Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Evangelisering - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Personlige medarbejdere og kloge rådgivere.

    Vort eksempel påvirker vore råd—Når nogen møder en krise i livet og du giver gode råd og formaning, vil dine ords indflydelse til det gode kun have den vægt, som du har vundet ved din ånd og dit eksempel. Du må være god, før du kan gøre det gode. Du kan ikke øve en indflydelse, der vil forvandle andre, for dit eget hjerte er blevet ydmyget og lutret og blødgjort ved Kristi nåde. Når denne forandring er sket hos dig, vil det være lige så naturligt for dig at leve for at velsigne andre, som det er for rosenbusken at bære små duftende blomster eller vinranken bære sine purpurrøde klaser. — Med mesteren på bjerget , s. 128. (1896)Eva 458.3

    Personligt arbejde i bibelarbejdet—Vi skal gøre en personlig indsats for at komme i forbindelse med mennesker. Hvis der blev brugt mindre tid til at prædike og mere tid til at hjælpe mennesker, ville vi opnå større resultater. Vi skal hjælpe de fattige, pleje de syge, trøste de sørgende og de efterladte, undervise de uvidende og vejlede de uerfarne. Vi skal græde med de grædende og glæde os med de glade. Dette arbejde kan ikke andet end bære frugt, når vi samtidig søger at overbevise mennesker, beder for dem og fortæller dem, at Gud elsker dem. — I den store Læges fodspor, s. 143, 144. (vtbl 114—115) (1905)Eva 459.1

    Kvinder som nådens budbringere—Vi behøver stærkt kvinder der, som nådens budbringere, skal besøge mødre og børn i deres hjem, og hjælpe dem, om nødvendigt, med husets hverdagsopgaver, før de begynder at tale til dem om sandheden for denne tid. I vil finde ud af at I ved denne metode vil få sjæle som resultat af jeres tjeneste. — Review and Herald 12. juli, 1906.Eva 459.2

    Nå hjerterne ved interesse for den syge—Mine brødre og søstre, giv jer selv til Herrens tjeneste. Tillad ingen anledning at gå uudnyttet forbi. Besøg de syge og lidende og vis dem venlig interesse. Hvis det er muligt, så gør noget for at få dem til at befinde sig bedre. Gennem dette kan du nå deres hjerte og tale et ord for Kristus. — Vidnesbyrdene, bd. 9, s. 36. (1909)Eva 459.3

    Vær ven med familien—Søstrene kan gøre meget for at nå hjertet og blødgøre det. Hvor I end er, mine søstre, så arbejd i enkelhed. Hvis I er i et hjem hvor der er børn, så vis interesse for dem. Lad dem se at du elsker dem. Hvis een er syg så giv dig til at behandle ham; hjælp den forgræmmede og bekymrede moder til at lindre sit lidende barn. — Review and Herald, 11. nov., 1902.Eva 460.1

    Folk frelses som enkeltpersoner, ikke i masser—Saltet må blandes med det, som det tilsættes; det må gennemtrænge og gennemsyre for at kunne bevare. Således er det ved personlig berøring og omgang, man påvirker menneskene med evangeliets frelsende kraft. De frelses ikke i samlet mængde, men enkeltvis. Personlig indflydelse er en kraft. Vi må komme dem nær, som vi ønsker at gavne. — Med Mesteren på bjerget side 42. (1896)Eva 460.2

    Behov for kvindelige rådgivere—Hvis en kvinde uanset hvem, hengiver sig selv til din sympati,*Skrevet til en konferensformand. — udgiverne, skal du da følge op om hende, opmuntre hende, modtage breve fra hende, og nære et særligt ansvar for at hjælpe hende? Min bror, du bør ændre fremgangsmåde med sådanne ting, og sætte et rigtigt eksempel for dine brødrene prædikanter. Hav sympati for dine egne familiemedlemmer, som behøver alt hvad du kan, give dem.Eva 460.3

    Når en kvinde er i nød, så lad hende tage trængslerne med en kvinde. Hvis den kvinde som er kommet til dig, har grund til at klage over sin mand, bør hun tage sine problemer med en anden kvinde, som om nødvendigt kan tale med dig om det, uden noget der ligner ondskab.Eva 460.4

    Du virker ikke til at indrømme at din handlemåde i denne sag udøve en forkert indflydelse. Vogt dine ord og dine handlinger. — Brev 164, 1902.Eva 461.1

    Et stort arbejde som himlen er med i—Det arbejde du gør [Henvendt til en kvinde med bred erfaring i offentligt arbejde, og som har tilsluttet sig syvende—dags adventistmenigheden. — Udgiverne. ] med at hjælpe vore søstre til at nære deres personlige ansvar for Gud, er et godt og nødvendigt arbejde. Det har længe været forsømt. Men når dette arbejde er lagt ud i klare, enkle og definerede linier, må vi forvente at hjemmeopgaverne vil, i stedet for at blive forsømte, udføres meget mere forstandigt. Herren vil have at vi altid påskynder værdien af de menneskesjæle som ikke ser dens værdi.Eva 461.2

    Hvis vi kan arrangere regelmæssige velorganiserede grupper, der er oplært forstandsmæssigt i den del de har med at gøre som Mesterens tjenere, vil vore menigheder få den vitalitet og det liv de længe har haft brug for. Den fremragende sjæl Kristus har frelst, vil blive værdsat. Generelt har vore søstre en vanskelig tid med deres voksende familier og de trængsler de har, der ikke lægges mærke til. Jeg har længtes efter kvinder, som kunne uddannes til at hjælpe vore søstre til at rejse sig fra deres modløshed og føle at de kunne gøre et arbejde for Herren. Dette bringer solskinsstråler i deres eget liv, som genspejles i andres hjerter. Gud vil velsigne dig og alle som forener sig med dig i dette store arbejde. — Brev 54, 1899.Eva 461.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents