Med forundring betragtede de himmelske sendebud ligegyldigheden hos det folk, som Gud havde udvalgt til at videregive den hellige sandheds lys til verden. Det jødiske folk var blevet bevaret som vidne om, at Kristus skulle fødes i Abrahams slægt og være af Davids hus; men alligevel vidste de ikke, at hans komme var nær. I templet viste morgenog aftenofferet hver dag hen til Guds Lam; alligevel var der selv her ikke truffet forberedelser til at tage imod ham. Folkets præster og lærere vidste ikke, at århundredernes største begivenhed snart skulle finde sted. De gentog deres meningsløse bønner og udførte gudsdyrkelsens ritualer for at blive set af mennesker, men i deres bestræbelser på at blive rige og vinde verdslig ære var de uforberedte på åbenbaringen af Messias. Israels land var gennemsyret af den samme ligegyldighed. Egenkærlige hjerter, der var optaget af verden, lod sig ikke bevæge af den glæde, der havde henrykket Himmelen. Kun nogle få længtes efter at se den Usete. Til disse blev det himmelske budskab sendt. JSL 22.3