Den 25.Oktober, 1868 blev din sag igen vist mig. Jeg fik vist at onde tanker og uretmæssige ønsker har ført til upassende handling og til overtrædelse af Guds bud. Du har vanæret din hustru og Guds sag. Du burde have udøvet en påvirkning for det gode i Guds sag. Men udøvelsen af en forkert fremgangsmåde i sager som du troede var af ringe betydning har gjort meget mere ondt. VM2 300.1
Bror R, du er nu i fare for at gøre din tros totale skibbrud. Du har begået en stor synd. Din synd med at dække til og forblinde deres øjne som har mistænkt dig for at fejle, er blevet ti gange større. Alle har ikke handlet så klogt og med så megen kærlighed og omsorg som Herren ville finde behag for, så du kunne indløses. Troede du ikke at Gud kunne se din forkerte handling da du prøvede at spille troskyldig? Troede du at han som gjorde mennesket ud af støvet og blæste livsånde i dets næsebor, ikke kan se hjertets agt og hensigt? Du har troet at hvis du skulle bekende dine synder ville du miste din ære — dit liv, som det var. Du troede at dine brødre ikke ville have tillid til dig. Du har ikke set sagerne i det rigtige lys. Det er en skam at synde, men altid en ære at bekende synd. VM2 300.2
Guds engle nedskriver nøjagtigt enhver handling, uanset hvor skjult og begravet du anså den for at være. Gud ser menneskets hensigter og alle dets gerninger. Ethvert menneske vil blive belønnet efter hvordan hans gerninger har været, uanset gode eller onde. Det som et menneske sår vil han også høste. Afgrøden vil ikke slå fejl. Høsten er sikker og rigelig. Du har prøvet ar forblinde dine brødre med hensyn til din fremgangsmåde. Hvordan kunne du gøre dette, når du vidste at du var skyldig i Guds øjne? Hvis du værdsætter din sjæls frelse, så gør et gennemgribnde arbejde for evigheden. VM2 300.3
Du vil få et rent spor bag dig ved den gennemgribende bekendelse. Du behøver en gennemgribende omvendelse — en forvandling af selvet ved fornyelse af dit sind. Din egenkærlighed må overvindes. Din selvagtelse må overvindes. Du må lære at værdsætte andre højere end dig selv. Din høje mening om din egne færdigheder må opgives og du må opnå en sagtmodig og stille ånd, som er af stor værdi i Guds øjne. VM2 301.1
Du har haft en ånd der har ført dig fra retskaffenhedens sti og nu er du i vanskeligheder. Tvivl og frygt og fortvivlelse griber dig. Der er kun en vej ud og det er ved bekendelse. Dit eneste håb er at falde på Klippen og gå i småstykker; hvis du ikke gør det, vil den med sikkerhed falde på dig og knuse dig til pulver. Nu kan du rette dine fejl; nu du kan indløse fortiden. Ved hjælp af et liv i godhed og sand ydmyghed kan du dog vandre med Guds accept i din familie. Måtte Herren hjælpe dig, under betragtning af den dom, til at arbejde for dit liv. Kære bror, jeg føler dyb interesse for dig. Du har vandret i mørke i nogen tid. Du er ikke kommet til din nærværende mørke tilstand på en gang. Lidt efter lidt har du forladt lyset. Du blev først opstemt og så fjernede Herren sin kraft fra dig, da du følte dig tilstrækkelig i din egen styrke. VM2 301.2
Du har været meget interesseret i musik. Dette har givet ubesindige, ukloge kvinder en lejlighed og de har betroet deres problemer til dig. Dette har fornøjet din stolthed, men det har været en snare for dig. Det har åbnet en dør for Satans tilskyndelser. Du har ikke gjort hvad du skulle. Du havde ingen adkomst til at høre det der blev talt til dig fra familierne. Disse forbindelser har fordærvet dit sind, forøget din selvfølelse og ledt til onde tanker. Du har ladet dig bekende for nogle sentimentale kvinder som ønskede forståelse og at støtte sig til andre. Havde de en sund dømmekraft og stået selvstændig, med et mål i livet, elskede at gøre godt for andre, ville de ikke komme der hen hvor de skulle have andres forståelse. VM2 301.3
Du kender ikke det menneskelige hjertes bedrag. Du kender ikke Satans påfund. Nogle der længe har trukket på din forståelse, har en sygelig indbildning, en elskesyg, sentimental, evig iver efter at skabe sensation og gøre et stor postyr. Nogle er utilfredse med deres ægteskabsliv. Der er ikke nok romance i det. Novellelæsning har forvrænget hele den gode sans de før havde. De lever i en indbildsk verden. Deres indbildninger skaber en mand for dem som kun eksisterer i romaner og noveller. De snakker om upålidelig kærlighed. De er aldrig tilfredse eller lykkelige, fordi deres indbildning danner et livsbillede der er urealistisk. Når de møder realiteterne, kommer ned til det reelle livs simpelhed og tager livsbyrderne op i deres familier, som en kvindes lod er, så vil de finde tilfredshed og lykke. VM2 302.1
Du har bevaret de tanker der ikke er korrekte. Disse tanker har båret frugt. “Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” Svig findes ofte i dine lave udtryk der kommer fra et dårligt tænkende og ondt ønskende hjerte. VM2 302.2
I nogen tid har dine fødder været vendt fra retskaffenhedens og renhedens sti. Du ved at din fremgangsmåde har mishaget Gud, at du overtræder hans hellige lov; du ved at disse ting ikke kan skjules. Gud vil ikke lade sit folk bedrage i din sag. Din store synd består i at benytte dig af deres forståelse som ikke forstår dine krogede veje og derved splitte det sandhedsbekendende folks dømmekraft. Vi ynkedes over dig. Mit hjerte smertes for dig. For dig ser jeg intet andet end undergang, intet andet end et fuldkomment troens skibbrud. VM2 302.3
Vil du dække over dine synder og ikke lade dig mærke af noget? Gud siger at du ikke skal vinde fremgang. Men han som går til bekendelse og angrer sine synder skal finde nåde. Vil du vælge døden? Vil du selv udelukke himlens rige fordi du ikke vil opgive dit syndige hovmod? Dit eneste håb er at bekende hvor du har svigtet. Gud har ladet lys skinne på din stivej. Vil du vælge din egen fordærvede vej? Vil du kaste sandheden fra dig fordi den ikke vil understøtte dig i misgerning? Oh, bed om at “Sønderrive Hjerterne, ej eders Klæder.” Gør et gennemgribende arbejde for evighedens skyld. Gud vil være barmhjertig over for dig. Han vil bønfaldes til dit bedste. Han vil ikke foragte et sønderknust og angerfuldt sind. Vil du vende om? Vil du leve? Din sjæl er værd at frelse; den er værdifuld. Vi vil gerne hjælpe dig. VM2 303.1
Jeg så at du ikke er lykkelig. Du hviler ikke. Du føler dig forpint og dog afviser du at gå den eneste vej der vil bringe dig hjælp og håb. Din tilstand er elendig og du skader Guds sag meget. Din indflydelse vil ødelægge andre foruden dig selv. VM2 303.2
Hvis du nægter at komme til Gud og bekende dit frafald så han kan helbrede dig, er der intet håb for dig eller din stakkels familie i fremtiden. Ulykke vil følge i syndens fodspor. Guds hånd vil være imod dig og han vil overlade dig til Satans kontrol og du vil ledes som fange efter hans vilje. Du ved ikke hvilken vej du skal gå. Du vil være som et menneske på havet uden et anker. Guds sandhed er et anker. Dette anker brydes du væk fra. Dine evige interesser ofres til kødets lyster, øjnenes lyster og stolthed over sig selv. Du er på det punkt hvor du bryder de bånd der ville redde dig fra fuldkommet fordærv. I forsøget på at rede dit liv, ved at skjule dine fejl, mistede du det. Hvis I på nuværende tidspunkt ydmyger jer selv for Gud, bekender jeres fejl og vender tilbage til ham af hele hjertet, kan jeres familie stadig nå at blive lykkelig. Hvis du ikke vil dette, men vælger din egen vej, er din lykke kommet til sin ende. VM2 303.3
Du har et stort arbejde at udrette. Du har været for efterladende. Dine ord har ikke været ophøjede, kyske og rene. Du har været adskilt fra det guddommelige og opdyrket de lave lidenskaber. Dit sinds intellektuelle og ædle kræfter blev underkastet dyriske lidenskaber. Du har ikke i nogen tid tilstræbt dig en korrekt opførsel. Du har ikke afholdt dig fra enhver skygge af ondt. Det er ikke længere sikkert for dig at gå denne kurs. VM2 304.1
Du har ikke holdt af din hustru som du skulle. Hun er en god kvinde. Hun har i lille målestok set dine farer. Men du har lukket dine ører for hendes advarsler. Du troede hun var jaloux, men sådan er hun ikke. Hun elsker dig og vil bære over med dig og tilgive og elske dig, uanset den dybe fejl du har gjort hende, hvis du blot vil vende om til lyset og gøre fortiden ren. Du må have en gennemgribende omvendelse. Hvis du ikke får dette, vil alle dine tidligere anstrengelser for at adlyde sandheden ikke frelse dig ejheller dække over dine tidligere fejl. Jesus forlanger en gennemgribende reformation; så vil han hjælpe dig og velsigne dig og elske dig og slette dine synder ud med sit eget kostbareste blod. Du kan indløse fortiden. Du kan rette dine veje og dog være til ære for Guds sag. Du kan udrette godt når du tager hold om Guds styrke og i hans navn arbejde — arbejde for sin egen frelse og for andres bedste. VM2 304.2
Din familie kan blive den lykkeligste. Din hustru behøver din hjælp. Hun er som en opklamrende vin; hun behøver at læne sig op ad din styrke. Du kan hjælpe hende og lede hende frem. Du bør aldrig kritisere hende. Bebrejd hende aldrig hvis hendes anstrengelser ikke er hvad de burde være. Giv hende snare opmuntring med nænsomme og kærlige ord. Du kan hjælpe din hustru i at bevare sin værdighed og selvrespekt. Ros aldrig andres arbejde eller handlinger for hende så hun føler sit utilstrækkelig. I denne henseende har du været for rå og ufølsom. Du har været høfligere overfor dine ansatte end over for hende og har sat dem over hende i huset. VM2 305.1
Gud elsker din hustru. Hun har udholdt meget, men han har bemærket sig det hele og vil ikke holde dig skyldfri for de sår du har givet hende. Det er hverken rigdomme eller intelligens der giver lykke. Det er den moralske værdi. Sand godhed regnes i himlen at have betydning. Den moralske hengivenheds forhold bestemmer menneskets værdi. Et menneske kan have ejendomme og forstand og alligevel være værdiløs, fordi godhedens glødende ild aldrig har brændt på hans hjertes alter, fordi hans samvittighed er visnet ned, formørket og gjort mør af selviskhed og synd. Når kødets lyst styrer mennesket og de onde lidenskaber af kødelig natur får lov til at herske, fremhjælpes der skepsis mod den kristnes religions sande fakta og tvivl udtrykkes som om det var en særlig dyd at tvivle. VM2 305.2
Salomons liv kunne være bemærkelsesværdigt lige til dets slutning hvis dyderne blev bevaret. Men han omgav denne særlige nådegave med liderligt begær. I hans ungdom så han på Gud efter vejledning og stolede på ham og Gud valgte for ham og gav ham visdom der overraskede verden. Hans magt og klogskab blev lovprist udover hele landet. Men hans kærlighed for kvinder var hans synd. Denne lidenskab kontrollerede han ikke i sin manddom. Hans hustruer forledte ham til afguderi og når han begyndte at gå ned af livets nedgangsstige, blev den klogskab Gud havde givet ham fjernet, han mistede sin karakterfasthed og blev mere som letsindige unge, der svæver mellem ret og forkert. Ved at opgive sine principper, har han sat sig selv i en ond cirkel og har således adskilt sig fra Gud, hans styrkes kildeudspring og grundvold. Han er gået væk fra principperne. Klogskab har være meret dyrebar for ham end Ophirs guld. Men, ak! Han blev bedraget og ruineret af kvinder. Hvilken lektie for vagtsomhed! Hvilket vidnesbyrd for manglen på Guds styrke på det allersidste. VM2 305.3
[I kampen, mod fordærvelse indefra og fristelse udefra blev endog den vise Salomo besejret. Man kan ikke uden fare tillade den mindste afvigelse fra den strengeste retskaffenhed. “Hold jer fra det onde i enhver skikkelse!” Når en kvinde omtaler sine familiebesværligheder eller klager over sin ægtefælle til en anden mand, bryder hun ægteskabsløftet; hun vanærer sin mand og nedbryder den skranke, der er oprettet for at bevare ægteskabsforholdets hellighed; hun slår døren vidt op og indbyder Satan vil at trænge ind med sine lumske fristelser. Dette er netop, hvad Satan ønsker. Dersom en kvinde kommer til en kristen broder med en beretning om sine ulykker, sine skuffelser og prøvelser, bør han altid råde hende til, at hvis hun må betro sine besværligheder til nogen, bør hun vælge søstre til sine fortrolige, så vil der ikke foreligge noget skin af ondt, som kan føre skam over Guds sag. Vejl f menigh bd. 2 side 205] VM2 306.1
Husk Salomon. Blandt mange folk var der ingen konge som ham, elsket af Gud. Men han faldt. Han blev ledt bort fra Gud og blev fordærvet ved at give efter for voldsomme lidenskaber. Dette er denne tidsalders fremherskende synd og dets fremmarch er frygtelig. Bekendende sabbatsholderes er ikke rene. Der er dem der bekender sig til at tro sandheden og er fordærvede i hjertet. Og deres tåbeligheder og synd skal vise sig. Ingen andre end de rene og ydmyge kan dvæle i hans nærhed. “Hvo kan gå op på Herrens bjerg og hvo kan stå på hans hellige sted? Den med skyldfri hænder og hjertet rent, som ikke sætter sin hu til løgn og ikke sværger falsk.” “Herre, hvo kan gæste dit telt, hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte; ikke bagtaler med sin tunge, ikke volder sin næste ondt og ej bringer skam over ven, som agter den forkastede ringe, men ærer dem, der frygter Herren, ej bryder ed, han svor til egen skade, ej låner penge ud mod åger og ej tager gave mod skyldfri. Hvo således gør, skal aldrig rokkes.” VM2 306.2