Denne prøve var for krævende. Begejstringen kølnedes hos dem, der havde villet tage ham med magt og kåre ham til konge. De erklærede, at denne dialog i synagogen havde åbnet deres øjne. Nu var de revet ud af vildfarelsen. For dem var hans ord en direkte indrømmelse af, at han ikke var Messias, og at der ikke var nogen materielle fordele ved at slutte sig til ham. De havde med glæde taget imod hans mirakler; de higede efter at blive befriet for sygdomme og lidelser, men de havde ingen forståelse for hans selvopofrende liv. De bekymrede sig ikke om dette hemmelighedsfulde, åndelige rige, som han fortalte om. De hykleriske og de egenkærlige, som havde søgt ham, havde ikke mere brug for ham. Hvis han ikke ville vie sin kraft og indflydelse til at befri dem fra romerne, ville de ikke have noget at gøre med ham. JSL 278.5
Jesus sagde rent ud til dem: “Der er nogle af jer, som ikke tror!” og han tilføjede: “Det var derfor, jeg sagde til jer, at ingen kan komme til mig, hvis ikke det er givet ham af Faderen.” Han ville have dem til at forstå, at hvis de ikke følte sig draget til ham, så var det, fordi deres hjerter ikke var åbne for Helligåndens påvirkning. “Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok.” 121 Kor 2,14 Det er ved troen, at sjælen kan se Jesu herlighed. Denne herlighed er skjult, indtil troen ved Helligånden vækkes i sjælen. JSL 279.1
Ved denne offentlige irettesættelse af deres vantro blev disse disciple stødt endnu mere bort fra Jesus. De var yderst misfornøjede og for at såre Frelseren og tilfredsstille farisæernes ondskab, vendte de ham ryggen og forlod ham med foragt. De havde truffet deres valg — havde valgt formen uden ånd og skallen uden kerne. De forandrede aldrig siden hen denne beslutning; for de fulgte ikke længere Jesus. JSL 279.2
“Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade.” 13Matt 3,12 Dette var et af de tidspunkter, hvor han foretog en udrensning. Ved sandhedens ord blev avnerne skilt fra hveden. Mange vendte Jesus ryggen, fordi de var alt for forfængelige og selvretfærdige til at tage imod kritik, for materielt indstillede til at ville leve et liv i ydmyghed. Der er stadig mange, som gør det samme. Også i dag bliver mennesker sat på prøve, ligesom disse disciple blev det i synagogen i Kapernaum. Når sandheden går op for dem, ser de, at deres liv ikke er i overensstemmelse med Guds vilje. De indser nødvendigheden af en fuldstændig forvandling; men de er ikke villige til at påtage sig denne selvfornægtende opgave. Derfor bliver de vrede, når deres synder kommer frem. De går fornærmede bort, ligesom disciplene forlod Jesus, mens de mumler: “Det er hård tale; hvem kan holde ud at høre på det?” JSL 279.3
Ros og smiger ville lyde behageligt i deres ører; men sandheden er uvelkommen, den vil de ikke høre. Når mængden følger med, folkeskarerne mættes og triumfråbene lyder, lovpriser de højlydt; men når Guds Ånd ved sin ransagning åbenbarer synd og byder dem afstå fra den, så vender de sandheden ryggen og følger ikke Jesus mere. JSL 279.4
Da disse utilfredse disciple vendte sig bort fra Jesus, fik en helt anden ånd dem i sin magt. De kunne ikke se noget attraktivt ved ham, som de engang havde fundet så interessant. De begyndte at lede efter hans fjender, fordi de harmonerede med deres ånd og gerning. De fejlfortolkede hans ord, forfalskede hans udtalelser og drog hans motiver i tvivl. De støttede deres sag ved at opsnappe alt, hvad der kunne bruges imod ham; og der udløstes en sådan vrede ved disse falske rygter, at hans liv var i fare. JSL 280.1
Rygtet spredtes hurtigt, at Jesus fra Nazaret selv havde tilstået, at han ikke var Messias. Og på denne måde vendtes folkestemningen i Galilæa imod ham, ligesom den året i forvejen havde gjort det i Judæa. Stakkels Israel! De forkastede deres Frelser, fordi de længtes efter en erobrer, der ville give dem verdslig magt. De ville have det kød, som fordærves, og ikke det, som varer ved til evigt liv. JSL 280.2
Med længsel i hjertet så Jesus dem, der havde været hans disciple, forlade ham, som var menneskenes liv og lys. Bevidstheden om, at hans medfølelse ikke blev påskønnet, hans kærlighed ikke gengældt, hans nåde ringeagtet og hans frelse forkastet, fyldte ham med usigelig sorg. Det var hændelsesforløb som disse, der voldte ham bekymringer og sorg. JSL 280.3