Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Evangelisering - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Sundhed og sundhedsprincipper

    [Se også ”The Medical Evangelist”, side 513-551.]

    Evangelister fristes til at ikke passe på helbredet—Satan arbejder på at udslette. Han leder de menneskers tanker, som elsker Gud og forkynder evangeliet, til at ikke passe på deres fysiske helbred, for dette har en stor indflydelse på det dydige liv generelt. Prædikanter bruger for meget tid på at forkynde, og udtømmer deres livskræfter. . . . . . Det er de mange lange prædikener der trætter. Det halve af den evangeliske føde der bringes, ville give større udbytte.—Brev 91, 1898.Eva 657.2

    Anspændes af evangelisering—Jeres møder søndag aften er en tung belastning for jer, for I sætter jer selv op til høje spændinger. Derefter kommer et tilsvarende modtræk, og som følge deraf bringer jeres tilknytning til menigheden ikke fred og retfærdighed. . . . .Eva 658.1

    Det vældige arbejde du gør i at forberede dine møder gør ikke det arbejde der er brug for. Måske roses og værdsættes du af mennesker, men det er ikke bevis for at det arbejde du gør har den rette indflydelse.Eva 658.2

    Så siger Herren: ”Du må passe på at du ikke bliver overanspændt når du forbereder på at tale til folk.”— Brev 51, 1902.Eva 658.3

    Mådehold i Guds arbejde— Skønt Jesus kunne udføre undergerninger, ligesom han også havde givet disciplene magt til at virke mirakler, så bød han alligevel sine trætte tjenere gå afsides ud på landet og hvile. Da han udtalte at høsten var stor og arbejderne få, indprentede han ikke disciplene nødvendigheten af uophørligt arbejde, men han sagde: “Bed derfor høstens herre at han vil drive arbejdere ud til sin høst!” Matt. 9, 38. Gud har givet enhver sin gerning, svarende til vedkommendes evner, og han ønsker ikke at nogen da skal overlæsses med ansvar, mens andre ikke har nogen byrde, ingen møje for sjæle. — Evangeliets tjenere, 182. (1915)Eva 658.4

    Arbejd med forstand—Enhver arbejder bør arbejde med forstand, med Guds herlighed for øje. Han bør være særlig omhyggelig, og ikke misbruge nogen af hans gudsgivne evner.Eva 658.5

    Herren vil have at du, min bror, reformerer dig i dine arbejdsmetoder, så du må have et vel afbalanceret sind, en symmetrisk karakter, og åndelig styrke til at rådgive forstandigt med. Der er for få mennesker at ofre af, af jer, som har sandhedskundskab. Næsten hele tiden overbebyrder I både jeres fysiske og mentale kræfter, fordi I tillader intense følelser. I har en livlig indbildning, og lægger meget iver i jeres prædikener, som hele tiden holder sindet opspændt, med stemmen hævet til et højt toneleje, og du er ikke blot træt derefter, men folk er genert og interessen er faldet. Reaktionen kommer sikkert; for du ved ikke hvordan du gradvist kommer ned fra et sådant pres, og den stakkels krop bliver træt. Efterfølgende kommer en nedtrykt tilstand, efter så højt pres.Eva 658.6

    Du bør ikke tillade dig selv, at gøre dit arbejde så unødigt strengt. Du overbebyrder dig selv, i skrift såvel som i tale. Dette forlanger Gud ikke. Overholder du sundhedens love nøje, så vil du være frisk til at gøre godt arbejde for Mesteren; Så vil du have frisk manna at give fårene på Kristi græsgange.—Brev 39, 1887.Eva 659.1

    Giv plads for de nødvendige hvileperioder—Nogle af vore prædikanter føler at de hver dag må udføre noget som de kan rapportere til konferensen, og deres forsøg på at gøre dette, får til føle at deres anstrengelser alt for ofte bliver svage og uden virkning. De bør have hvilestunder med fuldstændig frihed fra anstrengende arbejde. Men denne fritid kan ikke træde i stedet for daglig legemsøvelse. — Evangeliets tjenere, 180. (1915)Eva 659.2

    Forberede sig for fremtidige opgaver—Når en arbejder har været under et hårdt pres af bekymring og ængstelse og er overanstrengt både legemlig og åndelig, burde han gå afsides og hvile sig i nogen tid, ikke med egenkærlig tilfredsstillelse for øje, men for at blive bedre skikket til fremtidige pligter.Eva 659.3

    Vi har en årvågen fjende, som altid følger os i sporene, færdig til at drage fordel af enhver svaghed som kunne bidrage til at gøre hans fristelser virkningsfulde. Lad medarbejderes spare på sine kræfter, og når han er træt af slid, så lad ham trække sig til side og have samfund med Jesus.—Evangeliets tjenere, 184. (1915)Eva 660.1

    Undgå overarbejdets belastning—Jeg hører at medarbejdernes helbred er ved at bryde ned under de byrder de er ved at bære. Sådan skal det ikke være. Gud ønsker at vi skal huske, at vi kun er mennesker. Vi skal ikke favne for meget i vort arbejde. Vi skal ikke være så belastede, at vore fysiske og mentale kræfter udtømmes. Der er brug for flere medarbejdere, så nogle af byrderne kan fjernes fra dem, som er så tungt bebyrdede.—The Review and Herald, 28. april, 1904.Eva 660.2

    Tid til at slappe af, motion og familien—Hvis en prædikant bruger sin fritid på at arbejde i sin frugtplantage eller have, skal han så trække denne tid fra sin løn? Bestemt ikke, mere end han skal bruge sin tid på hans kaldte arbejde, som prædikant. Nogle prædikanter bruger mange timer på tilsyneladende velvære, og det er rigtigt at de skal hvile, når de kan; for organismen kan ikke klare den tunge byrde, hvor der ikke er tid til at lægge den bort. Der er timer på dagen der kræver hård belastning, som prædikanten ikke får ekstra løn for, og hvis han vælger at hugge brænde flere timer om dagen, eller arbejde i sin have, er det lige så meget hans privilegium at gøre dette, som at prædike. En prædikant kan ikke altid prædike og besøge, for dette er et udtømmende arbejde.Eva 660.3

    Det lys jeg har fået er at hvis vore prædikanter ville gøre mere fysisk arbejde, vil de høste sunde velsignelser. Når hans dagsarbejde med at prædike, besøge og studere er omme, skal prædikanten have tid til sine egne behov. Hvis han kun får begrænset løn, må han finde ud af hvordan han supplerer sin lille fond op. Her finder den snæversynede noget at kritisere, men Herren anbefaler en sådan fremgangsmåde.Eva 660.4

    Til tider er jeg blevet vist at dem i prædikantgerningen er tvunget til at arbejde dag og nat, og leve for en meget ussel betaling. Når en krise kommer, bliver alle nerver og sener belæsset med tunge byrder. Hvis disse mennesker kunne trække sig til side og hvile en stund, udrette fysisk arbejde, ville det være en stor hjælp. Derved er der blevet reddet mennesker, som kunne have gået ned i graven. Det er tydeligt nødvendigt at der må fysisk sundhed og mental klarhed til, for at gøre et godt manuelt arbejde i løbet af dagen. Derved kaldes blodet fra hjernen til andre dele af kroppen.—Brev 168, 1899.Eva 661.1

    Forbedre sig hele tiden—Vore prædikanter, som er nået en alder af 40 eller 50 år, bør ikke føle, at deres arbejde er mindre værdifuldt end før. Mænd, som er kommet noget til års og har vundet en erfaring, er netop dem, som bør udføre et godt og frugtbart arbejde. Der er særlig trang til sådanne for tiden; menighederne har ikke råd til at undvære dem. Sådanne bør ikke tale om legemlig eller åndelig svaghed ej heller føle, at deres arbejdsdag er til ende.Eva 661.2

    Mange af dem har lidt under alvorlig åndelig overanstrengelse, uden nogen lindring ved legemsøvelse. Følgen er en svækkelse af deres kræfter og en tilbøjelighed til at fratage sig ansvar. Hvad de behøver, er mere aktivt arbejde. Dette gælder ikke blot dem, hvis hår er blevet hvidt af tidens rimfrost, men selv unge mænd er henfaldet i den samme tilstand og er blevet åndeligt svage. De har en række udarbejdede foredrag; men kommer de uden for disses område, er de ude på dybet.Eva 661.3

    Den sjælehyrde af dem gamle skole, der rejste fra sted til sted på hesteryggen og brugte megen tid til at besøge sin hjord, havde trods alle sine strabadser og savn et bedre helbred end vore prædikanter nu, der så meget som muligt undgår al legemlig anstrengelse og stænger sig inde med deres bøger.Eva 662.1

    Aldrende og erfarende prædikanter bør som Guds tjenere anse det som deres pligt at gå fremad, gøre fremskridt hver dag, blive mere og mere dygtige til deres gerning og stadig samle noget nyt at fremholde for folket. Ethvert forsøg på at udlægge evangeliet burde være bedre end det foregående. For hvert år bør de udvikle en dybere gudsfrygt, et ømmere sindelag, en større åndelighed og en grundigere kundskab om bibelske sandheder. Jo ældre en prædikant er og jo mere erfaring han har, desto bedre bør han være i stand til at påvirke hjerterne, fordi han kender dem bedre.—Vidnesbyrd for menigheden, bind 4, side 269, 270. (1876)Eva 662.2

    Finansielle bekymringer—Når prædikanter og lærere, trykkes under byrden af økonomisk ansvar og samtidig bestiger prædikestolen eller går ind i et klasseværelse med trætte hjerner og overanstrengte nerver, hvad kan man da forvente andet, end at der vil blive brugt almindelig ild i stedet for den hellige ild som Gud har tændt? De anstrengte, usammenhængende bestræbelser skuffer tilhørerne og skader taleren. Han har ikke haft tid til at søge Herren, ingen tid til at bede i tro om Den Hellige Ånds salvelse.—Vidnesbyrd for menigheden, bind 7, side 250, 251. (1902)Eva 662.3

    Undgå lange bestyrelsesmøder om aftenen—En prædikant kan ikke have det bedste åndelige tankesæt når han kaldes til at bringe vanskelighederne i de forskellige menigheder i orden. Det arbejde er han ikke udpeget til.Eva 662.4

    Gud ønsker at bruge alle evner hos sine udvalgte budbringere. Deres tanker skal ikke bebyrdes af lange bestyrelsesmøder om natten; for Gud ønsker at al deres hjernekraft skal bruges på at forkynde evangeliet, som det er i Kristus Jesus.Eva 663.1

    Overbebyrdet, en prædikant er ofte så fortravlet at han knapt nok kan finde tid til at ransage sig selv, hvorvidt han er i troen. Han finder meget lidt tid til at meditere og bede. Kristus forenede i sin tjeneste, bønnen med arbejdet. Nat efter nat, brugte han helt i bøn. Prædikanter må søge Gud efter Hans Helligånd, for at de må bringe sandheden rigtigt.—Manuskrift 127, 1902.Eva 663.2

    Et ståsted — en appel til en populær evangelist—Det er blevet vist klart for mig at Guds folk skal tage fast standpunkt imod kødspiser. Havde Gud givet Sit folk budskabet for tredive år siden, hvis de ønskede at få rent blod og klare sind, må de opgive at bruge kødmad, hvis Han ikke ønsker at de skal give agt på dette budskab? Ved at bruge kødmad styrkes den dyriske natur og den åndelige natur svækkes. Mennesker som jer, som er involveret i det højtideligste og vigtigste arbejde der nogen sinde er betroet mennesker, behøver at være særlig opmærksom på hvad de spiser.Eva 663.3

    Husk på at når du spiser kød, spiser du blot korn og grøntsager i andet led; for dyret får næring fra disse ting, som er vokset op, og sendt ud på markederne. Det liv der var i korn og grøntsager, går igennem dyret, og bliver en del af dyrets liv, og så spiser menneskene dyrene. Hvorfor er de så villige til at spise deres mad i andet led?Eva 663.4

    I begyndelsen blev frugter erklæret af Gud for at være “gode til føde.” Tilladelse til at spise kød var en konsekvens af syndefaldet. Mennesket fik ikke tilladelse til at spise kød før syndfloden. Hvorfor skulle vi så behøve at spise kød? Det er kun få af dem, der spiser kød, der ved, hvor fuldt det er af sygdom. Kød var aldrig den bedste føde, og nu er det forbandet med sygdom.Eva 663.5

    Tanken om at slå dyr ihjel for at spise dem, er i sig selv frastødende. Hvis menneskets naturlige fornuft ikke var blevet fordærvet ved eftergivenhed over for appetitten, ville mennesker ikke tænke på at spise dyrenes kød.Eva 664.1

    Vi er blevet givet opgaven at fremme helsereformen. Herren ønsker at Hans folk skal være i harmoni med hinanden. Som du må vide, skal vi ikke forlade det standpunkt som har været i de sidste femogtredive år, Herren har påbudt os at stå fast. Pas på med hvordan du sætter dig op imod helsereformens arbejde. Det vil gå fremad, for det er Herrens middel at formindske vor verdens lidelser og rense Sit folk.Eva 664.2

    Pas på med hvilken attitude du har, så du ikke er årsag til splittelse. Min bror, selvom du ikke får bibragt dit liv og din familie den velsignelse, der kommer af at følge helsereformens principper, så skad ikke andre ved at modsætte dig det lys, som Gud har givet dig over dette emne.Eva 664.3

    Selvom vi ikke sætter brugen af kødspiser på prøve, selvom vi ikke behøver at tvinge nogen til at opgive dens brug, så er det vor pligt at anmode om at ingen prædikant i konferensen skal tage let på eller modsætte sig reformbudskabet på dette punkt. Hvis du, i det lys som Gud har givet om kødspisers indvirkning på organismen, stadig vil fortsætte med at spise kød, må du tage konsekvenserne. Men tag ikke stilling før folk vil lade dem tro, at det ikke er nødvendigt at gennemgå en reform, angående kødspiser, fordi Herren kalder til reform. Herren har givet os arbejdet at proklamere helsereformens budskab, og hvis du ikke kan gå frem i deres rækker, som giver dette budskab, skal du ikke gøre dette til det fremtrædende. Ved at modarbejde dine medarbejderes anstrengelser, som underviser i helsereformen, er du ude af orden, og arbejder på den forkerte side.—Brev 48, 1902.Eva 664.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents