Alt det gode, som mennesket kan glæde sig over, skyldes Guds barmhjertighed. Han er den store og gavmilde giver. Han har åbenbaret sin kærlighed for alle ved den måde, hvorpå han så rigeligt sørger for menneskene. Han har givet os en prøvetid, for at vi skal danne en karakter, så vi kan få adgang til boligerne i himmelen. Når han anmoder os om at give ham en del af vore midler, skyldes det ikke, at han trænger til noget. VM6 385.2
I Eden skabte Herren ethvert træ, så det var en fryd at skue og godt til føde. Han sagde til Adam og Eva, at de frit kunne nyde hans rige gaver, men han gjorde én undtagelse. Af træet til kundskab om godt og ondt måtte de ikke spise. Gud tog dette forbehold for til stadighed at minde dem om, at han havde ejendomsretten til alt. På denne måde gav han dem en anledning til at vise deres tro og tillid til ham ved at vise fuldkommen lydighed imod hans krav. VM6 386.1
Sådan er det med Guds krav til os. Han lægger sine skatte i menneskenes hænder, men han kræver, at de med troskab skal lægge en tiendedel til side til hans værk. Han kræver, at denne del skal lægges i hans kasse. Den skal skænkes ham som hans ejendom. Den er hellig og skal bruges til hellige formål, til at underholde dem, som bringer frelsens budskab ud til alle dele af verden. Han forbeholder sig denne del, for at der til stadighed kan strømme midler ind i hans skatkammer og for at sandhedens lys kan blive bragt ud til dem, som er nærved og dem, som er langt borte. Dersom vi er trofast og har opfyldt dette krav, erkender vi, at alt tilhører Gud. VM6 386.2
Har Herren da ikke ret til at forlange dette af os? Gav han ikke sin enbårne Søn, fordi han elskede os og ønskede at frelse os fra døden? Skal vore takofre da ikke strømme ind i hans skatkammer for derefter at blive brugt til at fremme hans riges sag på jorden? Når nu Gud ejer alt det, vi har, skal vi da ikke lade vor taknemmelighed til ham tilskynde os til at give frivillige gaver og takofre og på den måde anerkende hans ejendomsret til legeme, sjæl, ånd og det, vi ejer? Hvis Guds plan blev fulgt, ville der strømme midler ind i hans skatkammer nu og der ville være rigelige midler, så at prædikanterne kunne optage arbejdet på nye steder, også arbejdere kunne forene sig med prædikanterne og løfte sandhedens banner på jordens mørke steder. VM6 386.3