Sabbatens helligholdelse

SABBATENS HELLIGHOLDELSE
VM6 349.1

[Der følger store velsignelser med at holde sabbatten hellig og Gud ønsker, at sabbatsdagen skal være en glædesdag for os. Der var glæde, da sabbatten blev indstiftet. Gud betragtede med tilfredshed sine hænders gerning. Han erklærede alt, hvad han havde udført, for at være “såre godt”. 1.Mos. 1,31. Himmel og Jord var fyldt med glæde. “Mens morgenstjernerne jubled til hobe og alle gudssønner råbte af glæde.” Job 38,7. Selv om synden er kommet ind i verden og har skæmmet Guds fuldkomne gerning, giver han os fremdeles sabbatten som et vidnesbyrd om, at han, som er almægtig, uendelig i godhed og barmhjertighed, skabte alle ting. Det er vor himmelske Faders ønske, at menneskene ved at holde sabbatten skal bevare kundskaben om ham. Han ønsker, at sabbatten skal lede vore tanker til ham som den sande og levende Gud og at vi ved at kende ham kan få liv og fred.VM6 349.2

Da Herren udfriede sit folk Israel fra Ægypten og gav dem sin lov, lærte han dem, at de netop ved at holde sabbatten skulle kunne skelnes fra afgudsdyrkerne. Det var dette, som dannede forskellen mellem dem, der anerkendte Guds overhøjhed og dem, der nægtede at anerkende ham som deres Skaber og Konge. “Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israelitterne,” sagde Herren, “Israelitterne skal holde sabbatten, så at de fejrer sabbatten fra slægt. til slægt som en evig gyldig pagt.” 2.Mos. 31,17-16.VM6 349.3

På samme måde som sabbatten var det tegn, som særprægede Israel, da de kom ud af Ægypten for at drage ind i det jordiske Kanaan, således er den også det tegn, som nu kendetegner Guds folk, når de kommer ud fra verden for at drage ind til den himmelske hvile. Sabbatten er et tegn på det forhold, som eksisterer mellem Gud og hans folk, et tegn på, at de ærer hans lov. Den drager en skillelinje mellem hans lydige undersåtter og overtræderne.VM6 349.4

Fra skystøtten erklærede Kristus angående sabbatten: “Fremfor alt skal I holde mine sabbatter, thi sabbatten er et tegn mellem mig og eder fra slægt til slægt, for at I skal kende, at jeg Herren er den, der helliger eder” 2.Mos. 31,13.VM6 350.1

Sabbatten, som blev givet til verden som et tegn på at Gud er Skaberen, er også tegnet på at det er ham, som herliggør. Den kraft, som skabte alle ting, genskaber også sjælen, så den kommer til at ligne ham. Sabbatten er et tegn på helliggørelse for dem, som holder den hellig. Sand helliggørelse er overensstemmelse med Gud, lighed med ham i karakter. Man kommer i besiddelse af den, når man er lydig imod de principper, som er et udtryk for hans karakter. Sabbatten er et tegn på lydighed. Det menneske, som af hele sit hjerte adlyder det fjerde bud, vil adlyde hele loven. Det bliver helliget ved lydighed.VM6 350.2

Både for os og for Israel er sabbatten “en evig gyldig pagt”. For de mennesker, som har ærefrygt for Guds hellige dag, er sabbatten et tegn på, at Gud anerkender dem som sit udvalgte folk. Det er et pant på, at han vil holde sin pagt med dem. Enhver sjæl, som tager imod tegnet på Guds herredømme, stiller sig under den guddommelige evige pagt. Han fæstner sig til lydighedens gyldne kæde, på hvilken hvert led er et løfte.VM6 350.3

Det fjerde bud er det eneste af de ti bud, som indeholder den store Lovgivers, himmelens og jordens Skabers segl. De, som adlyder dette bud, tager hans navn på sig og får del i alle de velsignelser, som dette indbefatter. “Herren talte fremdeles til Moses og sagde: Tal til Aron og hans sønner og sig: Når I velsigner israelitterne, skal I sige til dem:VM6 350.4

“Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Således skal de lægge mit navn på Israelitterne,
og jeg vil velsigne dem.” 4.Mos. 6,22-27.VM6 351.1

Gennem Moses blev dette højtidelige løfte givet: “Herren skal gøre dig til sit hellige folk, som han tilsvor dig, når du holder Herren din Guds bud og vandrer på hans veje. Og alle jordens folk skal se, at Herrens navn er nævnet over dig. ..... Herren skal gøre dig til hoved ikke til hale og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til Herren din Guds bud, som jeg i dag pålægger dig og omhyggeligt handler efter dem.” 5.Mos. 28,9-13.VM6 351.2

Drevet af Helligånden sagde salmisten:
“Kom, lad os juble for Herren,
råbe af fryd for vor frelses klippe. .....
Thi Herren er en vældig Gud,
en konge stor over alle guder;
i
hans hånd er jordens dybder,
bjergenes tinder er hans;
havet er hans, han har skabt det,
det tørre land har hans hænder dannet.
Kom, lad os bøje os, kaste os ned,
knæle for Herren, vor Skaber!
Thi han er vor Gud.”
“Han skabte os, vi er hans,
hans folk og den hjord, han vogter.”
Sl. 95,1-7; 100,3.VM6 351.3

Disse løfter, som blev givet til Israel, gælder også Guds folk i dag. Det er disse budskaber, sabbatten bringer os.VM6 351.4