Evangelistens personlige udseende.

Evangelistens personlighed—Ud fra det lys jeg har haft, er prædikantgerningen et helligt og ophøjet embede og dem som påtager sig det, bør have Kristus i deres hjerter og vise et alvorligt ønske om, i alle deres handlinger, i deres klædeform, i deres tale, selv i deres måde at tale på, at fremstille ham på en værdig måde for folk. . . . .Eva 670.3

Vore ord, vore handlinger, vor opførsel, vore klæder alt bør forkynde. Ikke kun med vore ord bør vi tale til folk, men alt der passer sig for vor person bør være en prædiken for dem.—Vidnesbyrd for menigheden bind 2, 615, 618. (1871)Eva 671.1

Sjæle er gået tabt på grund af ligegyldighed—En prædikant som er skødesløs i sit udseende skader ofte dem som har god smag og fine følelser. Dem som er mangelfulde i dette, burde rette deres fejl og være mere varsomme. Tabet af visse sjæle vil til sidst kunne føres tilbage til prædikantens usoignering. Den første optræden gav folk et dårligt indtryk fordi de ikke på nogen måde kunne kæde hans opførsel sammen med de sandheder han giver. Klæderne sagde ham imod; og det indtryk man fik var at det folk han repræsenterede var, er en skødesløs gruppe som ikke bekymrede sig om deres klæder og hans tilhører ønskede ikke at have noget at gøre med sådanne folk. — Vidnesbyrd for menigheden bind 2, 613. (1871)Eva 671.2

Smag, farver og pasform—Men se den klædestil vore prædikanter har i dag. Nogle som har med hellige ting at gøre, klæder sig så forkert at det vil ødelægge indflydelsen fra deres arbejde. Der er en synlig mangel på sans for farver og ordenlighed. Hvilket indtryk giver en sådan klædemåde? Det er det arbejde vi har der ikke betragtes som mere helligt eller ophøjet end almindeligt arbejde, som at pløje mark. Prædikanten bringer, ved sit eksempel, hellige ting ned på niveau med andre ting. — Vidnesbyrd for menigheden bind 2, 614. (1871)Eva 671.3

Valg af farver— Sorte eller mørke materialer klæder sig mere for en prædikant bag en talerstol og vil give folk et bedre indtryk end en kombination af to eller tre forskellige farver i hans klæder ville gøre. — Vidnesbyrd for menigheden bind 2, 610. (1871)Eva 672.1

Sømmelige klæder og optræden—I klæder og optræden skal vi vise sømmelighed. Vi skal aldrig være upassende og usoignerede i vort udseende eller vort arbejde.—Brev 49, 1902.Eva 672.2

Den kvindelige medarbejder bedømmes på tøjet—Man kan bedømme et menneskes karakter efter, hvordan det klæder sig. En forfinet smag og et forædlet sind vil åbenbare sig gennem valget af enkelt og hensigtsmæssigt tøj. En enkel og ren smag med hensyn til påklædningen og en beskeden optræden vil have stor betydning ved at omgive en ung kvinde med denne atmosfære af hellig tilbageholdenhed, som vil være hende et værn mod tusinde farer.—Uddannelse, s. 250.(1903)Eva 672.3

Ikke-troende påskønner enkle klæder—Mange klæder sig som verden for at kunne øve indflydelse på de vantro; men deri tager de sørgeligt fejl. Dersom de ønsker at øve en sand indflydelse til frelse, lad dem så efterleve deres bekendelse og vise deres tro ved deres retfærdige gerninger og gøre forskellen mellem en kristen og den verdslige tydelig. Tale, klædedragt og handling bør vidne for Gud. Da vil de sprede en hellig indflydelse overalt omkring sig og endog vantro vil skønne at de har været hos Jesus. Hvis nogen ønsker, at hans indflydelse skal veje til fordel for sandheden, lad ham så leve efter sin bekendelse og derved efterligne det ydmyge guddommelige Mønster.—Vidnesbyrd for menigheden bind 4, s. 633, 634. (1881)Eva 672.4

Stolthed over klæder er anstødssten for ikke-troende—Mangen sjæl, som har været overbevist om sandheden, er blevet ledet til at tage afstand fra den, på grund af den stolthed og kærlighed til verden, som vore søstre har udvist. Den lære, der blev forkyndt, syntes at være klar og harmonisk og tilhørerne følte, at de måtte løfte et tungt kors ved at modtage sandheden. Når de har set vore søstre optræde i så iøjnefaldende dragter, har de sagt: “Disse mennesker klæder sig fuldstændig, som vi gør. I virkeligheden kan de ikke tro hvad de bekender sig til; og når alt kommer til alt, må de være bedragne. Hvis de virkelig troede, at Kristus snart skulle komme og at hver eneste sjæls sag skulle afgøres enten til evigt liv eller til evig død, kunne de ikke ofre tid og penge til at klæde sig efter den rådende mode.” Hvor lidt disse søstre, som bekender sig til at være troende, dog vidste om den prædiken, deres klædedragt holdt!Eva 672.5

Vore ord, vore handlinger og vore klæder er daglige, levende prædikener, der samler med Kristus eller adspreder. Dette er ikke en ubetydelig sag, der kan afvises med en spøg. Spørgsmålet om klædedragt kræver alvorlig overvejelse og megen bøn. Mange vantro mennesker har følt, at de ikke gjorde ret i at tillade sig, at blive modens slaver; men når de har set nogle, der fører en høj bekendelse om gudsfrygt, klæde sig, som verdens mennesker klæder sig og finde behag i letsindigt selskab, drager de den slutning, at der ikke kan være noget urigtigt i en sådan handlemåde. — Vidnesbyrd for menigheden bind 4, 641. (1881)Eva 673.1

Enkle klæder vil ikke sætte fattige i forlegenhed—Vore klæder bør være tydelige og enkle, så når vi besøger den fattige, vil de ikke blive forlegne over modsætningerne mellem vort udseende og deres eget.—Evangeliets tjenere, 189. (1915)Eva 673.2

Klæder der sømmer sig for hellig bekendelse—Omhyggelighed i klædedragt er en sag af betydning. Prædikanten bør klæde sig på en måde som svarer til stillingens værdighed. Enkelte prædikanter har været forsømmelige i denne henseende. I nogle tilfælde har der ikke bare været udvist mangel på smag og på orden i påklædningen, men denne har vært usoigneret og sjusket.Eva 673.3

Himmelens Gud, hvis arm bevæger verden, og som giver os livet og opholder os med sundhed, æres eller vanæres ved den klædning som bruges af dem som gør tjeneste til hans ære.—Evangeliets tjenere, 125. (1915)Eva 674.1