Jeg appeller til lærerne på vore uddannelsesinstitutioner at de ikke må lade deres religiøse alvor og iver degenerere. Gør ingen baglæns bevægelser, men lad jeres feltråb være: “Fremad.” Vore skoler må hæve sig til et meget højere handlingsplan; der må være et bredere syn, stærkere tro og dybere gudsfrygt; Guds ord må gøres til roden og forgreningen til al visdom og intellektuelle færdigheder. Når Guds omvendende kraft tager fat i dem, vil de se at en Gudskundskab dækker et meget bredere område, end den såkaldte uddannelses “fremgangsmetoder”. Når de får undervisning, bør de erindre Kristi ord: “I er verdens lys.” Matt 5,14. Så vil de ikke få problemer med at berede missionærere, som kan gå ud og give deres kundskab til andre. VM6 157.1
Vi har alle gaverne, fået alle muligheder for at udføre de pligter vi er pålagt og vi bør være Gud taknemmelige at vi, ved hans barmhjertighed, har disse fortrin og at vi har kendskab til hans nåde og nærværende sandhed og opgave. Prøver I da, som lærere, at fastholde den falske uddannelse I har fået? Går I glip af de dyrebare anledninger, I har fået tilstået, til at blive bedre bekendt med Guds planer og metoder? Tror I Guds ord? Bliver I hver dag bedre til at forstå, hvordan I giver jer selv til Herren og blive brugt i hans tjeneste? Er I missionærere for at gøre Guds vilje? Tror I bibelen og giver agt på hvad den siger? Tror I at vi lever i de sidste dage af denne jorde historie? Og har I hjerter der kan føle? Vi har et stort arbejde foran os; vi skal være bærere af ordets hellige lys, som skal oplyse alle nationerne. Vi er kristne og hvad gør vi? VM6 158.1
Tag jeres standpunkt, lærere, som sande undervisere og udgyd, i interesse for deres sjæle, ord og udtryk i de studerendes hjerter, levende strømme af forløsende kærlighed. Giv dem råd, før deres tanker er fordybet i deres boglige arbejde. Bønfald dem at søge Kristus og hans retfærdighed. Vis dem de forandringer der visselig vil finde i sted i det Kristus?overgivede hjerte. Fæsten deres opmærksomhed på ham; det vil lukke døren for den tåbelige higen, der kommer naturligt og vil forberede sindet til modtage den guddommelige sandhed. De unge må belæres med at tid er guld, at det er farligt når de tror, at de kan så rajgræs og ikke høste en smertens og fordærvelsens høst. De må lære at være besindige og beundre det gode i andres karakter. De må oplæres i at sætte viljen på Guds viljes side, så de vil kunne synge den nye sang og blandes med himlens harmonier. VM6 158.2
Bortlæg al form for indbildskhed, for det vil ikke kunne hjælpe jer i jeres arbejde; og dog formaner jeg jer, at påskønne jeres egen karakter højt, for I er købt for en uendelig pris. Vær forsigtige, vær bedende, vær seriøse. Tro ikke, at I kan blande det almindelige med det hellige. Dette er blevet gjort så mange gange førhen, at lærernes åndelige dømmekraft er blevet fordunklet og de kan ikke skelne mellem det hellige og det almindelige. De har taget den almindelige ild og har ophøjet, lovprist og bevaret den og Herren har vendt sig bort i mishag. Lærere, var det ikke bedre om I helligede jer selv helt til Gud? Vil I bringe jeres sjæle i fare, ved at tjene ham delvist? VM6 159.1
Giv Gud tilbørlig ære ved pen og stemme. Helliggør Herren Gud i jeres hjerter og vær altid parat til at give ethvert menneske, som spørger jer, en begrundelse for det håb I har, med ydmyghed og frygt. Ville lærerne på vore skoler dog forstå dette? Ville de dog tage Guds ord, som lektiebog der gør dem kloge på frelse? Ville de dog tildele denne højere visdom til stiderende og give dem klarere og præcise idéer om sandheden, så de er i stand til at overbringe disse idéer til andre? Det kan virke som om, Guds ords undervisning kun har lille effekt på manges sind og hjerter; men hvis lærernes værk er blevet udarbejdet hos Gud, vil nogle lektier, i guddommelig sandhed, blive i hukommelsen, endog hos den mest letsindige. Helligånden vil vande det såede frø og vil ofte spire op efter mange dage og bære frugt til Guds ære. VM6 159.2
Den Store Lærer, som kom ned fra himlen, har ikke anvist lærerne at studere nogen almindelig kendte store forfattere. Han siger: “Kom hid til mig, .... og lær af mig, .... så skal I finde hvile for jeres sjæle.” Matt.11,28.29. Ved at give lektier om ham, har Kristus lovet at vi skal finde hvile. Han fik betroet alle himlens rigdomme, så han kunne give disse gaver til den ihærdige og udholdende søger. “Han blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning.” 1.Kor.1,30. VM6 159.3
Lærerne må forstå hvilke lektier der skal bringes, ellers kan de ikke forberede de studerende til et højere stade. De må studere Kristi lektier og karakteren i hans lære. De må se dets fritagelse fra formalisme og tradition og påskønne hans læres oprindelighed, myndighed, åndelighed, ømhed, godgørenhed og gennemførlighed. Dem, som gør Guds ord til deres studium, dem som graver efter sandhedens rigdomme, vil selv blive besjælet med Kristi Ånd og ved at se dem, vil de ændres til hans lighed. Dem, som værdsætter ordet, vil lære ligesom disciplene, som sad ved Jesu fødder og har vænnet sig selv til at lære af ham. I stedet for at indføre bøger i vore skoler med verdens store forfatteres formodninger, vil de sige: Frist mig ikke til at ignorere den største Forfatter og den største Lærer, igennem hvem jeg har evigt liv. Han vil aldrig gå fejl. Han er den store Hovedkilde, hvorfra al visdom flyder. Lad da enhver lærer så sandhedens frø i de studerendes sind. Kristus er Normlæreren. VM6 160.1
Den evige Guds ord er vor vejleder. Ved dette ord er vi gjort vise på frelsen. Det skriftsted skal altid være i vore hjerter og på vor læber. “Der står skrevet”, skal være vort anker. Dem som gør Guds ord til deres rådgiver, indser menneskehjertets svaghed og Guds nåde vil betvinge enhver uhellig indskydelse. De er altid fromme af hjerte og de har hellige engles bevogtning. Når fjenden kommer ind ligesom en flod, opløfter Guds Ånd en standard for dem, som går imod ham. Der er harmoni i hjertet; for sandhedens dyrebare og mægtige indflydelse tager magten. Der er en åbenbaring i den tro, der arbejder ved kærlighed og renser sjælen. VM6 160.2
Bed så I må blive født igen. Hvis I har denne nye fødsel, vil I glæde jer, ikke i jeres egne ønskers uhæderlige måde, men glæde jer i Herren. I vil have lyst til at være under hans myndighed. I vil til stadighed forsøge at nå en højere standard. Vær ikke kun bibellæsere, men alvorlige bibelstuderende, så I må vide hvad Gud forlanger af jer. I behøver en erfaringsmæssig kundskab om hvordan hans vilje udføres. Kristus er vor Lærer. VM6 161.1
Lad enhver lærer på vore skoler og enhver leder på vore institutioner finde ud af hvad der er vigtigst for dem at gøre, for at kunne arbejde i hans linier og bringe en sans for tilgivelse, trøst og håb med i dem. VM6 161.2
Himmelske budbringere sendes for at tjene dem, som skal arve frelsen; og disse ville samtale med lærerne, hvis de ikke var så tilfredse med den godt betrådte traditionssti, hvis de ikke var så bange for at komme væk verdens skygge. Lærere bør passe på at de ikke lukker portene, så Herren ikke kan få adgang til de unges hjerter. VM6 161.3