Bønnens betydningen i rådslagningen.

Imødegå problemer med råd og bøn—Noget bliver sat på spil og nogle løber en risiko på slagmarken. De må ikke ikke tro at de altid får ordre fra hovedkvarteret. De må gøre det allerbedste de kan, under alle omstændigheder, og rådslå sig med hinanden med megen alvorlig bøn til Gud efter hans visdom. Der må arbejdes samstemmende.—Brev 14, 1887.Eva 97.1

Hyppige rådslagninger—Under forkyndelsen af budskabet i de store byer er det nødvendigt at udføre en mangesidig gerning ved arbejderne med forskellig begavelse. Nogle kan virke på én måde, andre på en anden. .... Som Guds medarbejdere er det nødvendigt, at der er god forståelse mellem dem indbyrdes. De bør ofte rådslå med hverandre og der bør være et alvorligt og helhjertet samarbejde. Dog må hver enkelt se hen til Jesus efter visdom, ikke stole på mennesker alene.—Vidnesbyrdene bd. 9, s. 109 (1909)Eva 97.2

Broder rådfører sig med broder—Som arbejdere behøver vi at rådføre os sammen om vanskelige problemer. Det er rigtigt at bror bør rådføre sig med bror. Og det er vort privelegium efter at vi har gjort dette, at bøje os i bøn og bede om guddommelig visdom og rådgivning. Men det er en frygtelig fejltagelse at én menneskerøst skal være en styrende kraft.—Brev 186, 1907.Eva 97.3

Mangler afsløres—Under arbejdernes virken burde der være en indbyrdes rådslagning. Ingen skal lange ud med sin egen uafhængige dømmekraft, og arbejde efter sit eget sindelag, medmindre han selv har en ballast at kunne trække på. ..... Jeg er blevet vist at styringen af værket ikke må lægges i uerfarendes hænder. Dem som ikke har fået erfaringen fra gulvet, er ikke dem der tager store ansvar, selvom de kunne anse sig for kvalificeret til det. Deres brødre kan se mangler der, hvor de selv kun ser fuldkommenhed.—Review and Herald, 8.dec. 1885.Eva 97.4

Prædikanter må tage tid til at bede—Jeg drages til at kalde vore folk til at gøre alt for at frelse sjæle. Vi har brug for større tro. Vore menighedsmedlemmers tro bør drages i bøn, for dem som forkynder evangeliet. Og prædikanter må tage tid til at bede for sig selv og for Guds folk, som de er udpeget til at tjene.—Brev 49, 1903.Eva 98.1

Bedestunder bringer opmuntring—Lad os som arbejdere sammen søge Herren. Af os selv kan vi ikke gøre noget, men gennem Kristus kan vi gøre alt. Gud har i sinde at vi skal være til hjælp og velsignelse for hinanden, og at vi skal være stærke i Herren og i hans magts styrke. ... Gud lever og regerer; og han vil give os al den hjælp vi har brug for. Det er til alle tider vort privilegium at drage styrke og opmuntringer fra hans salige løfte: “Min nåde er dig nok.”—Historiske skildringer, s. 129. (1886)Eva 98.2