Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Voddet

    Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med et vod, der blev kastet i havet og indfangede fisk af alle slags. Da det blev fuldt, trak man det op på strandbredden og satte sig og samlede de gode sammen i kar men kastede de ubrugelige ud. Således skal det ske ved verdens ende. Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren.”KL 113.1

    Voddet, der blev kastet i havet, fremstiller evangeliets forkyndelse. Derved bringes både gode og onde ind i menigheden. Når evangeliet har fuldendt sin gerning, vil adskillelsen finde sted på dommens dag. Kristus så, hvorledes tilstedeværelsen af falske brødre i menigheden ville være årsag til, at der blev talt nedsættende om sandhedens vej. Verden ville spotte evangeliet, fordi disse brødres liv ikke svarede til deres bekendelse. Selv kristne ville komme til at snuble, fordi de lagde mærke til, at mange, der bar kristennavnet, ikke blev ledet af Guds Ånd. Fordi disse syndere fandtes i menigheden, ville andre stå i fare for at mene, at Gud ville undskylde deres synd. Derfor løfter Kristus det slør der skjuler fremtiden, og beder alle se, at det er menneskets karakter og ikke dets stilling i livet, der bestemmer dets skæbne.KL 113.2

    Både lignelsen om rajgræsset og lignelsen om voddet lærer tydeligt, at der ikke vil komme en tid, da alle ugudelige vil vende sig til Gud. Hveden og rajgræsset vokser sammen indtil høsten. Både gode og dårlige fisk trækkes sammen op på strandbredden for den endelige adskillelse.KL 114.1

    Disse lignelser lærer os også, at der ikke vil blive nogen prøvetid efter dommen. Når evangeliets gerning er fuldendt, følger adskillelsen af de gode og onde lige efter og da er begge klassers skæbne afgjort for evigt.KL 114.2

    Gud ønsker ikke, at nogen skal fortabes. “Så sandt jeg lever lyder det fra den Herre Herren: Jeg har ikke lyst til den gudløses død, men til at han omvender sig fra sin vej, at han må leve! Vend om, vend om fra jeres onde veje! Hvorfor vil I dø?”KL 114.3

    Så længe prøvetiden varer taler hans Ånd inderligt til menneskene og beder dem tage imod livets gave. Det er kun dem, der ikke vil lytte til hans kalden, som vil blive overladt til fortabelsen. Gud har sagt, at synden må tilintetgøres som et onde, der virker ødelæggende på universet. De, der holder fast ved synden, vil omkomme, når den udryddes.KL 114.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents