Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Helse og livsstil - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    KAPITEL 10—FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER

    1. OPLYSNING

    Hvad der kan gøres. — Hvad kan der gøres for at drive denne ondskabens flodbølge tilbage? Der må vedtages love, som forbyder salg og brug af stærke drikke, og man må sørge for, at de bliver strengt gennemført. Lad der blive gjort alle mulige anstrengelser for at opmuntre drankeren til at vende tilbage til ædruelighed og retskaffenhed. Men der er endnu mere, som er nødvendigt for at skaffe drikkeriets forbandelse ud af vort land. Fjern lysten til de berusende drikke, så vil brugen og salget af dem ophøre.1Afholdsarbejdet, s. 14.HL 192.1

    Gode resultater. — Ved brugen af stærk drik og ved til-fredsstillelse af kødets lyster er mænd i forskellige beskæf-tigelser og i forskellige stillinger i livet bukket under for verdens besmittelser og er faldet i fristelse. Medens disse faldne mennesker vækker vor medynk og kræver vor hjælp, bør vi da ikke tillige tænke på dem, som endnu ikke er sunket ned til disse dybder, men som alligevel sætter deres fødder på den samme sti?2Vejledning for menigheden II, s. 405.HL 192.2

    Hvis blot det halve af, hvad der gøres for at dæmme op for denne store ulykke, blev gjort for at oplyse forældrene om deres ansvar med at forme børnenes vaner og karakter, så ville der kunne gøres tusind gange mere godt end som nu, hvor man blot bekæmper den fuldvoksne synd. Den unaturlige trang til spiritus skabes i hjemmet, og i mange tilfælde endog ved deres bord, som er de ivrigste til at føre an i afholdskampagner. Alle, som arbejder for den gode sag, ønsker vi held og lykke, men vi opfordrer dem samtidig til at gå i dybden og finde årsagen til det onde, de kæmper imod, og arbejde mere grundigt og konsekvent med reformen.3Signs of the Times, 17. november 1890.HL 192.3

    Hvad der skal oplyses om. — Det må fremholdes for folk, at den rigtige ligevægt mellem de sjælelige og moralske kræfter for en stor del afhænger af organismens sundhed. Alle narkotiske midler og unaturlige stimulanser, som svækker og skader vort legeme, bidrager til at nedsætte den intellektuelle og moralske styrke. ...HL 193.1

    Afholdsfolkene har en gerning at udføre med at undervise folk om disse forhold. Oplys menneskene om, at sundhed og karakter, ja, endog livet udsættes for fare ved brugen af stimulanser, som ansporer svage kræfter til unaturlig, krampagtig handling.4Sundhed og livslykke, s. 111.HL 193.2

    Vær modig og vind sejr. — Det fysiske liv skal omhyggeligt formes, dannes og udvikles, så den guddommelige natur kan komme helt til udtryk igennem mennesket. Gud forventer, at menneskene bruger den forstand, han har givet dem. Han forventer, at de benytter deres åndsevner i hans tjeneste. De skal give samvittigheden den dominerende plads, den var bestemt til at have. De åndelige og legemlige kræfter og følelseslivet skal udvikles til at nå den højeste grad af effektivitet. ...HL 193.3

    Mon det behager Gud at se noget organ eller åndsevner, han har skænket os, blive forsømt, misbrugt og berøvet den sundhed og ydedygtighed, det er muligt at give dem gennem øvelse? Opøv derfor troens nådegave. Vær modig og vind sejr over enhver handling, som ødelægger sjælens tempel. Vi er helt afhængige af Gud, og vor tro styrkes ved, at vi bliver ved med at tro, selv om vi ikke kan se Guds hensigt med at handle med os, som han gør, eller hvad det skal føre til. Troen søger fremad og opad mod det tilkommende og tilegner sig den eneste kraft, der kan gøre os fuldkomne i ham. »Lad ham gribe min styrke, at han kan slutte fred med mig,« siger Gud, »og han skal slutte fred med mig.« Es. 27, 5, eng. overs.5Manuskript 130, 1899.HL 193.4

    Ikke noget emne af større betydning. — Gud har sendt sit advarselsbudskab for at vække menneskene til at se deres farer. Men tusinder, ja millioner ringeagter det ord, som viser dem faren. De spiser sådan mad, som ødelægger hel-bredet. De vil ikke forstå, at de gør sig selv til slaver ved at spise en fejlagtig kost og nyde berusende drikke. De over-træder livets og sundhedens love, indtil appetitten lænkebinder dem. ...HL 193.5

    Intet emne, som fremholdes for indbyggerne i vore byer, bør vises større interesse end det, der angår legemlig helse. Sand afholdenhed kræver totalafhold med hensyn til stærke drikke. Den kræver også en ændring af vore spisevaner, vor påklædning og vor sovetid. De, der føjer appetitten, kan ikke lide at høre, at det står til dem selv, om de vil være invalider. De må vågne op og drage en slutning fra årsag til virkning. De må forstå, at de fremkalder sygdom som følge af deres uvidenhed med hensyn til, hvordan man spiser, drikker og klæder sig fornuftigt. 6Manuskript 155, 1899.HL 194.1

    Hemmeligheden ved en reform, der holder.Vi har set, hvordan de sejre, der er vundet i afholdskampagnen, i flere tilfælde ikke har kunnet holde. På steder, hvor begejstrin-gen var størst og der tilsyneladende blev opnået mest med hensyn til lukning af saloner og at redde drankere, dér fort-satte drikkeriet nogle måneder senere og var endnu værre, end før der blev gjort forsøg på at få bugt med det.HL 194.2

    Grunden hertil er åbenbar. Arbejdet går ikke i dybden, det er ikke grundigt nok. Øksen bliver ikke lagt ved roden af træerne. Alkoholismens rødder går dybere end til at drikke spiritus. Hvis afholdsbevægelsen skal have femgang, må reformen begynde ved bordet.7Signs of the Times, 6. januar 1876.HL 194.3

    Klarhed og kraft over forkyndelsen. — Lad tilhørerne få at se, hvilken velsignelse det vil være for dem at følge sundhedsprincipperne. Vis dem, hvad Guds plan var med mennesket. Henvis til det store offer, der blev bragt for at højne og forædle menneskeslægten. Tag Bibelen i hånden og fremhold Guds krav. Fortæl tilhørerne, at han forventer, at de bruger deres åndelige og legemlige kræfter sådan, at det bliver til ære for ham. Fremstil for dem, hvordan fjenden søger at trække mennesker nedad ved at få dem til at føje en forvendt appetit.HL 194.4

    Gør det klart og tydeligt og alvorligt for dem, hvordan tusinder af mænd og kvinder bruger Guds penge til at ødelægge sig selv med og gøre verden til et helvede. Millioner af dollars gives ud til noget, som driver mennesker fra sans og samling. Fremhold disse ting så klart, at de ikke kan undgå at se alvoren i det. Fortæl så tilhørerne om Frelseren, der kom til verden for at frelse menneskene fra alle syndige handlinger. »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«HL 195.1

    Anmod de tilstedeværende om at være med i det arbejde, I prøver på at gøre. Vis dem, hvordan dårlige vaner fører til sygdom på legeme og sjæl, en elendighed, som ikke kan be-skrives. Brugen af berusende drikke berøver tusinder deres forstand. Og alligevel er spiritussalget lovbeskyttet. Sig til dem, at de har en Himmel at vinde og et Helvede at undgå. Anmod dem om at skrive under på afholdsløftet. Befalingen fra den store Jeg er skal være jeres autoritet. Hav kortene parat og byd dem til ved mødets afslutning.8Evangelism, s. 530.HL 195.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents