Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Evangelisering - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Falsk helligelse og hellighed

    Pas på læren at “blot tro”—Vi vil møde læresætninger af enhver slags, og hvis vi ikke ved hvad Kristus har sagt, og følger Hans undervisning, vil vi ledes på vildspor. En af de farligste læresætninger er den om falsk helligelse. Der er dem der hævder at være hellige, og alligevel bryder de Guds lov. Deres påstand om at være syndfri er falsk og bør ikke antages. . . . .Eva 595.2

    En anden læresætning som kommer frem er at alt hvad vi skal gøre er at tro på Kristus—tro at han har tilgivet vore synder, og at det er umuligt at synde efter at vi er tilgivet. Dette er en af Satans snarer. Det er sandt at vi må tro på Kristus. Han er vort eneste frelseshåb. Men det er også sandt at vi må arbejde for vor personlige frelse dagligt i tro, ikke pralende men med frygt og bæven. Vi skal lægge alle vore kræfter i hans tjeneste, og efter at vi har gjort vort yderste, skal vi stadig betragte os selv som unyttige tjenere. Guddommelig kraft vil gå med i vore anstrengelser, og idet vi klynger os til Gud med troens hånd, vil Kristus tildele os Sin visdom og Sin retfærdighed. Således skal vi ved hans nåde fæstnes til at bygge på den sikre grund.—Manuskrift 27, 1886.Eva 595.3

    En overfladisk bekendelse til hellighed—Dem som vil følge Kristus må grundfæstes på sandhedens principper. De behøver at forstå hvad bibelen lærer om tro, og helliggørelse gennem sandheden. De må være så befæstede i denne kundskab at de ikke kan bevæges til at antage falske læresætninger i hellighed, men vil være i stand til at illustrere dette himmelsk-givne princip i deres livs praktiske arbejde. Guds folk må være i stand til at skelne mellem det ægte og det falske.Eva 596.1

    Der er dem som bekender hellighed, som erklærer at de er helt Herres, som påberåber sig en ret til Guds løfter, samtidig med at de ikke er lydige imod Hans bud. . . . .Eva 596.2

    Det er sandt at der er mange, som aldrig har haft den nærværende sandheds lys, som, ved den nåde de har fået af Kristus, holder loven så vidt de kan forstå den. Dem som således lever op til det bedste lys de har, er ikke af den klasse Johannes fordømmer. Hans ord gælder dem som praler af at tro på Jesus, som hævder at være hellige, skønt de tager overfladisk på Guds Lovs krav på dem. Medens de taler om Jesu kærlighed, er deres kærlighed ikke dyb nok så den fører til lydighed. Den frugt de bærer viser træets karakter. Den viser at deres tro ikke er enkel. Selv om denne klasse ikke har titel til noget, selv om de ikke har ret til Guds løfter, kan alle frimodigt forlange Hans velsignelser. Selv om de ikke giver noget, kan de forlange alt. De lukker deres ører for sandheden, nægter at lytte til et tydeligt: “Så siger Herren,” men når de bekender sig som hellige, bedrager de mange, bortleder sjæle ved deres foregivne tro, som ikke har noget fundament.—Evangeliets tjenere s. 226, 227. (1892)Eva 596.3

    Falske doktriner—Det gør ingen forskel hvad du tror—Der er mange hvor religionen består af teorier. For dem er en lykkelig følelse en gudsfrygt. De siger: “Kom til Jesus tro på Ham. Det gør ingen forskel hvad du tror, så længe du er oprigtig i din tro.” De forsøger ikke at få synderen til at forstå syndens sande karakter . . . .Eva 597.1

    Satan er villig til at alle, som overtræder Guds lov, hævder at være hellige. Det er hvad han selv gør. Han er glad når mennesker lægger deres tro på falske læresætninger og religiøs entuisiasme; for han kan godt bruge sådanne personer til at bedrage sjæle med. Der er mange bekendende helliggjorte som hjælper Satan i hans arbejde. De taler meget om følelser; de taler om deres kærlighed til Gud. Men Gud genkender ikke deres kærlighed; for det er et bedrag fra fjenden. Gud har givet disse personer lys, men de nægtede at acceptere det. Hos løgnens fader vil de modtage ulydighedens løn.—Review and Herald, 26. Juni 1900.Eva 597.2

    En anden vildfarelse—Kristus advarer sine efterfølgere: “Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve.” (Matt. 7, 15) Han formaner os til ikke at blive bedraget, når falske hyrder fremsætter deres læresætninger. Disse mennesker fortæller os, at Guds bud blev sat til side ved Kristi død. Skal vi tro disse mennesker, som siger, de er helligede, medens de afslår at adlyde Gud? De siger, at Herren har fortalt dem, at de ikke behøver at holde de ti bud; men har Herren fortalt dem dette? Nej, Gud lyver ikke.Eva 597.3

    Satan, som er løgnens fader, bedrog Adam på lignende måde og sagde til ham, at han ikke behøvede at adlyde Gud, at han ikke ville dø, hvis han overtrådte loven. Men Adam faldt, og ved sin synd åbnede han elendighedens sluser over vor verden. Igen fortalte Satan Kain, at han ikke behøvede at følge Guds bud nøjagtigt og præsentere det dræbte lam som et offer. Kain adlød bedragerens stemme; og fordi Gud ikke accepterede hans offer, medens han bifaldt Abels offer, rejste Kain sig i vrede og slog sin broder ihjel.Eva 598.1

    Vi behøver selv at vide, hvilken stemme vi lytter til, om det er den sande levende Guds stemme eller den store frafaldnes stemme. . . .Eva 598.2

    Når forbilledet møder modbilledet i Kristi død, ophører de daglige ofre. Ceremoniloven var afskaffet. Men ved korsfæstelsen blev tibudsloven etableret. Evangeliet har ikke afskaffet loven, det har ejheller forringet en tøddel af dens pålæg. Den kræver stadig hellighed i alle dele. Det er et ekko af Guds egen røst, der driver enhver sjæl denne indbydelse: Kom højere op. Vær hellig, endnu helligere.—Review and Herald d. 26. Juni 1900.Eva 598.3

    En betimelig formaning—Vi som et folk er faldet i den modsatte vildfarelse . Vi anerkender Guds Lovs krav, og lærer folk at de har pligt til at være den lydig. Vi tror at vi skal give alt, men vi ser ikke at vi skal tage som vi giver. Det mislykkes for os at have den tillid, den tro, som holder os til Kristus. Vi forlanger kun lidt, skønt vi kan gøre krav på meget; for der er ingen grænser for Guds løfter.Eva 598.4

    På grund af manglende tro, forsøger mange at adlyde Guds bud, for at få fred. Men de må være i stand til at skelne mellem det ægte og falske.Eva 599.1

    Der er dem som bekender hellighed, som erklærer at de er helt Herres, som påberåber sig ret til Guds løfter, imedens se ikke viser lydighed imod Hans bud. . . . .Eva 599.2

    Det er sandt at det er mange som aldrig har haft den nærværende sandheds lys, som, gennem nåden de har fået ved Kristus, holder loven så vidt de forstår den. Dem, som sådan lever op til det bedste lys de har, er ikke af den klasse apostlen Johannes fordømmer. Hans ord gælder dem som praler af at tro på Jesus, som hævder at være hellige, imedens de tager let på deres krav fra Guds lov. Medens de taler om Jesu kærlighed, er deres kærlighed ikke dyb nok til at føre til lydighed. Frugten de bærer, viser træets karakter. Det viser at deres tro ikke er ægte. Alligevel har denne klasse ikke titel af noget, selvom de ikke har ret til Guds løfter, forlanger alle frimodigt Hans velsignelser. Medens de ikke giver noget, forlanger de alt. De lukker deres ører for sandheden, nægter at lytte til et tydeligt, “Så siger Herren”, men ved deres bekendelse til Hellighed, bedrager de mange, leder bort ved deres foregivne tro, der ikke har noget fundament.—Evangeliets tjenere s. 226, 227. (1892)Eva 599.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents