Lærere skal samarbejde med Gud for at støtte og fremhjælpe det arbejde, som Kristus ved sit eget eksempel har lært dem at udrette. De skal i virkeligheden være verdens lys, fordi de viser de nådige egenskaber, der er åbenbaret i Kristi karakter og arbejde, egenskaber som vil berige og forskønne deres egne liv, som Kristi disciple. VM6 156.2
Hvilket højtideligt, helligt og betydningsfuldt arbejde er ikke de bestræbelser, at fremstille Kristi karakter og hans Ånd for vor verden! Det er enhver forstanders og lærers privilegium at være med til at uddanne oplære og optugte unges sind. Alle behøver at være åndeligt og sikkert overbeviste om at de i virkeligheden bærer Kristi åg og bærer hans byrde. VM6 156.3
Prøvelser vil indtræffe i dette arbejde, modløshed vil nedtrykke sjælen når lærer ser at deres arbejde ikke altid påskønnes. Satan vil bruge sin kraft over dem i fristelser, modarbejdelse, i legemlige skavanker og håbe at han kan få dem til knurre mod Gud og lukke deres forståelse for hans godhed, barmhjertighed og kærlighed og den overmådelige herlighedsvægt, som skal være den sejrherrens løn. Men Gud leder disse sjæle til mere fuldstændig tillid til deres himmelske fader. Hans øje er over dem hvert øjeblik; og hvis de løfter deres råb til ham i tro, hvis de vil støtte deres sjæle til ham, i deres prøvelser, vil Herren bringe dem frem, som renset guld. Herren Jesus har sagt: “Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,” Hebr.13,5. Gud vil lade trange kår komme, som vil få dem til fly til Befæstningen og trænge sig frem til Guds trone i tro, midt i tykke mørke skyer; for dér er hans nærvær også skjult. Men han er altid parat til at udfri alle, som stoler på ham. Fås sejren på en sådan måde, vil den være mere fuldstændig og sikker; for den prøvede, hårdt pressede og bedrøvede kan sige: “Se, han slår mig ihjel, jeg har intet håb, dog lægger jeg for ham min færd.” Job.13,15. “Thi figentræet blomstrer ikke, vinstokken giver intet, olietræets afgrøde svigter, markerne giver ej føde. Fårene svandt af folden, i staldene findes ej okser. Men jeg vil frydes i Herren, juble i min Frelses Gud.” Hab.3,17.18. VM6 156.4