Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Evangelisering - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Forordningerne

    De to monumentale grundpiller—Dåbens forordning og Herrens nadver er to monumentale grundpiller, en inden for og en uden for menigheden. Kristus har indgraveret den sande Guds navn i disse forordninger.—Manuskrift 27a, 1900.Eva 273.2

    Herrens nadver er et stadigt mindesmærke—Symbolerne på Herrens hus er enkle og klare at forstå, og sandheder der vises i dem er af dybeste betydning for os. Ved indførelsen af den hellige tjeneste, som skete ved påsken, efterlod Kristus kirken et mindesmærke på Sit store offer for menneskene. “Gør dette,” sagde Han, “til ihukommelse af mig.” Dette var overgangspunktet mellem de to husholdninger og deres store højtider. Den ene skulle afslutte for evigt; den anden, som han netop havde oprettet, skulle tage dens plads, og fortsætte gennem alle tider som minde om Hans død.—Review and Herald, 22.juni 1897.Eva 273.3

    Fodtvætningen mere en blot en formssag—Vi kommer ikke til forordningerne i Herrens hus, blot som en formssag. . . .Eva 274.1

    Han har indstiftet denne tjeneste, da den hele tiden skal tale til vor fornemmelse for Guds kærlighed, som er blevet udtrykt for vor skyld. . . . Denne tjeneste kan ikke gentages uden at tænke på sammenkædningen med den anden. Derved kalder en tankekædes erindringer til velsignelse, imødekommenhed, gunst modtages fra venner og brødre, som er kommet ud af tankerne. Helligånden viser, med sin opildnede og livgivende kraft, den utaknemmelighed og manglende kærlighed som udspringer fra bitterhedens hadefulde rod. Led for led styrkes på erindringens kæde. Guds Ånd arbejder på menneskenes tanker. Karaktermangler, pligtforsømmelighed, utaknemmelighed mod Gud kommer frem i erindringen, og tankerne fængsles hos Kristus.—Review and Herald, 7.juni 1898.Eva 274.2

    Hjertets beredelse—I adventbevægelsens første dage, da vort antal var lille, blev forordningernes fejring gjort til den mest udbytterige anledning. Fredagen før, arbejdede alle menighedsmedlemmerne på at bortrense alt som ville få dem til adskille sig fra deres brødre og fra Gud. Hjerterne blev ransaget nøje; i alvor blev bønner opsendt for om Gud måtte åbenbare en skjult synd; der blev gjort bekendelser mod at narre i handel, mod overilede ord og mod gemte synder. Herren kom nær, og vi blev styrket og opmuntret stort.—Manuskrift 102, 1904.Eva 274.3

    Hensigten med forordningerne—Forligelse med hinanden er i fodtvætningens forordning. Ved vor Herre og mesters eksempel, er denne ydmygende ceremoni blevet gjort til en hellig forordning. Hvor som helst den fejres, er Kristus frembragt ved Sin Helligånd. Det er denne Ånd som overbeviser hjerterne.Eva 275.1

    Idet Kristus fejrede denne forordning med sine disciple, kom overbevisningen til alles hjerter, undtagen Judas. Således skal vi overbevises idet Kristus taler til vore hjerter. Sjælens kildeudspring vil brydes op. Sindet vil få energi, og springe op i aktivitet og liv, vil nedbryde alle barrierer som har skabt disharmoni og fremmedgørelse. Synder som er blevet begået vil vise sig med større distance end nogen sinde før; for Helligånden vil bringe dem ud af erindringen. Kristi ord: “Hvis I kender disse ting, lykkelige er I hvis I gør dem,” vil iklædes med ny kraft.—Review and Herald, 4. nov. 1902.Eva 275.2

    Hjertets prøve—Denne fodtvætningsforordning blev gjort til en religiøs tjeneste. . . . Den blev givet som noget der skulle teste og prøve loyaliteten hos Guds børn. Da det moderne Israel overholdt denne sakramentale forordning, skulle denne ceremoni danne forbillede for deltagelse i symbolet for Herrens død.Eva 275.3

    Denne forordning blev givet til gavn for Kristi disciple. Og Kristus mente alt hvad Han sagde da Hans læber udtrykte ordene: “Jeg har givet jer et eksempel, som I skal gøre, som jeg har gjort mod jer. . . Hvis I kender disse ting, er I lykkelige hvis I gør dem.” Ved dette udtænkte han en prøve for hjertets og sindets sande tilstand hos dem som tog del deri.—Manuskrift 8, 1897.Eva 275.4

    Til alle tider i alle lande—I stedet for nationale fester som jøderne havde overholdt, indførte han en mindestund, fodtvætningens forordning og den hellige nadver, der skulle overholdes til alle tider af Hans efterfølgere i alle lande. Disse bør altid gentage Kristi handling, at alle kan se den sande tjenestegerning der kræver uselvisk tjenersind.—Signs of the Times, 16. maj 1900.Eva 275.5

    Til ofte ihukommelse—Da Kristus udførte denne sidste handling, delte brødet og vinen med Sine disciple, bad Han dem Selv som deres Forløser ved en ny pagt, hvori det stod skrevet og beseglet at alle som tager imod Kristus i tro, vil alle modtage denne velsignelse som himlen kan bibringe med, både i dette liv og i det fremtidige evige liv.Eva 276.1

    Pagtshandlingen skal ratificeres med Kristi eget blod, som det var embedshandlingen i de gamle ofringer der blev fremholdt Hans udvalgte folks sind. Kristus påtænkte at denne nadver skulle ofte fejres, for at bringe Hans ofre til vor ihukommelse, at han gav Sit liv som løsesum for alle de menneskers synder, som tror på ham og tager imod ham. Denne forordning skal ikke være eksklusiv, som mange vil gøre den til. Enhver må tage del i den i offentlighed, og derved sige: “Jeg accepterer Kristus som min personlige frelser. Han gav Sit liv for mig, så jeg kan reddes fra døden.”—Review and Herald, 22.juni 1897.Eva 276.2

    Erfaring: Drøfte det grundigt med en interesseret præst—Sabbats formiddag, da menigheden i ___ fejrede forordningerne, var bror ____ til stede. Han blev inviteret til at være med i fodtvætningens forordning, men sagde at han foretrak at bevidne det. Han spurgte om deltagelse i denne forordning var nødvendig før vi kunne tage del i nadveren, og vore brødre forsikrede at det ikke var obligatorisk, og at han ville blive indbudt til Herrens bord. Denne Sabbat var den dyrebareste dag for hans sjæl; han sagde at han ikke havde en lykkeligere dag i sit liv.Eva 276.3

    Derefter ønskede han en tale med mig, og vi havde en dejligt besøg. Hans samtale var meget interessant, og vi havde en dyrebar bønnestund sammen. Jeg tror at han er en Guds tjener. Jeg gav ham mine bøger Den store strid, Patriarker og profeter, og Vejen til Kristus. Han virkede meget glad, og sagde at han ønskede al det lys han kunne få, for at kunne møde vor tros modstandere. Han blev døbt før vi forlod hans hjem, og vil vende tilbage til den nærværende sandhed til sin egen menighedsforsamling.—Manuskrift 4, 1893.Eva 277.1

    Ikke en lukket nadver—Kristi eksempel forbyder, at nogen udelukkes fra Herrens nadver. Det er rigtigt, at åbenlys synd udelukker den skyldige. Dette lærer Helligånden os tydeligt. Men herudover skal ingen fælde dom. Gud har ikke overladt det til mennesker at bestemme, hvem der kan deltage ved disse anledninger; thi hvem kan granske hjerterne? Hvem kan skelne rajgræsset fra hveden?—Den store mester s. 656 (dk 450). (1898)Eva 277.2

    Der kan komme dem ind iblandt jer, som ikke er forenede i hjertet med sandhed og hellighed, men som kan ønske at tage del i disse tjenester. Fornægt dem det ikke.—Manuskrift 47, 1897.Eva 277.3

    Med ærbødighed—Alt der i forbindelse med det bør have tegn på en så fuldkommen forberedelse så muligt. Enhver forordning i menigheden bør være opløftende. De bør ikke gøres almindelige eller billige, eller sættes på niveau med almindelige ting. . . . Vore menigheder behøver at blive dannet til en højere orden af ærbødighed og respekt for Guds hellige tjeneste.—Manuskrift 76, 1900.Eva 277.4

    Denne ceremoni skal ikke udføres ligegyldigt, men alvorligt, og holde dens formål for øjesyn.—Manuskrift 8, 1897.Eva 278.1

    Et velsignet møde—Denne dag har været en meget opfriskende stund for min sjæl. Den lille gruppe der er her, er organiseret i menigheden, og jeg mødes med dem for at fejre forordningerne. Jeg talte ud fra Johannes 13, og jeg fik indprentet dyrebare tanker i mit sind om denne ydmyge forordning. . . . . Der er meget i dette enkle ritual, som ikke ses og værdsættes. Jeg havde velsignelsen at tage del i symbolet for vor dyrebare frelsers brudte legeme og udgydte blod, som blev til synd for os, så vi kan blive Guds retfærdighed i Ham. Han var vor syndebærer.Eva 278.2

    Mødet i dag var en meget højtidelig stund for alle tilstedeværende. Vidnesbyrdsmødet var fremragende. Alle de navne der blev kaldt op svare villigt. Jeg vidste at Herren var midt iblandt os, og hele himlen var behaget idet vi fulgte Kristi eksempel. Ved disse anledninger viste Herren sig selv på en særlig måde for at blødgøre og underlægge sjælen, fordrive selviskheden, blive gennemsyret af Hans Helligånd, og bringe kærlighed, nåde og fred i de sønderbrudtes hjerter.Eva 278.3

    Idet mødet sluttede, vendte vi til vore telte i skoven, en blød, liflig og hellig indflydelse gennemstrømmede vore hjerter. Min sjæl blev fyldt med liflig fred.—Manuskrift 14, 1895.Eva 278.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents