Overbringe loven og sabbaten

Vort særlige budskab—Herren har et særligt budskab til Sine ambassadører at frembære. De skal give folk advarslen, kalde dem til at udbedre det brud som pavedømmet har gjort i Guds lov. Sabbaten er blevet gjort til et ubetydeligt og unødigt krav, som menneskelig autoritet kan tilsidesætte. Herrens hellige dag er blevet udskiftet med en almindelig arbejdsdag. Mennesker har nedrevet Guds mindesmærke, og sat en falsk hviledag i dets sted.—Manuskrift 35, 1900.Eva 225.2

Det sidste budskab til verden—Det sidste advarselsbudskab til verden skal lede menneskene til at se den betydning Gud tillægger sin lov. Sandheden skal fremholdes så tydeligt at ingen forbrydere som hører den, skal have nogen undskyldning hvis ham undlader at indse vigtigheden af at lyde Guds befalinger.Eva 225.3

Jeg er blevet opfordret til at sige: samle de beviser fra skriften sammen, hvori Gud har helliget den syvende dag, og lad disse beviser blive læst op for forsamlingen. Lad dem, som ikke har hørt sandheden få at vide at alle som vender sig bort fra et tydelig “Så siger Herren”, må tage følgen af sin handlemåde. Gennem alle tider har sabbaten været prøven på lydighed mod Gud. “Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israeliterne,” siger Herren.—Evangeliets tjenere s. 148, 149 (n 107). (1915)Eva 226.1

Det afgørende spørgsmål for hele verden—Lyset om de bindende krav i Guds lov skal bringes videre overalt. Dette skal være et afgørende spørgsmål. Det vil forsøge og prøve verden.—Særlige vidnesbyrd Serie A, No. 7, s. 17, 18. (1874)Eva 226.2

Opbygge nye marker—Jeg har måttet afbryde skrivningen for at få en samtale med bror ____. Han er lidt rådvild. . . . . Jeg ønskede at vide hvordan sandheden skulle overbringes ved indtagelsen af nye marker, om sabbaten skulle bringes først på bane.Eva 226.3

Jeg fortalte ham at den bedste og klogeste plan ville være at dvæle ved nogle emner, som ville vække samvittigheden. Han kunne tale til dem om praktisk gudsfrygt; helligelse og fromhed; og frembringe Jesu selvfornægtende, selvopofrende liv, som vort eksempel indtil de vil se modsætningen i deres selvtilstrækkelige liv, og finde mishag for deres ukristne liv.Eva 226.4

Bring dem da profetierne; vis dem da de rene og bindende krav fra Guds ord. Ikke en tøddel af denne lov skal forgå, men fremhold dens bindende krav for enhver sjæl til tidens ende. Når Guds lov gøres ugyldig; når den kristne verden er forenet med den katolske og den verdslige, ved at ugyldiggøre Guds bud, så rejser Guds udvalgtes folk sig for at forsvare Jehovas lov. Dette er den snughed som Paulus brugte; dette er slangens visdom; duens enfoldighed. Når vi kommer til en befolkningsgruppe som kender til vor tro, behøver vi ikke bruge denne forsigtige fremgangsmåde, men under alle omstændigheder bør der gøres noget særligt i personlige anstrengelser for at komme tæt på hjerterne. Undgå at køre menighederne trætte; lad ikke folk få den tanke at dit arbejde er at nedbryde, men opbygge, og overbringe sandheden sådan som den er i Jesus. Dvæl meget ved nødvendigheden for den livsvigtige gudsfrygt.—Brev 2, 1885.Eva 226.5

Bryd hul på Sabbaten i de nye marker—Sandhedens budskab er nyt og opjagende for folk i dette land (Australien). Bibellære der bringes frem, er som en ny åbenbaring, og de føler det virkelig som om dette var vantro. Præsenteres søndagsspørgsmålet, eller foreningen med kirke og stat, så behandel dette forsigtigt. Det vil ikke svare sig at bringe stærke holdninger, som har været og nødvendigvis skal præsenteres i Amerika.Eva 227.1

Der må udvises forsigtighed når der brydes op i disse temaer. Vi har endnu ikke fået noget ståsted i dette land. Fjenden for al retfærdighed har arbejdet, og arbejder stadig med al den list kan har, for at forhindre det arbejde som bude gøres for at oplyse og oplære folk; for hans kræfter vokser. Forsinkelser har givet Satan fordele, og disse forsinkelser har forårsaget tab af mange sjæle. Herren er ikke tilfreds med at værket er forhalet. Enhver forsinkelse gør det vanskeligere at gøre det arbejde der må gøres, fordi Satan får fordele til at indtage marken forud, og forberede besluttet modstand.Eva 227.2

Vort folks træge bevægelser med at oprejse standarden i vore store byer er ikke i harmoni med lyset fra Gud. Et glimtene lys har skinnet ind i byerne, men nok til at få falske hyrder til at føle at det er på tide at arbejde aktivt for at vende folk bort fra sandhedens budskab, ved at bringe fabler og falsknerier. Nogle små anstrengelser er blevet gjort, men der er ikke kommet mænd og penge til at gøre arbejdet. Satan har arbejdet og vil arbejde med sine lyvende undere, og stærke bedrag accepteres hvor sandhedens banner burde opløftes. Det faktum at Guds folk, der kender sandheden og ikke har gjort deres pligt efter det lys der er givet i Guds ord, gør det nødvendigt for os at være mere på vagt, så vi ikke fornærmer ikke-troende før de har hørt årsagerne til vor tro om sabbaten og søndagen. . . .Eva 228.1

Der er nu brug for at give folk tålmodig og venlig belæring; uddannelse for en livstid skal ikke modvirkes så hurtigt; megen taktfølelse og tålmodigt arbejde er nødvendigt hos dem, som skal bringe sandheden på nogen måde.—Manuskrift 95, 1894.Eva 228.2

Tilpas dens præsentation—Du bør ikke føle at det er din opgave at indlede med argumenter på sabbatsspørgsmålet, idet du møder folk. Hvis personer nævner det, så sig til dem at det ikke er din byrde nu. Men når de overgiver hjerte, sind og vilje til Gud, er de mere åbne over for bevisernes høje betydning, over for disse højtidelige og prøvende sandheder.—Brev 77, 1895.Eva 228.3

Pas på at ikke forhale for meget—Vi har brug for at være forsigtige; men medens nogle medarbejdere er på vagt, og forhaler sin skyndsomhed, hvis de ikke arbejder sammen med dem som ser det nødvendigt at være pågående, så vil megen gå tabt; så vil anledningerne gå forbi, og Guds åbnende forsyn vil ikke kunne ses.Eva 228.4

Når personer som er opsat på at ikke beslutte sig i den tidlige periode, er der fare for at overbevisningen gradvist vil svinde bort. . . . . .Eva 229.1

Ofte er det sådan at en forsamling når til det punkt hvor hjertet overvejer sabbatsspørgsmålet, er det forhalet med fare for følgerne deraf. Dette er blevet gjort, og resultatet har ikke været godt.—Brev 31, 1892.Eva 229.2

I en kort kampagne—Når I har en forsamling foran jer i kun to uger, så udset ikke sabbatsspørgsmålet efter at alt andet er bragt frem, i den tro at I derved baner vej for den. Opløft standarden—Guds bud og Jesu tro. Gør dette til et vigtigt tema. Gør det da, ved jeres stærke argumenter til endnu større kraft. Dvæl mere ved åbenbaringen. Læs, forklar og bestyrk dets lære.Eva 229.3

Vor krigsførelse er aggressiv. Enorme problemer er foran os, ja og lige over os. Lad vore bønner stige op til Gud, så de fire engle stadig må holde de fire vinde tilbage, så de ikke blæser for at skade eller ødelægge, før den sidste advarsel er blevet givet til verden. Lad os da arbejde i harmoni med vore bønner. Lad intet mindske denne tids sandheds kraft. Den nærværende sandhed skal være vor byrde. Den tredje engels budskab må udskille sig et folk fra kirkerne; et folk som vil tage ståsted på den evige sandheds platform.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 61 (1900)Eva 229.4

Budskab om liv og død—Som et folk er vi i fare for at give den tredje engels budskab på en sådan måde at det ikke gør indtryk på folk. . . . Vort budskab er et budskab om liv eller død, og vi må lade det budskab stå frem som det er,—Guds store magt. Så vil Herren gøre det virkningsfuldt. Vi skal bringe det i al sin sigende kraft.—Brev 209, 1899.Eva 230.1

Budskabet skal ikke pakkes ind—Satan har udtænkt en tilstand hvorved proklameringen af den tredje engels budskab skal begrænses. Vi skal være på vagt for hans planer og metoder. Sandheden må ikke nedtones, budskabet for denne tid må ikke indhylles. Den tredje engels budskab må styrkes og befæstes. Det attende kapitel i åbenbaringen åbenbarer vigtigheden af at sandheden ikke bringes ud i afmålte temaer, men i sin fylde og kraft. . . . . Der har været for megen udenomssnak over proklameringen af den tredje engels budskab. Budskabet er ikke blevet givet på en klar og tydelig måde, som det burde være.—Manuskrift 16, 1900.Eva 230.2

Da Kristus frembragte loven—Kristus frembragte principperne i Guds lov på en direkte og kraftfyldt måde, og viste Sine tilhørere at de ikke havde grund til at komme med indvendinger eller sætte sig op.—Review and Herald, 13. sep. 1906.Eva 230.3

Paulus tilpassede sine metoder—Til hedningene forkyndte han (Paulus) Kristus som deres eneste håb for frelse, men havde ikke først noget endeligt at sige om loven. Men efter deres hjerter var blevet advaret med Kristus fremvist som Guds gave til vor verden, og hvad Forløserens arbejde indbefatter i det kostbare offer der viser Guds kærlighed for mennesker, på den mest veltalende enkle måde, viste han at kærlighed for alle mennesker (jøder og hedninger)—at de kunne frelses ved at overgive deres hjerter til Ham. Derved, når de er opblødt og underlagt, gav de sig selv til Herren, viste han Guds lov som en test på deres lydighed. Dette var hans arbejdsmetode—tilpassede sin metoder for at vinde sjæle.—Særlige vidnesbyrd Series A, No. 6, s. 55. (1895)Eva 230.4

Først de fundamentale principper—Lad ikke de sider af sandheden, som udgør en fordømmelse af menneskenes skikke og sædvaner, blive holdt i forgrunden før de får anledning til at vide at vi tror på Kristus, at vi tror på hans guddom og hans forudtilværelse. Dvæl ved det vidnesbyrd som verdens Genløser ejer.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 58. (1900)Eva 231.1

Vi forkynder evangeliet—Lad de udenforstående være klar over at vi forkynder evangeliet såvel som loven, og de vil fæstne sig ved disse sandheder, og mange vil tage deres ståsted for sandheden.—Brev 1, 1889.Eva 231.2

Vil overbevise om synd—Loven og evangeliet, åbenbaret i ordet, skal forkyndes for folk; for loven og evangeliet, opblandet, vil overbevise om synd. Medens Guds lov fordømmer synden, peger den hen til evangeliet, åbenbarer Jesus Kristus, i hvem “guddommens fylde bor legemligt.” Evangeliets herlighed genspejler lys over den jødiske tidsalder, tillægger den jødiske husholdning forbilleder og skygger. Derved er både loven og evangeliet sammenblandet. De må ikke skilles ad i nogen prædikener.—Manuskrift 21, 1891.Eva 231.3

Generelt set har gudsdyrkeren adskilt loven og evangeliet, medens vi på den anden side har dannet det samme fra andet ståsted. Vi har ikke fremholdt Kristi retfærdighed for folk og den fulde betydning af Hans store genløsningsplan. Vi har udelukket Kristus og Hans uforlignelige kærlighed, og bragt teorier og fornuftslutninger ind og forkyndt argumenter.—Manuskrift 24, 1890.Eva 231.4

De går hånd i hånd—Dersom vi ønsker at have den tredje englebudskabs ånd og kraft, så må vi fremholde loven og evangeliet sammen, for de går hånd i hånd.—Evangeliets tjenere s. 161 (n 116). (1915)Eva 232.1

Forstærk budskabet med litteratur—De dage som vi lever i, er tider der kræver stadig årvågenhed, tider hvori Guds folk bør vågne op til at gøre et stort arbejde med at bringe lys over sabbatsspørgsmålet. . . . Denne sidste advarsel til jordens beboere skal få mennesker til at se den betydning Gud knytter til sin hellige lov. Så tydelig skal sandheden bringes, så ingen synder, der hører det, ikke kan se vigtigheden i at være lydig mod sabbatsbudet. . . . .Eva 232.2

For alle er der et arbejde at gøre for at Guds ords enkle sandheder kan blive kendt. Skriftens ord bør trykkes og publiceres lige så snart de læses. Det vil være godt om det nittende og en stor del af det tyvende kapitel i anden Mose bog, med versene tolv til atten i det enogtyvende kapitel, blev trykt, præcis sådan som de står. Sammel disse sandheder i små bøger og pamfletter, og lad Guds ord tale til folk. Når der holdes en prædiken om loven, er det rigtigt at komme til punktet, hvis du har midler til det, så få det trykt til et blad. Når du møder dem som ønsker at holde søndag, så læg disse blade i deres hænder. Fortæl dem at du ikke diskuterer søndagsspørgsmålet, for du har et tydeligt “Så siger Herren” til at holde den syvende dag.—Review and Herald, marts 26, 1908.Eva 232.3

Fremhæv det særskilte tegn—Vi skal give verden en manifestation af de rene, ædle og hellige principper som skal adskille Guds folk fra verden. I stedet for at Guds folk udskiller sig mindre og mindre fra dem som ikke holder syvende-dags sabbaten, skal deres sabbattshelligholdelse være så tydelig at verden ikke kan undgå at genkende dem som syvendedags adventister.—Manuskrift 162, 1903.Eva 233.1

Kaldet til at udstille det syndige menneske—I denne tid hvor vi lever, har Herren kaldt Sit folk, og givet dem et budskab at bringe. Han har kaldet dem for at fremvise det syndige menneskes ondskab, som har gjort søndagsloven til en særlig kraft, som har tænkt sig at ændre tider og love, og undertrykker Guds folk der står fast i at ære ham med overholdelsen af den eneste sande sabbat, skabelsens sabbat, hellig for Herren.—Vidnesbyrd til prædikanter s. 118. (1903)Eva 233.2

Et særskilt folk med et prøvende budskab—Herren har fundet det rigtigt at give Sit folk den tredje engels budskab et prøvende budskab at frembære verden. Johannes beskuer et folk der er særligt og udskilt fra verden, som nægter at dyrke dyret og dets billede, som bærer Guds tegn, helligholder Hans sabbat—den syvende dag som helligholdes som en erindring på den levende Gud, himlens og jordens Skaber. Om dem skriver apostlen: “Her er de der holder Guds bud, og Jesu tro.”—Brev 98, 1900.Eva 233.3

Dyrets mærke—Men når søndagshelligholdelse skal gennemtvinges ad lovens vej, og når verden får oplysning om den sande sabbats krav på helligholdelse, vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på romerkirkens autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud. Et sådant menneske hyller romerkirken og den statsmagt, som gennemtvinger det, som romerkirken har påbudt; det tilbeder dyret og dets billede. De mennesker som så forkaster den dag, som Gud har kaldt tegnet på sin autoritet, og i stedet helligholder den dag, som romerkirken har udpeget som et symbol på sin overhøjhed, viser derved, at de modtager tegnet på lydighed mod romerkirken—“dyrets mærke”. Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager “dyrets mærke”.—Den store strid s. 449 (dk 397/ ca 370). (1888)Eva 233.4

Modtager det fremtidige dyrs mærke—Forandringen af sabbaten er tegnet eller mærket på romerkirkens autoritet. Dem som, i forståelsen af det fjerde buds krav, vælger at overholde den falske sabbat i stedet for den sande, hylder derved den magt som den er befalet ved. Dyrets mærke er pavedømmets sabbat, som verden har accepteret i stedet for Guds udpegede dag.Eva 234.1

Ingen har endnu modtaget dyrets mærke. Prøvetiden er endnu ikke kommet. Der er sande kristne i alle menigheder, iberegnet den romerske katolske kirke. Ingen dømmes før de har fået lyset og set pligten at holde det fjerde bud. Men når dekretet går ud og gennemtvinger den forfalskede sabbat, og den tredje engels høje råb advarer mennesker mod at tilbede dyret og dets billede, vil linjen være trukket klart mellem det falske og det sande. Da vil dem, som fortsætter med at overtræde, modtage dyrets mærke.Eva 234.2

