Føres som børn—” I den samme stund kom disciplene hen til Jesus og sagde: “Hvem er mon den største i Himmeriget?” Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem og sagde: “Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb.Eva 340.2

Med “disse små” mente Kristus ikke babyer. Dem som han referrer til er “Disse små som tror på mig”—Dem som ikke har fået en erfaring med at følge ham, dem som behøver at blive ledt som børn, som det er, at søge tingene i himlens rige.—Manuskrift 60, 1904.Eva 341.1

Råd til de nye i troen—Jeg henvender mig til jer, som er kommet til en kundskab til sandheden i ___. I er unge i troen, og der er meget brug for at I vandrer ydmygt med Gud, og lærer dagligt i Kristi skole ved at dvæle særligt ved meditation og samtale over lektier, som Han gav Sine disciple. Vandre i sindets ydmyghed, stol ikke på selvet, søg visdom fra visdommens Gud, så alle jeres veje og metoder er i en fast og tæt forbindelse med Guds veje og vilje, så der ikke er nogen forvirring. . . . .Eva 341.2

Vi må aldrig glemme hvor vanskeligt det er at fjerne gamle henlagte vildfarelser fra menneskers sind, som er lært fra barndommen af. Vi må have i tanke at jorden ikke er himlen, og at der stødes på skuffelser der skal overvindes, men overbærenhed, ømhed og medynk bør udvises mod alle som er i mørke. Hvis vi får dem til at se lyset, vil det ikke kun være ved argumenter, det må være ved Kristi nådes gerninger i jeres egne hjerter, åbenbaret i jeres egen faste karakter, alligevel med Kristi sagtmodighed og enkelthed. Gennem megen bøn må I arbejde for sjæle, for dette er den eneste metode hvorved I kan nå hjerterne. Det er ikke jeres gerninger, men gerninger fra Kristus, som er ved jeres side, som indprenter hjerterne. . . .Eva 341.3

Beslut jer for at I ikke vil være i strid med hinanden, men hav Kristi fred i jeres egne hjerter, og så vil det være en nem gerning at få den bragt ind i jeres egne familier. Men når hjertets have forsømmes, så vil stolthedens, selvophøjelsens, selvtilstrækkelighedens giftige ukrudt få en stor vækst. Vi må hver især våge i bøn.Eva 342.1

Den karakter vi danner vil tale i hjemmelivet. Hvis der er en liflig samklang i hjemmekredsen, kan Guds engle tjene i hjemmet. Hvis der er en klog ledelse af hjemmet, venlighed, ydmyghed, overbærenhed, kombineret med faste principper, så forvis dig om at husbonden er et hjems bånd; som binder familien sammen med hellige bånd og bringer dem til Gud, binder sig selv sammen med dem til Guds alter. Hvilket et lys skinner frem fra en sådan familie!Eva 342.2

Hvilken familie er et gunstigt argument for sandheden hvis den føres ordentligt, og hovedet for en sådan familie vil føre præcis det samme slags arbejde ud i menigheden, som er åbenbaret i familien. Over alt hvor der udvises strenghed, hårdhed og mangel på hengivenhed og kærlighed i den hellige kreds i hjemmet, vil planer og ledelse i menigheden visselig blive en fiasko. Enhed i hjemmet, enhed i menigheden, åbenbarer Kristi metode og nåde mere end prædikener og argumenter. . . . Er det sandheden, den fremskredne sandhed vi har modtaget der producerer, tålmodighedens, troens, håbets og næstekærlighedens frugter i vore egne hjerter, og efterlader således sin frelsende indflydelse på menneskesindet, åbenbarer at vi er grenene på den sande Vin fordi vi bærer store frugtklaser?—Brev 6b, 1890.Eva 342.3

At have rod i sig selv—Det er ikke Guds hensigt at menigheden skal underholdes af træk fra prædikantens liv. De skal ikke have rod i sig selv. Menighedsmedlemmerne skal give udtryk for evangeliets nyheder, advarselsbudskaberne, den tredje engels budskab.—Manuskrift 83, 1897.Eva 343.1

Enhver som hævder at være en kristen skal have ansvar for at holde sig selv i harmoni med Guds ords vejledning. Gud holder enhver sjæl ansvarlig for at han selv følger det mønster der er givet i Kristi liv og have en karakter som er renset og helliget.—Manuskrift 63, 1907.Eva 343.2

Sæt ikke prædikanter i stedet for Gud—Samtidig med at de nyomvendte lærer at søge råd hos dem, som har mere erfaring i arbejdet, bør de lære, at de ikke må sætte prædikanten i Guds sted. Prædikanterne er kun mennesker og de er behæftet med skrøbeligheder. Vi skal søge vejledning hos Kristus.—Vidnesbyrdene bd. 7, s. 20. (1904)Eva 343.3

Pointer som nyomvendte bygger på—Prædikanter forsømmer ofte disse vigtige grene af værket—helsereformen, åndelige gaver, systematisk godgørenhed og missionsarbejdets store grene. Under deres arbejde må mange mennesker omfavne sandhedens teori, men med tiden viser det sig at der er mange som ikke vil stå Guds prøvelser. . . .Eva 343.4

Hvor meget bedre vil det være for sagen, hvis sandhedens budbringere havde uddannet disse nyomvendte trofast og grundigt om disse væsentlige ting, endog hvis han ikke så mange han kunne tælle, som blev tilføjet til menigheden under hans arbejde.Eva 343.5

Over for dem de arbejder med bør, prædikanter indprente vigtigheden af deres byrdefremførelse i forbindelse med Guds arbejde. De bør belæres at de i enhver del af Guds værk bør nedskrive hvad de kan hjælpe med og involvere deres interesse med. Den store missionsmark er åben for mennesker, og der bør agiteres for dens formål igen og igen. Folk må forstå at det ikke er Ordets hører men Ordets gørere som vil få evigt liv. Ikke en er udtaget fra dette godgørenhedsarbejde. Gud forlanger af alle mænd som Han giver Sine nådegaver at viderebringe, ikke blot af deres egen formue for at imødekomme behovene for Hans sandheds succesrige udbredelse, men også at give sig selv til Gud uden forbehold. . . . .Eva 344.1

Det er ikke et naturligt træk for hjertet at være godgørende, men det må oplæres i give dem linie for linie og forskrift for forskrift, hvordan der arbejdes og hvordan der gives ifølge Guds ordre.—Review and Herald, 12.dec. 1878.Eva 344.2

Udvikle nye egenskaber for Guds arbejde—Hvor mange midler skal der bruges på ting som blot er afguder, ting som bebyrder tankerne og hengivenheden, små smykker der kræver opmærksomhed, der holdes fri af støv og bringes i orden. Øjeblikkene der bruges på at arrangere disse små afguder kunne bruges på at sige et ord i rette tid til nogle sjæle, vække en interesse med spørgsmålet: “Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Disse små ting tager tid, som burde helliges til bøn, søge Herren, og gribe løfterne i tro. . . .Eva 344.3

Når jeg ser hvor meget der kan gøres i sådanne lande som jeg er i nu, bebyrdes mit hjerte inden i mig, for at vise dem, som bekender at være Guds børn, hvor mange penge de spilder på klæder, på dyre møbler eller selviske fornøjelser, kun på udflugter for at tilfredsstille sig selv. Alt dette, som forgriber sig på Herrens goder, plejer at behage selvet. Men midlerne er helt og fuldt Hans, og burde helliges til Hans tjeneste.—Brev 42a, 1893.Eva 344.4

Nyttige kristne—Kristi sendebuds gerning er langt større og mere ansvarsfuld, end mange drømmer om. De bør aldeles ikke være tilfredse med deres fremgang, førend de ved deres alvorlige arbejde og med Guds velsignelse kan bringe Ham tjenstdygtige kristne, som har en sand forståelse af deres ansvar og som vil udføre deres bestemte gerning. Det rigtige arbejde og den rette undervisning vil føre til dygtiggørelse af sådanne mænd og kvinder, som har en stærk karakter og en så fast overbevisning, at intet, der er af egoistisk art, får lov til at hindre dem i deres gerning, svække deres tro eller afskrække dem fra pligten.—Vidnesbyrdene bd. 4, s. 398, 399. (1880)Eva 345.1

Opfølgende metoder

Pastoral evangelisme