Engle våger over Josef og Maria, da de drager fra deres hjem i Nazaret til Davids stad. Romerrigets forordning om, at alle folkene i hele det vældige rige skulle skrives i mandtal, nåede helt ud til dem, der boede i Galilæas bjerge. Ligesom Kyros i gamle dage blev kaldet til verdensrigets trone, for at han skulle frigive Herrens fanger, således blev kejser Augustus benyttet til at opfylde Guds plan om at føre Jesu moder til Betlehem. JSL 23.1
Hun er af Davids hus, og Davids søn skal fødes i Davids stad. Fra Betlehem, sagde profeten, “skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.” 1Gal 4,4-5 Men i deres kongelige slægts by er Josef og Maria ukendte, og ingen ærer dem. Trætte og hjemløse drager de gennem den snævre gade i dens fulde længde, fra byens port til byens yderste østlige grænse, og søger forgæves et sted, hvor de kan søge hvile for natten. Der er ingen plads til dem i det overfyldte herberg. I en primitiv bygning, hvor dyrene søger ly, finder de til sidst et tilflugtssted, og her bliver verdens Frelser født. JSL 23.2
Mennesker aner det ikke, men dette budskab opfylder hele Himmelen med jubel. De hellige skabninger fra lysets verden drages mod jorden med en dybere og mere kærlig interesse. Hele verden er blevet lysere ved hans tilstedeværelse. Over Betlehems høje forsamler sig en utallig skare af engle. De afventer tegnet til at bekendtgøre den glædelige nyhed for verden. Hvis de ledende mænd i Israel havde været tro mod deres kald, kunne de have fået del i glæden af at forkynde Jesu fødsel; men nu bliver de forbigået. JSL 23.3
Gud siger: “For jeg udgyder vand over den tørstige jord, strømme af vand over det tørre land.” 2Ez 12,22text “For de retskafne bryder lys frem i mørket.” 31 Mos 15,14 De klare stråler fra Guds trone vil lyse for dem, der søger efter lyset, og som tager imod det med glæde. JSL 23.4