Vi nærmer os denne periode med hastige skridt. Når protestantiske kirker forener sig med verdslige magter for at understøtte en falsk religion, for at modsætte sig det som deres stamfædre udholdt i hård forfølgelse, så vil pavedømmets sabbat gennemtvinges med kirkens og statens magt. Der vil være et nationalt frafald, som kun vil ende i national ruin.—Manuskrift 51, 1899.Eva 235.1

Når Guds segl afvises—Hvis sandhedens lys er præsenteret for dig, har åbenbaret det fjerde buds sabbat, og vist at der ikke er grundlag i Guds ord for søndagshelligholdelse, og du stadig klynger dig til den falske sabbat, nægter at holde den hellige sabbat som Gud kalder “Min hellige dag,” modtager du dyrets mærke. Hvornår finder dette sted? Når du adlyder det dekret som befaler dig at ophøre med arbejde om søndagen og dyrke Gud, skønt du ved at der ikke er et ord i bibelen der viser søndagen er andet end en almindelig arbejdsdag, så indvilger du i at modtage dyrets mærke, og afviser Guds segl.—Review and Herald, juli 13, 1897.Eva 235.2

Som følge af at ignorere lyset—Gud har givet menneskene sabbaten som et tegn mellem Ham og dem, som en test på loyalitet. Dem som, efter lyset om Guds lov har kommet til dem, fortsætter med at vise ulydighed og ophøjer menneskelige love over Guds lov i den store krise der ligger foran os, vil modtage dyrets mærke.—Brev 98, 1900.Eva 235.3

Forsigtig med at frembringe søndagsspørsmålet—(Vi skal) ikke provokere dem som har antaget denne falske sabbat, en pavedømmets institution i stedet for Guds hellige sabbat. Uden Bibelargumenterne med sig, bliver de mere vrede og opsatte på at erstatte argumenterne der mangler i Guds ord, med deres magt. Forfølgelsens magter følger i dragens fodspor. Derfor må der udøves megen omhu for at ikke provokere.—Brev 55, 1886.Eva 235.4

Lad sandheden selv skære—Satans anstrengelser mod sandhedens forsvarer vil vokse sig mere bitter og besluttet helt til tidens ende. Ligesom i Kristi dage hvor ypperstepræsterne og magterhaverne oprørte folkets hjerter imod Ham, ligeledes vil de religiøse ledere i dag udvise bitterhed og fordomme mod sandheden for denne tid. Folk vil ledes til voldelige handlinger og yde modstand som de aldrig ville have haft hvis de ikke havde fået modstand fra med kristendomsbekendere mod sandheden.Eva 236.1

Og hvilken kurs skal sandhedens forsvarer udøve? De har den uforanderlige evige Guds ord, og de burde vise at de har sandheden, som den er i Jesus. Deres ord må ikke være rå og skarpe. I deres præsentation af sandheden må de vise Kristi kærlighed, sagtmodighed og venlighed. Lad sandheden selv skære; Guds ord er et skarpt tveægget sværd, og vil skære sin vej til hjertet. Dem som ved at de har sandheden bør ikke, ved at bruge hårde og strenge udtryk, give Satan en chance til at fejlfortolke deres ånd.—Review and Herald, 14. okt. 1902.Eva 236.2

Kald til at oplyse masserne—Jeg er blevet vist at Satan lister ubemærket ind på os. Guds lov er gjort ugyldig ved Satans indvirken. I vort land prales der af frihed, religiøs frihed vil få en ende. Kampen vil være afgjort over sabbatsspørgsmålet, som vil ophidse hele verden.Eva 236.3

Vor tid til at arbejde er begrænset, og Gud kalder os som tjenere og folk til at være meget nøje opmærksomme. Lærere, sin er så kloge som slager og enfoldige som duer, må komme til Herren efter hjælp, til Herrens hjælp mod den mægtige. Der er mange som ikke forstår profetierne om disse dage, og de må blive oplyst.—Brev 1, 1875.Eva 237.1