Kapitlet er bygget op over Matt 15,1-20; Mark 7,1-23.
De skriftkloge og farisæerne, som ventede at se Jesus ved påskehøjtiden, havde stillet en fælde for ham. Men Jesus, som kendte deres planer, havde holdt sig borte fra denne sammenkomst. “Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus.” Da han ikke ville komme til dem, kom de til ham. En tid havde det set ud til, at Galilæas befolkning ville anerkende Jesus som Messias, og at præsternes magt i denne landsdel skulle brydes. Udsendelsen af de tolv, der indikerede udvidelsen af Kristi gerning og bragte disciplene i mere direkte konflikt med de skriftkloge, havde på ny vakt skinsyge hos lederne i Jerusalem. De spioner, som de havde sendt til Kapernaum på et tidligere tidspunkt af Jesu virksomhed, og som havde forsøgt at anklage ham for at bryde Sabbatten, var blevet bragt i forlegenhed; men rabbinerne var fast besluttede på at udføre deres forsæt. Nu blev der sendt en anden deputation ud for at overvåge hans handlinger og finde på en eller anden beskyldning imod ham. JSL 282.1
Ligesom tidligere var grundlaget for klagen Jesu ligegyldighed over for de overleverede forskrifter, som Guds lov var behæftet med. Disse var efter sigende bestemt til at vogte lovens overholdelse, men de blev betragtet som mere hellige end loven selv. Hvis de kom i modstrid med de bud, som blev givet på Sinaj, havde rabbinernes forskrifter præferencen. JSL 282.2
Blandt de højtideligholdelser, som blev håndhævet mest strengt, var den ceremonielle renselse. En forsømmelse af reglerne, der skulle overholdes før spisning, blev regnet for en frygtelig synd, der måtte straffes både i denne og den kommende verden; og det blev betragtet som en god gerning at dræbe synderen. JSL 282.3
Der fandtes utallige regler med hensyn til renselse. Et menneskes levetid var næppe tilstrækkelig til at lære dem alle. For dem, der forsøgte at overholde de skriftkloges krav, var tilværelsen en lang kamp mod formel besmittelse og en endeløs række af tvætninger og renselser. Mens folket var beskæftiget med ubetydelige forskelle og overholdelse af regler, som Gud ikke havde forlangt, blev deres opmærksomhed bortledt fra de store principper i Hans lov. JSL 282.4
Kristus og hans disciple overholdt ikke disse ceremonielle tvætninger, og spionerne gjorde denne undladelse til grundlaget for deres anklager. JSL 282.5
De fremkom imidlertid ikke med et direkte angreb på Kristus, men gik til ham med kritik af hans disciple. I folkeskarens påhør sagde de: “Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.” JSL 283.1
Når som helst sandhedens budskab ved en særlig kraft finder vej til mennesker, sætter Satan gang i sine hjælpere for at starte en strid om et eller andet underordnet spørgsmål. Således søger han at bortlede opmærksomheden fra, hvad det egentlig drejer sig om. Hver gang et godt arbejde er påbegyndt, står smålige kritikere parat til at begynde en strid om skik og brug eller tekniske enkeltheder for at aflede tankerne fra kendsgerningerne. Når det viser sig, at Gud vil til at arbejde på en særlig måde for sit folk, så lad dem ikke blive lokket ind i en strid, som kun vil medføre ødelæggelse af mennesker. De vigtigste spørgsmål for os er: Tror jeg med en frelsende tro på Guds Søn? Lever jeg mit liv i overensstemmelse med Guds lov? “Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet.” 1Joh 3,36 “Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.” 21 Joh 2,3 JSL 283.2