En tidlig erfaring—Virkeligheden ved sand omvendelse virker så klar for mig at jeg føler det er at hjælpe mine unge venner til lyset, og at min indflydelse udøves ved enhver anledning indtil denne afslutning.Eva 447.3

Jeg arrangerede møder med mine unge venner, nogle af dem var anseligt ældre end jeg selv, og nogle få var gifte personer. Et antal af dem var frugtesløse og hensynsløse, min erfaring lød som tåbelig tale for dem, og de tog sig ikke af mine formaninger. Men jeg besluttede mig for at mine bestræbelser aldrig skulle ophøre for disse dyrebare sjæle, for hvem jeg havde så stor interesse for, at få dem overgivet til Gud. Jeg brugte flere hele nætter på alvorlig bøn for dem, som jeg udsøgt og bragt sammen for at arbejde og bede med dem.Eva 447.4

Nogle af disse havde vi mødt af nysgerrighed for at høre hvad jeg havde at sige; andre synes at jeg var ved siden af mig selv, fordi jeg var så vedholdende i mine bestræbelser, specielt når de ikke viste nogen interesse for deres egen side. Men ved ethvert af vore små møder fortsatte jeg med at formane og bede for hver enkelt, indtil en havde overgivet sig til Jesus, anerkendt fortjenesterne i Hans tilgivende kærlighed. Alle blev omvendt til Gud.Eva 447.5

Nat efter nat var det som om jeg i mine drømme arbejde for sjæles frelse. Ved sådanne tidspunkter blev særlige sager præsenteret for mit sind; bagefter søgte jeg disse ud og bad for dem. På nær en person så overgav disse personer sig selv til Herren. — Livsskildringer, s. 41, 42. (1915)Eva 448.1

Toogtyve år efter at frøene er sået—Efter at mødet var afsluttet [en gudstjeneste ved Michigan lejrmødet], tog en søster mig hjerteligt i hånden, udtrykte stor glæde over at møde søster White igen. Hun spurgte om jeg huskede kaldet i en bjælkehytte i skovene for toogtyve år siden. Hun gav os forfriskninger og jeg gav dem en lille bog, Erfaring og syner. Eva 448.2

Hun oplyste at hun havde lånt den lille bog til sin naboer, idet nye familier havde bosat sig omkring hende, indtil der var meget få; og hun udtrykte et stort ønske om at få en anden kopi af værket. Hendes naboer var dybt interesseret i den, og var meget interesseret i at se forfatteren. Hun sagde at når jeg kontaktede hende talte jeg om Jesus til hende og om skønhederne i himlen, og at ordene blev sagt i en sådan iver at hun blev henrykt, og glemte det aldrig. Siden den gang har Herren sendt prædikanter til at forkynde sandheden for dem, og nu var der en ganske lille gruppe der holdt sabbat. Indflydelsen af denne lille bog, der nu er gået på skift, har gjort sit tavse arbejde, indtil jorden er parat til sandhedens frø.Eva 448.3

Jeg vil huske den lange rejse vi tog for toogtyve år siden i Michigan. Vi var på vej for at holde møder i Vergennes. Vi var femten miles fra vort rejsemål. Vor vognfører kørte flere gange hurtigt over vejen idet han godt kendte den, men blev nød til at indrømme at han havde mistet vejen. Vi rejste fyrre miles den dag, gennem skove, over træknuder og faldne træer, hvor der knapt nok var et vejspor. . . . .Eva 449.1

Vi kunne ikke forstå hvorfor vi skulle ud til denne besynderlige ørkenvandring. Vi har aldrig været så glade som da vi fik øje på en lille lysning hvor der var en bjælkehytte, hvor vi fandt den søster jeg nævnte. Hun bød os venlig velkommen til hendes hjem, og gav os lidt at spise, som vi tog taknemmeligt imod. Idet vi hvilede, talte jeg med familien og efterlod den lille bog. Hun tog gladelig imod dem og har passet på den indtil nu.Eva 449.2

I toogtyve år har vore vandringer på denne rejse faktisk virket som et mysterium for os, men her mødte vi en pæn gruppe, som nu er sandhedstroende, og som datosætter deres første erfaring fra den lille bogs indflydelse. Denne søster som sørgede for vore mangler glæder sig nu, sammen med hendes naboer, over den nærværende sandheds lys. — Signs of the Times, 19. okt. 1876.Eva 449.3

En erfaring fra Nimes i Frankrig—Da vi arbejdede i Nimes i Frankrig, gjorde vi det til vort arbejde at frelse sjæle. Der var en ung mand som var blevet modløs på grund af Satans fristelser og på grund af nogle af vore brødres fejltagelser, som ikke forstår sig på de unges sind. Han opgav sabbaten, og gik ind i en fabrikationsvirksomhed for at uddanne sig i sit erhverv som urmager. Han er en meget lovende ung mand. Mit ur behøvede reparation, hvilket bragte os sammen.Eva 449.4

Jeg blev introduceret til ham, og lige så snart jeg så på hans ansigt, vidste jeg at han var en som Herren havde vist mig i et syn. Alle forholdene kom direkte frem for mig. . . .Eva 450.1

Han deltog i mødet da han tænkte at jeg ville tale, og ville sidde med hans øjne fæstnet på mig gennem hele prædikenen, som blev oversat til fransk af bror Bourdeau. Jeg nærede en pligt for at arbejde for denne unge mand. Jeg talte i to timer med ham og gjorde ham opmærksom på hans farlige situation. Jeg fortalte ham at det at hans brødre havde gjort en fejltagelse ikke var grund til at han skulle bryde Kristi hjerte, som havde elsket ham så meget at Han døde for at genløse ham. . . .Eva 450.2

Jeg fortalte ham at jeg kendte hans livshistorie og hans vildfarelser (som var unges enkle ubetænksomme fejl), som ikke var af så voldsom karakter. Jeg bad ham indstændigt med tårer at vende helt rundt, og forlade satans og syndens tjeneste, for han var blevet en stærk frafalden kristen, og vende tilbage til sin faders hus ligesom den fortabte søn gjorde til sin Faders tjeneste. Han var en god elev inden for hans erhverv. Hvis han holdt sabbaten vil han miste sin stilling. . . . Om nogle få måneder ville han afslutte sin læretid, og så ville han have et godt arbejde. Men jeg tilskynde ham til en omgående beslutning.Eva 450.3

Vi bad meget alvorligt med ham, og jeg fortalte ham at jeg ikke vovede at få ham over dørtærsklen før han over for Guds engle og de tilstedeværende ville sige: ”Jeg vil fra i dag af være en kristen.” Hvor mit hjerte jublede da han sagde dette. Han sov ikke den nat. Han sagde at ligeså snart som han gav løftet var det som at være i en ny kanal. Hans tanker virkede at være rensede, hans mål forandret, og det ansvar han havde påtaget virkede så højtideligt at han ikke kunne sove. Den næste dag sagde han op hos sin arbejdsgiver, at han ikke kunne arbejde hos ham længere. Han sov kun lidt i tre nætter. Han var lykkelig, så taknemmelig for at Herren havde vist ham Sin tilgivelse og Sin kærlighed. — Brev 59, 1886.Eva 450.4

En effektiv brug af litteratur—Der er en mand som vi værtsatte højt, sammen med hele hans familie. Han er en læselysten mand, men har også en stor gård, hvor der vokser forskellige slags appelsiner og citroner, og andre frugter. Men i begyndelsen tog han ikke helt stilling for sandheden, og gik tilbage. De fortalte mig om dette. Om natten var det som Herrens engel stod hos mig, og sagde: ”Tag til bror ___, sæt dine bøger foran ham, og dette vil rede hans sjæl”. Jeg besøgte ham, tog nogle få af mine store bøger med mig. Jeg talte med ham selv som om han var hos os. Jeg talte om hans ansvar. Jeg sagde: ”Du har store ansvar, min bror. Her er dine naboer helt omkring dig. Du er ansvarlig for enhver af dem. Du har kendskab til sandheden, og hvis du elsker sandheden, og står uplettet, vil du vinde sjæle for Kristus.Eva 451.1

Han så på mig på en underlig måde, som han ville sige: ”Jeg tror ikke at du ved at jeg har givet afkald på sandheden, da jeg har lavet mine piger gå til dans, og til søndagsskole, da vi ikke holder sabbat.” Men jeg vidste det. Jeg talte blot til ham som om han var med os. ”Nuvel” sagde jeg, ”vi skal hjælpe dig med at begynde at arbejde for dine naboer. Jeg ønsker at du skal give dem nogle bøger.” Han sagde: ”Vi har et bibliotek hvorfra vi får bøger.” Jeg sagde: ”Jeg ser ikke nogen bøger her. Måske er du for kræsen til at få bøger fra biblioteket. Jeg er kommet for at give dig disse bøger, så at dine børn kan læse dem, og dette vil være en styrke for dig.” Jeg knælede ned og bad med ham, og da vi rejste os op, rullede tårerne ned fra hans ansigt, idet han sagde: ”Jeg er så glad for at du kom til mig. Jeg takker dig for bøgerne.Eva 451.2

Næste gang jeg besøgte ham, fortalte han mig at han havde læst en del af Patriarker og profeter. Han sagde: ”Der er ikke en stavelse som jeg kunne gøre om på. Alle afsnit taler direkte til min sjæl.Eva 452.1

Jeg spurgte bror ___ hvilke af mine store bøger han synes var den vigtigste. Han sagde: ”Jeg lånte dem alle ti mine naboer, og hotelejeren mente at Den store strid er den bedste. ”Men”, sagde han medens han læber skælvede, ”Jeg tror at Patriarker og profeter er den bedste. Det er den bog som trak mig ud af dyndet.Eva 452.2

Da han havde sagt det, tog han sin stilling fast for sandheden. Hele hans familie gik sammen med ham, og de var redskaber der frelste andre familier. — Generalkonferense Bulletin, 5. april 1901.Eva 452.3

Snakke med en nyomvendt om arbejdet—En kvinde omkring fyrre år var blev præsenteret for mig, som netop havde besluttet sig for at adlyde sandheden, i Canterbury. Hendes mand har fuld forståelse for sin hustru og gør alt hvad han kan for at få hende til møderne. De har et pænt lille beboelseshus, som de ejer og som der er betalt for. Hun kom ud til vognen og talte med os. Hun sagde at folkene i Canterbury ikke er et kirkesøgende folk, men teltet i ___ har været annonceret, og de er interesseret i at vide hvad det hele betyder. På denne måde kommer de ud for at deltage i møderne, og mange er interesserede.Eva 452.4

Du kan ikke få dem ind i en kirke eller en hal, men teltet vil de støtte. . . . .Eva 453.1

Den nævne søster, som talte med mig i vognen, sagde: ”Disse dyrebare ting fra bibelen er forunderlige for mig. Underligt nok havde vi ikke kunnet se det før. Bibelen er fuld af rigdomme, og jeg ønsker at få alle anledninger til at lytte og udnytte det, så at jeg kan hjælpe andre. Folk her i Canterbury har brug for den slags arbejde. Hvis I vil slå teltet op, så vil de komme. ” — Brev 89a, 1895.Eva 453.2

Blade fra dagbogen af 1892—26. okt. Vi havde lovet at besøge bror og søster H, og efter middagsmaden i dag, tog ældre Daniells, May Walling og jeg ud til en aftale. På grund af fjendens fristelser, havde søster H opgivet sandheden. . . . Efter en kort samtale bøjede vi alle os ned i bøn, og Herren åndede Sin Helligånd på os. Vi mærkede Guds nærvær, og glæde os i håbet om at dette besøg ikke skal være forgæves.Eva 453.3

5. nov. Det har været en behagelig dag, men jeg har næsten været uden kræfter. Vi deltog i et møde, og indbudte vore nærboende naboer til at være sammen med os. Hun indvilgede hurtigt i at komme og virkede meget påvirket. Hun talte frit idet vi drog til mødestedet, men på vor hjemrejse så hun meget højtidelig ud og sagde intet. Jeg talte ud fra lignelsen om manden uden bryllupsklædning, og vi havde et højtideligt møde. Damen fortalte derefter min niece, May Walling at hun var ked af at hun ikke havde været til alle møderne, der var blevet holdt siden vi kom. Hun erklærede at hun ikke ville miste nogen af de møder der var tilbage.Eva 453.4

6. nov. Vi havde planlagt at køre op i bjergene, . . . . men jeg fik en sjælebyrde for bror og søster H, og følte at jeg ikke kunne tage op i bjergene og udskyde Herrens anliggende. Med meget utilstrækkelige anvisninger begyndte May Walling og jeg at finde bror H’s sted. . . . Til sidst havde vi heldet med os. Jeg fortalte bror og søster H at jeg var kommet for at tale med dem. Vi begyndte at tale sammen halv tre, og fortsatte indtil fire. . . . Jeg prøvede at gøre alt i min magt for at hjælpe søster H. Hun græd næsten hele tiden, medens vi talte. Jeg tænkte at Herrens Ånd berørte hendes hjerte. Jeg bad med dem og så overlod jeg dem i Guds hænder.Eva 453.5

7. nov Jeg hvilede godt i løbet af natten. Ved halv fem om morgenen stod jeg op og begyndte at skrive. Klokken ti red May Walling og jeg ud for at besøge Søster E.Eva 454.1

8. nov Jeg sov godt i løbet af natten. I løbet af dagen kørte jeg til det hus hvor søster F er på kost, sammen med hendes børn. Vi tog hende ud at ride med os, og havde en lang samtale med hende. Hun er en kvinde som har mødt støre vanskeligheder.Eva 454.2

9. nov. Som svar på en alvorlig invitation, kørte vi ud til en behagelig lund, hvor sabbatsskolens forældre og børn havde en frokosttur. . . . Jeg talte i omkring en halv time. Et antal ikke—troende var tilstede.Eva 454.3

10. nov. Jeg skrev til middag, og efter middagsmaden, kørte vi til Bourdon, fordi jeg havde en aftale med at møde nogle søstre der. Vi havde en meget dyrebar bedestund, i troen på Kristi løfte at hvor to eller tre er forsamlede i Hans navn, der vil han møde dem, for at velsigne dem. Jeg læste nogle vigtige ting for de tilstedeværende, og talte med dem. Jeg arbejdede hårdere end når jeg taler om sabbaten; for jeg var hos dem i næsten to timer. Det var næsten mørkt da vi nåede hjem; men jeg blev velsignet af Herren, og vi var lykkelige i Hans kærlighed.Eva 454.4

11. nov. Jeg er bange for at jeg har lavet for meget. Siden sabbaten har jeg skrevet seksogfirs sider, brevpapir, derudover har jeg besøgt flere mennesker i deres hjem. Denne eftermiddag var jeg hos bror og H’s og efterlod nogle bøger.Eva 454.5

21. nov Klokken to i dag, besøgte jeg bror og søster H og læste nogle ting som jeg havde skrevet for at imødekomme problemerne i søster H’s sind.Eva 455.1

27. nov I dag besøgte jeg søster K og hendes datter. Datteren har for nylig været ude for en ulykke. . . . Vi talte og bad sammen med hende, og Herren kom meget nær idet vi bad Ham indstændigt at velsigne både moder og datter.Eva 455.2

Derefter besøgte vi søster G, som er enke. . . . Vi havde en bønnestund med denne søster, og Herrens ømme Ånd hvile over os. Vi talte med søster G’s datter, en pige på seksten, der fortalte om sin kærlighed til Jesus og bad hende indstændigt at give hendes hjerte til Frelseren. Jeg fortalte hende at hvis hun ville acceptere Kristus som sin Frelser, ville Han være en støtte for hende i alle prøvelser, og vil give hende fred og hvile i Hans kærlighed. Hun lod til at være påvirket af vore ord. Derefter tog vi hen til bror og søster H. — Manuskrift 21, 1892.Eva 455.3

Marker som er elsket af medarbejderen—Dora Creek og Martinsville og andre bosteder i skovene som vi arbejderne i, er dyrebare steder for mig. Jeg håber at der vil udvises den ømmeste omsorg for sjælene på disse steder og at der må gøres alvorlige bestræbelser for at drage dem til Kristus. Meget er blevet gjort på disse steder, og der behøver at blive gjort meget. — Brev 113, 1902.Eva 455.4

Arbejde for de ældre.

Objektiv bibelundervisning