Lad folk kende vor position—Vor politik er: Gør ikke vor tros ubehagelige træk iøjnefaldende, de støder helt afgjort på folks skikke og sædvaner, indtil Herren vil give folk en rimelig chance til at vide, at vi er troende i Kristus, og at vi tror på Kristi guddommelighed og hans før-eksistens.—Vidnesbyrd for prædikanter og evangeliearbejdere, s. 253. (1895)Eva 613.2

Vi skal kunne imødekomme fejlagtig lære—Atter og atter kommer vi til at kæmpe imod indflydelse af mænd, som gransker videnskaber af satanisk oprindelse og hvor igennem Satan virker for at tilintetgøre troen på Guds og Kristi tilværelse. Faderen og Sønnen har hver for sig en personlighed. Kristus erklærede: “Jeg og Faderen, vi er ét.” Joh 10,30 Dog var det Guds søn, som kom til verden i menneskeligt kød. Han lagde sit fyrstelige skrud og sin kongekrone til side og påtog sig menneskenaturen, for at menneskene ved hans evige offer kunne blive delagtige i den guddommelige natur og fly “fra fordærvelsen i verden, som kommer af lysten”.—Vidnesbyrd for menigheden bd. 9 s.68. (1909)Eva 613.3

Tydelig sandhed op imod spiritistiske fremstillinger—Jeg er blevet instrueret at sige: De som mener de søger efter avancerede videnskabelige ideer, skal man ikke stole på. Der er gjort fremstillinger som disse: “Faderen er som usynligt lys: Sønnen er som lyset legemliggjort, og Ånden er lyset der spredes omkring.” “Faderen er som duggen, usynlig damp; Sønnen som duggen der samles i en skøn skikkelse; Ånden er som duggen der falder i livets skød.” En anden fremstilling: “Faderen er som den usynlige damp; Sønnen som den tunge sky; Ånden er regnen der falder og arbejder med fornyende kraft.”Eva 614.1

Alle disse spiritistiske fremstillinger er simpelthen ingenting. De er ufuldkommen usande. De svækker og omtåger Majestæten, som ikke kan sammenlignes med noget jordisk. Gud kan ikke sammenlignes med ting Hans hænder har gjort. Dette er blot jordiske ting, der lider under Guds forbandelse, på grund af menneskets synd. Faderen kan ikke erkendes ved jordiske ting. Faderen er hele guddomsfylden legemlig og er usynlig for dødeliges øjne.Eva 614.2

Sønnen er hele guddomsfylden åbenbaret. Guds ord erklærer ham for at være “hans væsens udtrykte billede.” “Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Her vises Faderens personlighed.Eva 614.3

Talsmanden, som Kristus lovede at sende efter sin himmelfart, er Ånden i hele guddomsfylden, som åbenbarer den guddommelige nådes kraft for alle, som tager imod og tror på Kristus som en personlig Frelser. Der er tre levende personer i den himmelske trio; i disse tre store magters navn, Faderen, Sønnen og Helligånden, døbes de, der ved levende tro tager imod Kristus, og disse magter vil samarbejde med himmelens lydige undersåtter i deres bestræbelser på at leve et nyt liv i Kristus.—Særlige Vidnesbyrd, Serie B, Nr. 7, s. 62, 63. (1905)Eva 615.1

Guds forudeksisterende og selveksisterende Søn—Kristus er Guds forud-eksisterende og selveksisterende søn. . . . . Når der tales om hans forudeksistens, fører Kristus tankerne tilbage til datoløse tider. Han forsikrer os at der aldrig har været et tidspunkt hvor Han ikke var i nær fællesskab med den evige Gud. Hans stemme som jøderne lyttede til, har været hos Gud, som en der er vokset op med ham.—The Signs of the Times, 29. august, 1900.Eva 615.2

Han var lige med Gud, uendelig og almægtig. . . . Han er den evige, selveksisterende Søn.—Manuskrift 101, 1897.Eva 615.3

Fra det evige—Selv om Guds ord taler om Kristus som menneske da han var her på jorden, taler det også tydeligt om hans forudtilværelse. Ordet eksisterede som et guddommeligt væsen, han var Guds enbårne Søn og ét med sin Far. Fra evighed af, var han mellemmand for pagten, og som alle jordens folk, både jøder og hedninger, ville blive velsignet ved, hvis de tog imod ham. “Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud” (Joh 1,1). Før mennesker og engle blev skabt, var Ordet hos Gud og var Gud.—The Review and Herald, 5. april, 1906.Eva 615.4

Kristus viser dem at, selvom de kan regne Hans liv ud, til at være mindre halvtreds år, kan Hans guddommelige liv alligevel ikke udregnes af menneskelig beregning. Kristi eksistens før Hans inkarnation måles ikke med tal.—The Signs of the Times, 3 maj, 1899.Eva 616.1

Livet, det oprindelige, det retmæssige—Jeg er opstandelsen og livet.” I Kristus findes livet, det oprindelige, det retmæssige, det iboende. “Den, som har Sønnen, har livet” Joh 5,12. Kristi guddommelighed er den kristnes forvisning om evigt liv.—Den store mester, side 362. (1898)Eva 616.2

Med Faderen på Sinaj—Da de [Israel] kom til Sinai, benyttede Han anledningen til at erindre dem om Hans krav. Kristus og Faderen, stod side om side på bjerget, med højtidelig majestæt og proklamerede de ti bud.—Historiske skildringer, s. 231. (1866)Eva 616.3

Treenighedens evige guddomme—De himmelske guddomme—Gud, og Kristus, og Helligånden—bevæbnede dem [disciplene] med mere menneskelig kraft, . . . ville gå frem sammen med dem, til at arbejde og overbevise verden om synd.—Manuskrift 145, 1901.Eva 616.4

Helligåndens personlighed—Vi må indse at Helligånden, som er ligeså meget en person som Gud, er en person, der vandrer over disse grunde.—Manuskript 66, 1899. (Fra en tale til studerende på Avondale-skolen.)Eva 616.5

Helligånden er en person, for Han vidner med vore ånder, at vi er Guds børn. Når dette vidne fører sig frem, fører det sit eget bevis med sig. På disse tidspunkter tror vi, og er forvissede på at vi er Guds børn. . . .Eva 616.6

Helligånden har en personlighed, ellers kunne han ikke vidne til vor ånd og med vor ånd, at vi er Guds børn. Han må også være en guddommelig person, ellers kunne kan ikke ransage de hemmeligheder, der er skjult i Guds sind. “Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd.”- Manuskrift 20, 1906.Eva 617.1

Guds kraft i den tredje person—Fyrsten for de onde magter kan kun holdes i skak af Guds kraft i Guddommens tredje person, Helligånden.—Særlige vidnesbyrd, serie A, nr. 10, s. 37. (1897)Eva 617.2

I samarbejde med de tre højeste magter—Vi skal samarbejde med de tre højeste magter i himlen,—Faderen, Sønnen og Helligånden,—og disse magter vil arbejde igennem os, og gøre os til Guds medarbejdere.—Særlige vidnesbyrd, serie B, nr. 7, s. 51. (1905)Eva 617.3

Fanatisme og ekstremisme

Skjulte selskaber