Vildfarelse trækker sin livsvej fra sandhed Satan har arbejdet med bedragerisk magt, bragt en mangfoldighed af vildfarelser som vil fordunkle Sandheden. Vildfarelse kan ikke stå alene, og vil hurtigt slukkes hvis det ikke fæstner sig selv som en parasit på sandhedens træ. Vildfarelse får sit liv fra Guds sandheder. Mennesketraditioner binder sig selv til Guds sandhed ligesom flydende bakterier, og mennesker anser dem som værende en del af sandheden. Satan får fodfæste gennem falske læresætninger og tager menneskers sind til fange og får dem til at antage teorier, som ikke har noget fundament i sandheden. Mennesker underviser dristigt i menneskebud som læresætninger; og idet traditioner går i arv fra tidsalder til tidsalder, får de magt over menneskesindet. Men tid gør ikke vildfarelse til sandhed, og dens tyngende vægt får ikke sandhedens plante til at blive en parasit. Sandhedens træ bærer sin ægte frugt og viser sin sande oprindelse og natur. Vildfarelsens parasit bærer også sin egen frugt og åbenbarer, at dens karakter er forskellig fra planten af himmelsk oprindelse.Eva 589.1

Det er gennem teorier og traditioner at Satan vinder sin magt over menneskesindet. Vi kan se omfanget af hans magtsudøvelser, ved den illoyalitet som er i verden. Endog kirker som bekender sig til at være kristne, har vendt sig fra Jehovas lov, og har rejst en falsk standard. Satan har haft sin hånd med i alt dette; for ledes mennesker til falske normer, så misdanner han menneskekarakteren, og får menneskene til at tro at han står højest. Han virker modsat på Guds hellige lov, og fornægter Guds retfærdighed. Det er ved hans trone at enhver ond medarbejder finder sit udgangspunkt og for sin støtte.—Review and Herald, 22. okt. 1895.Eva 589.2

Afvigende sandheds- og vildfarelsesstier—Satans engle er kloge i at gøre ondt, og de vil skabe det, som nogle hævder er et større lys, og vil erklære det for nyt og forunderligt. Selvom budskabet i visse henseender kan være sandt, vil det blandes med menneskelige påfund, og vil i sin doktrinlære være menneskebud. Hvis der nogen sinde er et tidspunkt vi skal våge og bede rigtig alvorligt, så er det nu. Mange tilsyneladende gode ting er der brug for at se omhyggeligt på, med megen bøn, for de er fjendens falske bedrag, der leder sjæle på en sti, der ligger tæt op ad sandhedens sti, som den knapt nok kan skelnes fra. Men troens øje må kunne se det, at den er afvigende, skønt det er næsten umærkbart, fra den rigtige sti. For det første kan den være tydelig rigtig, men efter en stund kan det ses at være helt anderledes fra den vej som leder til hellighed og himlen. Mine brødre, jeg advarer jer at jævne stier for jeres fødder, så den lamme vendes bort fra vejen.—Manuskrift 82, 1894.Eva 590.1

Kætterier præsenteres nu som bibellære—Tiden er kommet hvor vi ikke kan bero os på lære som kommer til vore ører, medmindre vi ser at de harmonerer med Gud ord. Der er fare for at kætterier vil blive bragt som Bibeldoktriner; og vi skal kende til Bibelen, så at vi må vide hvordan de imødekommes. Hver enkelt tro vil prøves, og enhver vil gennemgå en prøvelse i nærgående kritik.—Review and Herald, 3. maj 1887.Eva 590.2

Satan fejlciterer skriften—Alle bør blive fortrolig med Guds Ord; fordi Satan fordrejer og fejlciterer skriften, og mennesker følger hans eksempel ved at bringe dele af Guds Ord til dem, de ønsker at lede ind på falske stier, men tilbageholde den del som ødelægger deres planer. Alle har privilegiet at blive bekendt med et tydeligt “Så siger Herren.” . . . .Eva 591.1

Der er falske hyrder som vil sige og gøre trodsige ting. Børn bør undervises sådan, at de vil være fortrolige med Guds Ord, og være i stand til at vide det, når dele af et skriftsted læses og en del ikke læses for at give et falsk indtryk.—Manuskrift 153, 1899.Eva 591.2

Vildfarelser indføres af religiøse ledere—Med Bibelen opslået foran sig og medens de hævder at ære dens lærdomme, ødelægger mange af vor tids religiøse ledere troen på Bibelen som værende Guds ord. De er travlt beskæftigede med at sønderdele ordet og sætter deres egne meninger over dets tydeligste beretninger. I deres hånd mister Guds ord sin genskabende kraft. Dette er grunden til, at vantroen trives i overdådig frodighed, og uretfærdigheden sætter frugt.Eva 591.3

Når Satan har undermineret troen på Bibelen, leder han mennesker til andre kilder for at få lys og kraft. På den måde indynder han sig. De, som vender sig fra den rene lære i skrifterne og Guds Helligånds overbevisende kraft, åbner døren for de onde ånders magt. Kritik og spekulationer med hensyn til skrifterne har åbnet vejen for spiritisme og teosofi disse moderniserede former for det gamle hedenskab så de har vundet fodfæste selv inden for vor Herres Jesu Kristi bekendende kirker.Eva 591.4

Side om side med at evangeliet prædikes, er der kræfter i arbejde, som blot er medier for løgnagtige ånder. Mange mennesker giver sig af med dem af ren og skær nysgerrighed, men når de ser beviser på handlinger af mere end menneskelig kraft, lader de sig lokke videre og videre, indtil de beherskes af en vilje, der er stærkere end deres egen. De kan ikke undslippe fra dens mystiske kraft.Eva 592.1

Sjælens forsvarsværker bliver brudt ned. Den har ingen skanser imod synden. Når man én gang har forkastet at lade sig beherske af Guds ord og hans Ånd, aner ingen, til hvilke dybder af nedværdigelse han kan synke ned. Hemmelige synder eller overhåndtagende lidenskab kan holde ham fangen lige så hjælpeløs som den besatte i Kapernaum. Men alligevel er hans tilstand ikke håbløs.—Den store mester s. 258 (dk 167). (1898)Eva 592.2

Vildfarelse og fanatisme i en forvirret forkyndergerning—Gud kalder på sit folk til at være kristne i tanke, i ord og i handling. Luther udtalte at religion aldrig er så farligt som den er blandt ærede mænd. Jeg kan sige at mange som har med sandheden at gøre ikke er helliget igennem sandheden. De har ikke den tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. De gør det til vane at arbejde med hellige ting, og derfor behandler mange Guds Ord uærbødigt. De har ikke vandret i lyset, men har lukket deres øjne for lyset.Eva 592.3

Dette er en tidsalder hvor den nåde tilsyneladende forkastes, som Gud ellers har til hensigt at give Sit folk, så de i de sidste dages farer ikke må overvindes af den fremherskende syndighed og forene sig med verdens fjendtlighed imod Guds restfolk. Under kristendommens kåbe og helligelse, vil vidtrækkende og manifesterende ugudelighed være fremherskende i forfærdeligt omfang, og vil fortsætte indtil Kristus kommer og forherliges i dem som tror. I netop templets sale, vil scenerier udspilles som få kan erkende. Guds folk vil være forsøgt og prøvet, så de kan skelne “imellem ham der tjener Gud og ham som ikke tjener ham.”—Manuskrift 15, 1886.Eva 592.4

Konflikt mellem falsk videnskab og religion—Jeg er blevet advaret om at vi stadig har en strid at kæmpe. Den såkaldte videnskab og religionen vil sættes op mod hinanden, fordi begrænsede mennesker ikke fatter Guds kraft og storhed. Disse ord fra den hellige skrift blev bragt til mig: “Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.” Dette vil visselig kunne ses blandt Guds folk, og der vil være dem som ikke er i stand til at indse de mest forunderlige og vigtigste sandheder for denne tid, sandheder som er væsentlige for deres egen sikkerhed og frelse, medens der dvælses ved ting der er atom-små, ting der knabt nok har et korn af sandhed i sig, og ophøjes af Satans kraft, så at de ser så vigtige ud.Eva 593.1

Disse menneskers moralske øjne er syge; de føler ikke et behov for himmelsk salvelse, så de kan se åndelige ting. De tror at de selv er for kloge til at fejle. Mennesker som ikke har en daglig erfaring i Guds ting, vil ikke handle klogt, med de hellige ansvar de har; de vil tage fejl af lys for vildfarelse, og en besnærende vildfarelse vil de udråbe som lys, tage fantasibilleder som virkelighed, og virkelighed som fantasi, kalde en verden for et atom og et atom for en verden. De vil falde i de bedrag og forlokkelser som Satan har forberedt som et udspændt net der skal vikle sig om deres fødder, som tror at de kan vandre i deres menneskelige visdom, uden Kristi særlige nåde. Jesus ønsker at mennesker skal se, ikke som når de går i skoven, men at de kan se alt klart. Der er kun et hjælpemiddel for den syndige sjæl, og får han ikke dette, vil mennesket antage det ene bedrag efter det andet, indtil deres sanser er fordrejede.—Manuskrift 16, 1890.Eva 593.2

Gademødet

Mirakler ikke en prøve.