Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Evangelisering - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    12—Udbringe budskabet på andre kontinenter.

    Udbasunere budskabet i Europa.

    Hele jorden skal oplyses—I denne tid burde der være repræsentanter for den nærværende sandhed i hver stad og på jordens fjerneste egne. Hele jorden skal blive oplyst af Guds sandheds herlighed. Lyset skal skinne i alle lande og for alle folkeslag og det er fra dem, der har modtaget lyset, at det skal udgå. . . . .Eva 407.1

    Enkelte lande har fordele, der betegner dem som midtpunkter for oplysning og indflydelse. I de engelsktalende lande og i de protestan­tiske lande i Europa er det forholdsvis let at vinde adgang til folket og der er mange gunstige betingelser for oprettelsen af institutioner og for udførelsen af vor virksomhed. . . . . I Amerika har vi mange institutioner, som bidrager til at give virksomheden et fast præg. Lignende hjælpemidler burde skaffes i England, Australien, Tyskland, Skandinavien og andre lande på kontinentet, eftersom værket skrider fremad. I disse lande har Herren dygtige og erfarende arbejdere, der kan gå i spidsen med hensyn til oprettelsen af institutioner, uddannelse af arbejdere og fremskyndelse af virksomheden i dens forskellige grene. Gud ønsker, at de skal forsynes med penge og hjælpemidler. Institutioner oprettet i disse lande ville sætte præg på værket og skaffe anledning til uddannelse af arbejdere til de hedenske lande, hvor mørket er større. På den måde ville vore erfarne arbejderes dygtighed bære hundredfold frugt. . . . .Eva 407.2

    Jeg føler mig dybt grebet, når stil­lingen i denne store by fremstilles for mig. Det gør mig ondt at tænke på, at der ikke er blevet tilvejebragt flere hjælpemidler for virksomheden i Schweiz, Tyskland, Norge og Sverige. Hvor der er én eller to mennesker, som kæmper for at fremme sagens forskellige grene, burde der være hundreder ansat. I London burde ikke mindre end et hundrede mænd sættes i arbejde. — Vidnesbyrdene bd. 6, s. 24—26. (1900)Eva 408.1

    Det store arbejde i Europa—Der er et stort arbejde der skal gøres i Europa. Hele himlen har interesse, ikke kun for lande der er nær ved og behøver vor hjælp, men for lande som er langt væk. Himlens indbyggere er i aktiv tjeneste, tjener for en falden verden. De har en dyb og brændende interesse for menneskenes frelse, indbyggere i denne verden. — Manuskrift 65, 1900.Eva 408.2

    Et stort arbejde er betroet dem som bringer sandheden i Europa. . . . Der er Frankrig og Tyskland, med deres store byer, med store befolkningsgrupper. Der er Italien, Spanien og Portugal, der efter så mange hundrede år . . . . åbnede for Guds ord — åbnede for at modtage det sidste advarselsbudskab for verden. Der er Holland, Østrig, Rumænien, Tyrkiet, Grækenland og Rusland, hjem for millioner efter millioner, hvis sjæle er dyrebare i Guds øjne, ligesom vore egne, som intet ved om de særlige sandheder for denne tid. . . .Eva 408.3

    Et godt arbejde er allerede blevet gjort i disse lande. Der er dem som har modtaget sandheden, spredt som lysbærer til næsten alle lande. . . . Men hvor lidt er blevet gjort i sammenligning med det store arbejde der er foran os! Guds engle bevæger på på folks sind, og bereder dem til at modtage advarslen. Der er behov for missionærer på marker som knapt nok er blevet indtaget endnu. Nye marker åbner sig hele tiden op. Sandheden må oversættes til forskellige sprog, så alle nationer kan nyde dens rene og livgivende indflydelse. — Livsskildringer, s. 304, 305. (1915)Eva 408.4

    Kald til et bredt og betydeligt arbejde—Tiden er kommet, hvor meget skal udrettes i Europa. Et stort arbejde ligesom det, der er blevet gjort i Amerika, kan gøres i Europa. Der bør oprettes sanatorier og åbnes sundhedsfremmende restauranter. Lad lyset fra den nærværende sandhed udstråle fra pressen. Lad arbejdet med at oversætte vore bøger gå fremad. Det er blevet vist mig, at lyset vil blive tændt på mange steder i de europæiske landeEva 409.1

    Der er mange områder, hvor Herrens værk ikke har en passende fremgang. Der behøves hjælp i Italien, Frankrig, Skotland og mange andre lande. Der burde udføres et større arbejde på disse steder. Der er behov for arbejdere. Guds folk i Europa har mange evner og Herren ønsker, at disse evner skal bruges til at oprette centre overalt i Storbritannien og på kontinentet, hvorfra lyset fra Hans sandhed kan udstråle.Eva 409.2

    Der er et arbejde at gøre i Skandinavien. Gud er lige så villig til at virke gennem troende i Skandinavien som gennem troende i Amerika.Eva 409.3

    Mine brødre, foren jer med hærskarernes Herre. Lad ham være jeres frygt og den, for hvem I ræddes. Tiden er kommet, hvor hans værk skal udvides. Vanskelige tider ligger foran os, men hvis vi står sammen i et kristent fællesskab, hvor ingen stræber efter at være den største, vil Gud virke med vælde for os. — Vidnesbyrdene bd. 8, s. 38. (1904)Eva 409.4

    Behov for større arbejde i Europa—Det vil kræve langt større anstrengelser fuldføre værket, end i Amerika, på grund af folks fattigdom. Og prædikanterne er så velbeslåede. Vi tænker på apostlens ord: De skal ”skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren”. Lige så snart sandheden er bragt til stedet bliver prædikanterne i de forskellige kirker alameret og sender straks bud efter præster at komme ind og begynde vækkesesmøder. Her kaldes de for konferenser. Disse møder vil fortsætte i ugevis, og ikke mindre end ti prædikanter vil være for hånden; og de bedste talenter vil rekutteres, og advarsler og trusler vil udgydes fra menighederne mod syvende—dags folket, som klassificeres med mormoner, og som de siger bryder op i menigheder og skaber splittelse.Eva 410.1

    Det er meget vanskeligt at få fat i folk. Den eneste måde vi kan få succes på er at holde bibellæsninger, og på den måde startes interessen med en, to eller tre; så besøger disse andre og prøver at interessere andre, og derved bevæger arbejdet sig langsom som det er sket i Lausanne; men tyve har grebet sandheden der, og dette er ikke alt det gode som er blevet udrettet, for unge mænd, som har beredt sig selv for at få et arbejde der, har været godt indøvet og fået uddannelse som vil udruste dem til større brugbarhed i Guds sag. — Brev 44, 1886.Eva 410.2

    Nå europæiske statskirkemedlemmer—Ud fra det lys der er givet mig om folk i den del af landet, og måske over hele Europa, er der under sandhedsudbredelsen, fare for at vække deres kamplyst. Der er lille harmoni mellem sandhedsudbredelsen og kirkens læresætninger, som mange folk er blevet født i og opvokset med; og de er så fyldt med fordomme, og så fuldstændigt under deres præsters kontrol, at de i mange tilfælde end ikke tør komme frem for at høre sandheden. Nu er spørgsmålet så: Hvordan kan disse folk nås? Hvordan kan det store arbejde med den tredje engels budskab blive fuldført? Det må i det store hele udføres ved vedholdende og personlige anstrengelser; ved at besøge folk i deres hjem. — Historiske skildringer, s. 149, 150. (1886)Eva 410.3

    Den stille budbringer—”Men”, siger en, ”tro ikke at vi kan vinde adgang til folks hjem; og hvis vi gør det, så vil de rejse sig imod de sandheder vi frembringer. Skal vi da ikke føle os undskyldt fra at gøre mere for disse?” På ingen måde. Endog hvis de lukker døren i for ansigtet, så løb ikke bort i vrede, og ikke gøre yderlige for at frelse dem. Bed til Gud i tro om at få adgang til disse sjæle Ophør ikke med jeres anstrengelser, men studér og planlæg indtil I finder andre midler til at nå dem med. Hvis du ikke får noget ud af de personlige besøg, så forsøg at sende dem stille sandhedsbudbringere. Der er så megen stolthed i menneskehjertet at vore publikationer ofte vinder en adgang hvor levende budbringere ikke kan.Eva 411.1

    Jeg er blevet vist hvordan læsestof om den nærværende sandhed nogle gange er blevet behandlet af mange mennesker i Europa og i andre lande. En person modtager en traktat eller et blad. Han læser lidt i det, finder noget som ikke stemmer overens med hans tidligere synspunkt, og kaster det til side. Men de få ord, som han har læst er ikke glemt. Skønt de er uvelkomne, forbliver de i sindet, indtil det vækker interesse om yderligere studie om emnet. Når bladet tages frem igen finder læseren noget i det som står i modsætning med hans længe bevarede meninger og skikke og han kyler det vredt til side. Men den afviste budbringer siger intet der øger hans modstand eller vækker hans kamplyst; og når hans vrede stilner af, og bladet atter bringes ud, fortæller det den enkle, umiddelbare beretning, og han finder det som dyrebare perler. Guds engle er nær for at indprente de utalte ord på i hans hjerte; og trods uvillighed til dette, overgiver han sig til sidst, og lyset tager hans sjæl i besiddelse. Dem som omvendes således ufrivilligt, viser sig ofte at være iblandt de største troende; og deres erfaring lærer dem at arbejde udholdende for andre. — Historiske skildringer, s. 150. (1886)Eva 411.2

    Friluftsmøder og teltmøder—Jeg blev bedt om at tale til et teltmøde i Europa. Jeg talte til dem efter det lys Herren havde givet mig, telte kunne være rigtig gode på nogle steder, og hvis det ledes rigtigt, vil det føre til noget meget godt. Jeg vidste ikke den gang hvorfor de kaldte mig ud til dette møde, men erfarede at det var fordi bror ___ tidligere havde talt imod anvendelsen af telte som mødehuse.Eva 412.1

    Jeg præsenterede da mine indvendinger imod friluftsmøder. Det var en advarsel mod vore prædikanter, fordi deres stemmeorganer ville blive overbelastede. Stemmen blev anstrengt til et unaturligt leje, og ville blive stærkt skadet ved denne arbejdsmetode. Andre indvendinger var at der ikke kunne holdes ro og orden; et sådant arbejde ville ikke opmuntre til flittige studiemetoder, som at ransage skriften for både nye og gamle ting fra Guds forrådshus. — Brev 2, 1885.Eva 412.2

    Gud vil arbejde mægtigt—Der er et stort arbejde der skal gøres i Europa. I begyndelsen kan det virke langtomt og hårdt; men Gud vil arbejde mægtigt gennem jer hvis I blot vil overgive jer helt til Ham.Eva 412.3

    Megen af den tid I har, må I vandre i tro, ikke efter følelser. — Historiske skildringer, s. 128, 129. (1886)Eva 413.1

    Til jordens afslutning—Sandhedens lys skal skinne til jordens ender. Et vældigt og stadigt tiltagende lys stråler med himmelsk klarhed fra Genløserens ansigt til hans repræsentanter for at spredes gennem dunkelheden i en formørket verden. Lad os som hans medarbejdere bede om helliggørelse ved hans Ånd, for at vi må kunne skinne klarere og klarere. . . . .Eva 413.2

    Vore anstrengelser må ikke begrænses til nogle få steder, hvor lyset er blevet så rigeligt, at det ikke bliver påskønnet. Evangeliets budskab skal forkyndes for alle slægter, stammer, tungemål og folk. — Vidnesbyrdene bd. 8, s. 40. (1904)Eva 413.3

    At opspænde verden—Gud har kvalificeret sit folk til at oplyse verden. Han har betroet mennesker talenter til at anvende dem til udbredelse og udførelse af et verdensomspændende værk. I alle dele af jorden skal der oprettes sanatorier, skoler, trykkerier og lignende virksomhederEva 413.4

    Men dette arbejde er endnu ikke blevet gjort. I fremmede lande må mange virksomheder, som kræver mange midler først begynde og føres frem. Det er ligeså nødvendigt at åbne vegetariske restauranter, og oprette sanatorier for de syge og lidendes skyld i Tyskland såvel som i Amerika. Lad alle gøre sig til ros hos Herren, og velsigne andre ved deres gode gerninger.Eva 413.5

    Kristus samarbejder med dem som involverer sig i lægemissionsarbejdet. Mænd og kvinder som uselvisk gør hvad de kan, for at oprette sanatorier og behandlingsrum i mange lande vil blive rigt belønnet. Dem som besøger disse institutioner vil belønnes fysisk, mentalt og åndeligt. Den trætte vil blive genopfrisket, den syge vil blive genoprettet til helse, og den syndsbebyrdede vil blive lettet. I fjerne lande vil der høres en tak fra deres læber som er vendt fra syndens tjeneste til retfærdigheden. Ved deres taknemmelighedssange frembæres et vidnesbyrd der vil vinde andre sjæle til sandheden. — Brev 121, 1902.Eva 413.6

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents