Den helligede Læge og missionssygeplejerske.
Kristne læger og sygeplejersker—Herren har forordnet at kristne læger og sygeplejersker skal arbejde i forbindelse med dem der forkynder Ordet. Sundhedsmissionsarbejde skal bindes sammen med evangelieforkyndelsen.—Medical Ministry s. 240. (1908)Eva 543.3
Lukas, et eksempel—I vort arbejde i dag skal Ordets forkyndelse og sundhedsmissionsarbejdet kombineres.Eva 543.4
Lukas er kaldet for “den elskede læge.” Paulus hørte om hans dygtighed som en læge, og han opsøgte ham som en Herren har betroet et særligt arbejde. I hans arbejde fik han et samarbejde med ham. Efter en tid efterlod han ham i Filippi. Her fortsatte Lukas med at arbejde i flere år, i dobbeltrollen som læge og som evangelist. Han var i virkeligheden en sundhedsmissionær. Han gjorde sin del, og bad Herren indstændigt om at lade Sin helbredende kraft hvile over de sygdomsramte. Hans medicinske færdigheder åbnede vejen op så evangeliets budskab fandt vej til hjerterne. Det åbnede mange døre for ham, og gav ham anledning til at forkynde evangeliet iblandt hedninge. . . .Eva 544.1
Det er efter den guddommelige plan, at vi skal arbejde som disciplene arbejdede. Knyttet til den guddommelige Helbreder, kan vi gøre meget godt i verden. Evangeliet er den eneste modgift mod synd. Som Kristi vidner skal vi bære vidnesbyrdet i sin kraft. Vi skal bringe de forpinte til Frelseren. Hans forvandlende nåde og mirakelvirkende kraft vil vinde mange sjæle til sandheden. Hans helbredende kraft, forenet med evangeliets budskab, vil føre til succes i nødens stund. Helligånden vil virke på hjerterne, og vi skal se Guds frelse. I en særlig forstand er syges helbredelse vort arbejde. . . . .Eva 544.2
Tidens gang har ikke ændret på Kristi afskedsløfte. Han er med os i dag, ligesom Han var med disciplene, og Han vil være med os “helt til enden.” Kristus har forordnet at de efterfølgende mennesker skal forkynde evangeliet, få deres bemyndigelse fra Ham, den store Lærer.—brev 134, 1903.Eva 544.3
Offentlige forelæsninger af læger—En som er læge og en religiøs lærer vil finde have et arbejde at gøre, som vil føre til sjælevinding. Sunde ord i religiøs undervisning, understøttet af et “så siger Herren,” vil have en frelsende indflydelse. Således kan en læge selv sige at han gerne vil inviteres til at tale til forskellige grupper, og det vil blive modtaget. Som en lærer, kan en læge finde sine anledninger, for Guds ord skal gå frit.—brev 4, 1910.Eva 544.4
Enestående anledninger for missionærsygeplejersker—På alle steder hvor sandheden overbringes, bør der fra først gøres et alvorligt arbejde for at forkynde evangeliet til fattige og for at helbrede den syge. Dette arbejde vil tilføje mange af disse sjæle, som skal frelses, menigheden, hvis arbejdet udføres trofast.Eva 545.1
De, der arbejder i hjemmene, får lejlighed til at hjælpe på forskellig måde. De bør bede for de syge og gøre, hvad de kan, for at lindre deres lidelser. De bør virke for de små i samfundet, for de fattige og undertrykte. Vi bør bede for og med de hjælpeløse, som ikke har viljekraft til at beherske de begæringer, som er blevet nedværdiget på grund af lidenskab. Der bør arbejdes alvorligt og udholdende for at frelse de mennesker, i hvis hjerter en interesse er vakt. Først må deres fysiske behov stilles og når de mærker vor uselviske kærlighed, vil de få lettere ved at tro på Kristi kærlighed.Eva 545.2
Dette er missionssygehjælpere bedst til; men andre bør knyttes til dem. Disse kan lære den bedste arbejdsmetode af deres kollegaer, skønt de ikke er særlig uddannede og oplærte i sygehjælp.—Vidnesbyrdene bd. 6, s. 83, 84. (1900)Eva 545.3
Nå de højere klasser—Læger hvis professionelle evner er over de almindelige arbejderes evner, bør involvere sig i Guds tjeneste i større byer. De bør søge at nå de højere klasser. . . . .Eva 545.4
Sundhedsmissionærer som arbejder i evangeliske linier gør et arbejde af ligeså høj orden, som deres pastorale kollegaer. Den slags sundhedsarbejde, kombineret med pastoralt arbejde, skal ikke begrænses til de fattigere klasser. De højere klasser er besynderligt nok forbigået. I de højere samfundslag vil der findes mange, som vil reagere på sandheden fordi den er konsekvent, bærer præg af evangeliets høje karakter. Ikke så få højtbegavede mennesker, vil energisk ind i arbejdet. Idet de bruger deres gudsgivne talenter, vil de være ydere såvel som brugere.Eva 546.1
Den trofaste læge og prædikant er involveret i det samme arbejde. De bør arbejde i fuldstændig harmoni. De skal rådføre sig med hinanden. Med deres enighed frembærer de vidnesbyrdet at Gud har sendt sin enbårne Søn til verden for at frelse alle som tror på ham, som deres personlige Frelser.—Manuskrift 79, 1900.Eva 546.2
Lægers åndelige forkyndelse—Det sande sundhedsmissionsabejde er mest et åndeligt arbejde. Det indbefatter bøn og håndspålæggelse; han bør derfor være sat helliget til side til sit arbejde, ligesom evangeliets prædikant. Dem som er er udvalgt til at gøre lægemissionærernes andel, skal sættes til side til dette. Dette vil styrke dem så de ikke fristes til at trække fra sanatoriearbejdet og gå ind i privat praksis. Ingen selviske motiver bør have lov til at drage medarbejderen fra sin pligts post. Vi lever i en tid med alvorlige ansvar; en tid hvor der skal udføres helliget og indviet arbejde. Lad os søge Herren ihærdigt og med forstand.—Manuskrift 5, 1908.Eva 546.3
Afbalancerede formaninger Vor trefoldige forkyndelse. Gud virker ved hjælp af redskaber, eller på anden måder. Han bruger evangelieforkyndelsen, sundhedsmissionsarbejdet og publikationer med den nærværende sandhed til at indprente hjerterne. Alle gøres virkningsfulde ved hjælp af troen. Idet sandheden høres eller læses, hjemsøger Helligånden dem som hører og læser med et alvorligt ønske om at vide hvad er rigtigt. Forkyndergerningen, sundhedsmissionsarbejdet og vore publikationer er Guds redskaber. Den ene skal ikke fortrænge den anden.—brev 54, 1903.Eva 547.1
Gør ordet “sundhed” kendt—Evangelieforkyndelsens arbejde skal ikke mindske sin virkning, men skal vokse indtil det bliver det store oplysende organ i vor verden. Alt muligt bør gøres for at sende flere medarbejdere til marken. Unge mennesker bør ikke påvirkes sådan at de ikke går i forkyndermissionsarbejdet. Til dette kan vi gøre ordet “sundhed” kendt; for det er absolut nødvendigt at evangelieforkynderen skal have kendskab til sygdomme og dens årsager. Han bør vide hvor den syge får hjælp. Han bør være i stand til at undervise folk, hvordan de skal behandle det hus vi bor i. Dette er en del af evangeliet.—brev 123, 1900.Eva 547.2
Vort arbejde skal adskille sig fra Müller's—Gud pålægger ikke Sit folk det samme arbejde som han har pålagt Müller. Müller gjorde et ædelt arbejde. Men Gud har givet Sit folk et arbejde at udføre efter en anden plan. Til dem har Han givet et budskab for hele verden. De skal indtage territorium efter territorium, og føre en pågående krig imod sjælsdestruerende synder.—brev 33, 1900.Eva 547.3
Et afbalanceret arbejde—for rige og fattige—Sidst på året [1899], vækkedes en stor interesse hos de fattigere og udskudte klasser; et stort arbejde er gået i gang med at opløfte den faldne og degenererede. Dette er i sig selv et godt arbejde. Vi bør altid have Kristi ånd, og vi skal gøre den samme slags arbejde som Han gjorde for den lidende menneskehed. Herren har et arbejde at gøre for udskudte. Der er ingen tvivl om at det er nogles pligt at arbejde blandt dem, og prøve at redde de sjæle som er under fortabelse. Det vil have sin plads i forbindelse med forkyndelsen af den tredje engels budskab og antagelsen af Bibelsandheden. Men der er fare for at overbebyrde enhver med den slags arbejde, på grund af den intensitet det udføres med. Der er fare for at ledende mænd koncentrer deres kræfter i denne linje, skønt Gud har kaldt dem til noget andet.Eva 548.1
Det store spørgsmål om vor pligt for menneskene er meget alvorligt, og der er brug for Guds nåde til at beslutte hvordan arbejdet skal udføres til størst mulig nytte. Ikke alle er kaldet til at begynde deres arbejde, med at arbejde blandt de laveste klasser. Gud forlanger ikke at Hans arbejdsfolk skal opnå uddannelse og oplæring for at bruge deres tid udelukkende på disse klasser.Eva 548.2
Den virksomme Gud tydeliggøres på en måde som vil vække tillid til det arbejde, Han har planlangt, og de sunde principper der ligger under for enhver handling. Men jeg er blevet undervist fra Gud at man skal passe på at ikke planlægge arbejdet efter resultater. Det vil føre til krampagtige og pirrelige handlinger. Dette vil ikke føre til gavnlige resultater. En klasse vil opmuntres til at gøre et slags arbejde som i det mindste vil styrke alle dele af værket, med en harmonisk handling.Eva 548.3
Evangeliets indbydelse bringes til rige og fattige, til høje og lave, og vi må udtænke hvilke midler kan bruges til at fremføre sandheden til nye steder, og til alle klasser folk. Herren påbyder os: “Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt.” Han siger: “Begynd på hovedvejene; gennemarbejd hovedvejene; forbered en gruppe som kan gå ud i enighed med jer og gøre det arbejde som Kristus gjorde, med at opsøge og frelse fortabte.”Eva 549.1
Kristus forkyndte evangeliet for fattige, men Han begrænsede ikke Sine medarbejdere til denne klasse. Han arbejdede for alle som vil høre Hans Ord—ikke kun for toldere og udskudte, en de rige og dannede farisærere, jødernes adelsmænd, centurionen den romerske hersker. Det er den slags arbejde jeg aldrig har set blevet gjort. Vi skal ikke belaste alle åndelige sener og nerver for at arbejde laveste klasser, og gøre dette arbejde til det eneste. Der er andre som vi må bringe til Mesteren, sjæle som behøver sandheden, som er ansvarlige, og som vil arbejde med alle deres helligede evner for de høje steder såvel so for lave steder.Eva 549.2
Arbejdet for de fattigere klasser har ingen begrænsning. Det kan aldrig gennemgås som et stort hele, og må aldrig behandles som sådant. Får dette arbejde vor første opmærksomhed, medens der er dele i Herrens vingård der står åben for opdyrkning og er stadig uberørte, så er der begyndt i den forkerte ende. Ligesom den højre arm er til kroppen, ligeså er sundhedsmissionsarbejdet til den tredje engels budskab. Men den højre arm skal ikke blive hele kroppen. Arbejdet med at opsøge udskudte er vigtigt, men det skal ikke blive hele vor missions store byrde.—Medical Ministry s. 311, 312. (1899)Eva 549.3
I rimeligt forhold til hinanden—Sundhedsmissionsarbejdet må ikke stå uforholdsmæssigt til det andet. Det må være et værk som står orden med resten at værket.—brev 38, 1899.Eva 550.1
Medarbejdernes sundhed—Dem som lægger hele deres sjæle i sundhedsmissionsarbejdet, som arbejder utrætteligt, i fare, under afsavn, ofte i vågen tilstand, under træthed og i smerte, skal passe på at de er trofaste vagtfolk over for deres egen mentale og fysiske kræfter. De skal ikke lade sig overbebyrde. Men de er fyldt med iver og alvor, og nogle gange handler de ubetænksomt, sætter sig selv under for hård en belastning. Hvis disse medarbejdere ikke ændrer sig, vil resultatet være at de bliver syge, og de vil bryde ned.Eva 550.2
Så længe Guds medarbejdere er fyldt med den rette entusiasme, og med en beslutsomhed om at følge den guddommelige medarbejders eksempel, den store Sundhedsmissionær, skal de ikke overdænges med for mange ting i det daglige arbejde. Hvis de gør dette, må de snart forlade arbejdet helt, nedbrudte, fordi de har prøvet at trække et for tungt læs. Min bror, det er rigtigt af dig at gøre bedst mulig brug af de muligheder Gud har givet dig, for at arbejde alvorligt for lidendes lindring og sjæles frelse. Men gør det ikke på bekostning af dit helbred.Eva 550.3
Vi har et lagt højere kald end den almindelige, egne interesse—idet det himmelske ligger højere end jordens interesser. Men denne tanke burde ikke få de villige og hårds-arbejdende Guds tjenere til at bære alle de byrder de kan, uden hvileperioder.Eva 550.4
Hvor stort ville det være, hvis alle som er med til at gennemføre Guds forunderlige planer for sjæles frelse, og der ikke er de dovne elementer?! Hvor meget mere ville der ikke udrettes hvis enhver kunne sige: “Guds ansvarspålæggelse holder mig helt vågen, og lader mit arbejde tale for den sandhed, som jeg bekender at tro! Jeg skal være en praktisk arbejdsmand, ikke en dagdrømmer.”—Medical Ministry s. 292, 293. (1904)Eva 550.5