 349, 1906.Eva 205.4

    Arbejdere skal lægge snedige planer—Lad Guds arbejdere vise taktfølelse og talent, og lægge snedige planer for at viderebringe dem lyset, som er nær ved, og til dem som langt borte. ... Tid er gået tabt, gyldne anledninger er ikke blevet udnyttet, fordi mænd har manglet klar, åndeligt øjesyn, og ikke har været kloge nok til at finde midler og veje hvorved de kan lægge beslag på området, før fjenden har gjort sin indtog.—Review and Herald, 24. marts, 1896.Eva 206.1

    Planer til at undervise, ikke underholde—Ved brugen af vægkort, symboler og forskellige slags illustrationer kan prædikanten gøre sandheden meget klar og letfattelig. Alt sådant er nyttigt og i overensstemmelse med Guds ord; men når prædikanten i sin virksomhed bruger så mange penge, at andre ikke kan få tilstrækkelige midler fra samfundets kasse til at opholde sig på feltet, da virker han ikke i harmoni med Guds plan.Eva 206.2

    Virksomheden i de større byer bør drives i overensstemmelse med Kristi undervisning og ikke efter nogen scenisk fremstillingskunst. Det er ikke en teatralsk opførelse, som forherliger Gud, tværtimod, det er en fremstilling af sandheden i Kristi kærligheds kraft.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 142. (1909)Eva 206.3

    Historier, anekdoter, spøg og skæmt*Se også side 640-644: “Undgå spøg og skæmt.”Eva 206.4

    En ambassadør for Kristus—Den evangelieprædikant som arbejder sammen med Gud, vil dagligt lære i Kristi skole. .... Ingen lette, spøgende ord, vil falde fra hans læber; for er han ikke en Kristi ambassadør for Kristus, der frembærer et guddommeligt budskab for fortabte sjæle? Al spøg og skæmt, al letsindighed og ubetydeligheder er smertefuldt for den Kristi korsbærende discipel. Han er betynget af den byrde han nærer for sjæle. Hans hjerte er hele tiden draget i bøn til Gud, efter hans nådegave, så han kan være en pålidelig forvalter. Han beder om at blive holdt ren og hellig, og nægter så at falde upåagtet i fristelse.Eva 206.5

    Han giver agt på formaningen: “Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd, thi der står skrevet: “I skal være hellige; thi jeg er hellig.” .... .Ved at holde sig tæt til sin Mester får han ordene fra ham, han giver folk. Løfte som Kristi løfter, elske som Kristus elsker, arbejde som Kristus arbejder, han går omkring og gør godt. Han prøver med alle sine kræfter at han ved forskrift og eksempel må lede andre til et renere, helligere og ædlere liv.—Review and Herald, 21.jan 1902.Eva 207.1

    Efterlad et højtideligt indtryk—Prædikanter skal ikke forkynde menneskers anskuelse, ikke fortælle anekdoter, vise teateragtige skuespil, ikke udstille selvet; men de skal forkynde Ordet, som om de var i nærheden af Gud og Herre Jesus Kristus. Lad dem ikke bringe letsindighed ind i prædikantgerningen, men lad dem prædike Ordet på en måde der efterlader det højtideligste indtryk hos tilhørerne.—Review and Herald, 28.sep. 1897.Eva 207.2

    Indprent fremmede med sandhedens karakter—Det er Guds vilje at alle dele af hans tjene skal føres på en ordentlig og passende måde, som vil indprente de fremmede som er til stede, såvel som dem der kommer regelmæssigt, med sandhedens ophøjede og forædlende karakter og dens kraft til at rense hjertet.Eva 207.3

    I sit forsyn indprenter Gud, mennesker til at deltage ved vore lejrmøder og gudstjenester. Nogle kommer af nysgerrighed, andre for at kritisere eller latterliggøre. Ofte er de overbevist om synd. Ord sagt i kærlighed gør et varigt indtryk på dem. Hvor omhyggeligt bør disse møder da ikke gennemføres. Det der bliver sagt bør være myndigt, så Helligånden kan gøre aftryk på tankerne. Den taler som er styret af Guds Ånd har en hellig værdighed, og hans ord er en smag af liv til liv. Lad der ikke indføres upassende illustrationer eller anekdoter i prædikerne. Lad de talte ord være til opbyggelse for tilhørerne.—Brev 19, 1901.Eva 207.4

    Kristi illustrationer bruges—Hans [Kristi] nådebudskab lød forskelligt for at kunne nå ud til hans tilhørere. Han “skulle vide at styrke de trætte med ord”; thi Hans ord var livsalige, for at han på den mest tillokkende måde kunne lede mennesker til sandhedens skatkammer. Han havde indfølingsevne til at møde de forud indtagne sjæle og overraske dem med billedtale, som fangede deres opmærksomhed.Eva 208.1

    Ved fantasiens hjælp nåede han ind til hjertet. Hans eksempler stammede fra dagliglivets begivenheder, og skønt de var ganske enkle, ejede de en vidunderlig dyb betydning. Fuglene i luften, liljerne på marken, hyrden, sæden og fårene, med disse emner skildrede Kristus den udødelige sandhed, og sidenhen, når hans tilhørere tilfældigvis mødte noget af dette i naturen, huskede de på hans ord. De billeder, Kristus brugte, gentog bestandig hans lære.—Den store mester s. 254 (dk 164). (1898)Eva 208.2

    Forklejne budskabet—Vi ønsker ikke at miste denne missions særlige hellighed, med at tjene folk i ord og lære. Det er Prædikantens opgave at sige sandhedens ord til folk, højtidelig, hellig sandhed. Nogle har for vane at lægge anekdoter ind i deres prædikener, som har tendens til at fornøje og bortlede tilhørernes tanker for det hellige ord, som de arbejder med. Sådanne burde tænke over at de giver Herrens ord til folk. For mange illustrationer har ikke en rigtig indflydelse; de formindsker den hellige værdighed, som altid bør fastholdes når Guds Ord fremholdes for folk.—Review and Herald, 22.feb. 1887.Eva 208.3

    Meget grov foder—Der er mennesker der står bag talerstolen som hyrder, vedkender at give flokken føde, når fåret sulter efter livets brød. Der er langtrukkende prædikener, der i udpræget grad er lagt på andre historier; men tilhørernes hjerter er ikke berørt. Nogles følelser kan være rørt, de kan fælde nogle få tårer, men deres hjerter er ikke brudte. Herren Jesus har været til stede, da de fik overbragt det der kaldes prædikener, men deres ord var fattige på himlens dug og regn. De beviser at de salvede der er beskrevet af Zakarias (se kapitel 4) ikke har tjent for dem, så de kan tjene andre. Når de salvede tømmer dem selv gennem de gyldne rør, flyder den gyldne olie ud af dem selv til de gyldne skåle, for at flyde videre til lamperne, menighederne. Dette er arbejdet for enhver sand helliget tjener fra den levende Gud. Herren Gud fra himlen kan ikke bifalde meget af det der er bragt fra talerstolen fra dem, der bekendende taler Herrens ord. De indskærper ikke tanker der vil blive til en velsignelse for dem der lytter. Der er sat en tarvelig, meget tarvelig føde foran folk.—Vidnesbyrd til prædikanter s. 336, 337. (1896)Eva 209.1

    Fremmed ild—Formålet med jeres præstegerning er ikke at underholde. Det er ikke kun at give informationer, ikke kun at overbevise forstanden. Forkyndelsen af ordet bør appellere til forstanden og bibringe kundskab, men det omfatter mere end dette. Prædikantens hjerte må nå tilhørernes hjerter. Nogle har fået en forkynderstil der ikke har en rigtig indflydelse. . . .Eva 209.2

    Prædikanten bruger fremmed ild når han blander historieberetninger ind i hans prædikener. . . . I møder mennesker af alle slags sindelag, og når du behandler det Hellige Ord, må du udvise alvorlighed, respekt og ærbødighed. Giv ikke indtryk af at du er en billig og overfladisk taler. Lug alle historieberetningerne ud af dine prædikener. Forkynd Ordet. Du vil have flere neg at bringe Mesteren hvis du hele tiden havde forkyndt Ordet. Du forstår kun lidt af sjælens store behov og længsel. Nogle kæmper med tvivl, næsten i fortvivlelse, næsten håbløst. . . .Eva 210.1

    Gud er krænket når Hans repræsentanter fornedrer sig til at bruge billige og spøgende ord. Sandhedens sag er vanæret. Mennesker bedømmer hele personen de hører på, og sandhedens fjender vil få det meste ud af hans fejl.—Brev 61, 1896.Eva 210.2

    Hungre efter livets brød—Hold dine historier for dig selv. Folk er ikke sjælshungrende efter dette, men de ønsker livets brød, det ord der lever og forbliver for evigt. Hvad er rajgræs over for hveden?—Brev. 61, 1896.Eva 210.3

    Må overbevise de tabte på grund af billig nonsens—Efter at der er blevet gjort et godt arbejde, er dem som er blevet vækket til en fornemmelse for synd, blive oplært i at gribe fat i Herrens arm. Men hvis de gode indtryk der er givet, ikke følges op af sande, alvorlige anstrengelser, vil der ikke kunne udrettes noget godt for stedse. Resultatet kan være meget anderledes, om et ønske om underholdning ikke splitter tankerne fra at betragte de alvorlige sager. . . . .Eva 210.4

    Underholdning skal ikke indvæves i Skriftens undervisning. Sker dette, mister tilhørerne, der er underholdt af nogle billigt nonsens, deres byrde for at blive overbevist. Anledningerne går forbi, og ingen drages af kærlighedens snore til frelseren.—Manuskrift 83, 1901.Eva 211.1

    Fri af billig og tarvelige udtryk—Sandhedens budskaber skal holdes helt fri fra billige og tarvelige ord fra menneskers påfund. Derved vil disse tilhørernes hjerter få kraftfulde indtryk, eller den billige og tarvelige udtryk vil give dem indflydelse. Prædikanter skal være Guds talerør, og de må udrydde alle udtryk fra deres tale som er billige og tarvelige. Lad dem være omhyggelige så de ikke under deres prædikener vanærer Gud ved at skabe latter.Eva 211.2

    Vort budskab er højtideligt og helligt, og vi må våge og bede. Ordene der bliver sagt må være af en sådan karakter at Gud, gennem dem, kan gøre indtryk i hjerte og sind. Lad evangeliets tjenere blive helliget ved sandheden.—Brev 356, 1906.Eva 211.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents