Kære ven: I det sidste syn jeg fik, så jeg at du havde nogle fejl du skulle rette. Det er nødvendigt for dig at se dette før du vil gøre de nødvendige anstrengelser for at rette dem. Du har meget at lære før du kan danne en god, kristen karakter, som Gud kan billige. Fra din barndom af har du været en egensindig dreng, tilbøjelig til din egen vej og til at følge dit eget sind. Du har ikke brudt dig om at overgive dine ønsker og vilje til dem som har haft forsørgelsen af dig. VM2 307.1
Din fare forøges af den uafhængighedstrang og selvsikkerhed — sammenfattet med, hvad naturligt er, manglende erfaring. — som unge mennesker i din alder er tilbøjelig til at få når de ikke har deres egne kære forældre til at våge over dem og røre ved hengivenhedens ømme linier i sjælen. Du føler at det nu er tid for dig selv at tænke og handle. “Jeg er en ung mand og ikke længere et barn. Jeg er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. Jeg har rettigheder og jeg vil kæmpe for dem. Jeg er i stand til at lave mine egne planer. Hvem har magt til gribe ind over for mig?” Dette har været nogle af dine tanker og du har fremhjulpet dem sammen med unge i din alder. VM2 307.2
Du føler at du må hævde din frihed og handle som en mand. Disse følelser og tanker leder til forkerte handlinger. Du har ikke en underdanig ånd. Viis og rigt velsignet er den unge mand som anser det for en pligt at, dersom han har forældre, se op til dem og hvis han ikke har, betragter hans værger, eller dem han lever sammen med, som rådgivere, som trøstermænd og i nogle henseender som hans herskere og som lader sit hjems bånd blive over dig. Et barns uafhængighed er prisværdig. At ønske at bære sig selv og ikke spise af afhængighedens brød, er rigtigt. Det er et ædelt og højsindet mål der dikterer ønsket at hvile i sig selv. Flittighed for vane og nøjsomhed er nødvendig. VM2 308.1
Du har været sat under ugunstige omstændigheder så en god kristen karakter ikke kunne udvikles; men nu er du der hvor du kan opbygge et renommé, eller ødelægge det. Det sidste tror vi nu ikke du vil. Men du er ikke sikret fra fristelse. En enkel gang kan du tage en kurs som derefter vil koste dig mange bitre anger?tårer. Giver du efter for fristelser, kan du støde hjerter væk fra dig, miste den respekt og højagtelse du har fået fra dem omkring dig og plette din kristne karakter vil du også. Du skal lære en lektie om underdanighed. Du regner det for under din værdighed at udføre hjemmepligter — sysler og små ærinder. Du har en direkte modvilje mod disse små krav; men du bør opelske en kærlighed for netop disse ting du er så uvillig til. Før du gør dette, vil du ikke være en kærkommen hjælp nogen steder. Når du er involveret i disse nødvendige små ting, udretter du en større tjeneste end om du var i gang med store forretninger og i møjsommeligt arbejde. VM2 308.2
Jeg har en persons sag i tankerne som blev fremstillet for mig i et syn, som forsømte disse små ting og kunne ikke interessere sig selv for de små pligter, forsøgte at lette det indendørs arbejde, det var kun småting. Han har nu en familie, men han har stadig den samme uvillighed for at gå ind i disse små dog betydningsfulde pligter. Resultatet er at en stor byrde påhviler hans hustru. Hun skal gøre så mange ting, ellers vil de ligge ugjorte hen; og den mængde bekymringer som kommer over hende på grund af hendes mands mangler, nedbryder hendes krop. Han kan ikke overvinde dette onde så godt nu som da han var ung. Han forsømmer de små pligter og undlader at holde alt pænt og ordentligt og kan derfor ikke være en fremgangsrig landmand. “Den, som er tro i det små, er også tro i det store og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store.” VM2 309.1
Syreren Naaman rådførte sig med Guds profet hvordan han kunne helbredes af sin modbydelige sygdom, spedalskheden. Han var blevet pålagt at tage til Jordan bade i den syv gange. Hvorfor fulgte han ikke Elisas’, Guds profet, anvisninger med det samme? Hvorfor nægtede han at gøre hvad profeten befalede? Han gik under knurren til sine tjenere. I hans sorg og skuffelse blev han umedgørlig (lidenskabelig) og i vrede nægtede at følge den ydmyge plan der var lagt af Guds profet. “Jeg havde tænkt,” sagde han, “at han vilde komme ud til mig, stå og påkalde Herren sin Guds navn og svinge sin hånd i retning af helligdommen og således gøre ende på spedalskheden! Er ikke Damaskus’s floder Abana og Parpar fuldt så gode som alle Israels vande? Kunne jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?” Og han vendte sig og drog bort i vrede.” Hans tjener sagde: “Dersom profeten havde pålagt dig noget, som var vanskeligt ville du så ikke have gjort det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, så bliver du ren!” Ja, denne store mand anså det for at være under hans værdighed at gå ned i den ydmyge Jordanflod og vaske sig. Floderne han nævner og ønskede var forskønnet af omkringliggende træer og lunde og afguder var sat op i disse lunde. Mange flokkes ved disse floder for at dyrke deres afguder; derfor ville det ikke koste ham nogen ydmygelse. Men det var de efterfølgende anvisninger der ville ydmyge hans stolthed og hovmod. Villig lydighed ville bringe det ønskede resultat. Han vaskede sig og blev helbredt. VM2 309.2
Dit tilfælde er i nogle henseender ligesom Naamans. Du tager ikke i betragtning at for at udvikle en kristen karakter må du nedlade dig til trofasthed i det små. Selvom de ting du kaldes til er små i dine øjne, er de dog pligter som du må udrette så længe du lever. En forsømmelse af disse ting vil danne en stor mangel i din karakter. Du, min kære dreng, bør uddanne dig selv til trofasthed i det små. Hvis du ikke gør dette kan du ikke behage Gud. Du kan ikke vinde kærlighed og hengivenhed hvis du ikke gør lige det du bliver påbudt, villigt og med glæde. Hvis du ønsker at dem du bor sammen med skal holde af dig, må du vise kærlighed og respekt for dem. VM2 310.1
Det er din pligt at gøre alt i din mangt for at lette den søsters byrder du lever sammen med. Du ser hende, bleg og svag, lave mand for en stor familie. Ethvert ekstrajob som hun skal udrette tynger ned på hende og formindsker hendes livskraft. Hun har ingen unge hænder og fødder at gå små ærinder med. Da de tog dig med ind i deres familie, pålagde de dig og os udtrykkeligt at udføre disse ting. Hvis du nu undlader at det de mener vil hjælpe dem mest og vælger at følge din vilje på en uafhængig måde efter eget valg, må du miste det sted og de må have en der vil gøre de ting du anser for smålige. Nu gør du et større og tungere arbejde end din styrke tillader. Du vil gerne gøre en mands arbejde. Du har en egen stiv vilje som må opgives. Du må dø i selvet, korsfæste selvet, vinde sejr over selvet. Du kan ikke være en sand Kristi efterfølger hvis du ikke resolut tager fat i dette arbejde. VM2 310.2
Jeg så at du ikke havde en naturlig ærefrygt og respekt for dem der er ældre end dig. Du burde være trofast i de små ærinder og pligter du pålægges at udføre og ikke gå knurrende omkring dem, som om du ikke kan blive fri. Du kan ikke selv se hvor ubehagelig og utiltalende du gør dig selv. Således kan du ikke selv blive lykkelig, ejheller gøre dem omkring dig lykkelig. Du bør have i sinde at Gud forlanger af dig, som hans tjener, at være trofast, tålmodig, venlig, hengiven, lydig og have respekt. Du kan ikke opnå kristen fuldkommenhed hvis du ikke har en fuldstændig kontrol over dig selv. Du lader følelser komme op i dit hjerte som er syndige, som er til stor skade for dig og som ansporer en hårdhed og trodsighed, ulig med Kristi ånd, hvis liv du er pålagt at efterligne. VM2 311.1
Min kære dreng, begynd på ny, besluttet ved Guds hjælp på at følge de ting som er sande, elskelige og velrenommeret. Lad Gudsfrygt, forenet med kærlighed og hengivenhed for dem omkring dig, ses i alle dine handlinger. Vær grundig og redelig; befri dig selv fra alt løst og slapt. Hav en plads for alt og læg alt på dets plads. Vær imødekommende, venlig, glad behagelig. Så kan du finde vej til deres hjerter som du omgås med. Hav altid en ting i tankerne: Ingen ung mand kan have en rigtig ånd som ikke respekterer kvinder og forsøger at lette deres bekymringer. Det er det værste tegn der kan findes i en ung mand, at betragte det som under hans værdighed at lette kvinders arbejde. Sådanne mænd bærer mærket. Ingen kvinde ville overlade sit liv til en sådan mand; for han vil aldrig blive til en omsorgsfuld, hensynsfuld mand. VM2 311.2
Drengen er mønsteret på manden der kommer efter. Jeg bønfalder dig at vende fuldstændigt om. Gør alt hvad der behøver at blive gjort af små pligter af enhver art, hvor ubehagelige de end kunne være. Så vil du have dine omgangsfællers billigelse og hvad mere prisværdigt er, du vil have Guds billigelse. Du kan ikke være en kristen medmindre du er en trofast tjener i det små. Hvis du beder og stræber efter at gøre dit bedste for at gøre en pligt, vil Gud velsigne og hjælpe dig. Når Jesus kommer for at tage sine trofaste til sig, ønsker du da at han skal sige til dig: “Vel(gjort), du gode og tro tjener”? Ønsker du at have alle svagheder fjernet fra din karakter, så du kan findes uden fejl for Guds trone? Hvis du ønsker dette, har du et arbejde at gøre for dig selv som ingen andre kan gøre for dig. Du har et personligt ansvar over for Gud. Du kan vandre i lyset og dagligt få styrke fra Gud til at overvinde enhver svaghed og til sidst være blandt de trofaste, sande og hellige i Guds rige. Giv ikke efter for fristelse. Satan vil plage dig og forsøge at styre dit sind, så han kan lede dig ind i synd. “Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer; hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer!” VM2 312.1
Husk at Guds øjne altid er på dig. Når du svarer respektløst, ser og hører Gud dig. Tiden kommer hvor alt skal dømmes efter legemets gerninger. Du vil spille en rolle i dommen. Jesus vil enten tage imod eller forkaste dig. Fly til ham for styrke og nåde. Han ønsker at hjælpe dig, at vejlede din ungdom og således styrke dig så du kan velsigne andre med din indflydelse. Gud elsker dig og vil frelse dig hvis du følger hans fastlagte vej; men hvis du gør oprør og vælger din egen fremgangsmåde, vil det være et evigt tab for dig. Bed meget, for bøn er en det de væsentligste pligter. Uden den kan du ikke opretholde en kristen vandring. Den ophøjer, styrker og forædler; det er sjælen der taler med Gud. VM2 312.2
Tro ikke at du for et øjeblik kan stoppe dine anstrengelser eller vagtsomhed; du kan ikke. Studer flittigt Guds ord, så du ikke er uvidende om Satans bedrag og at du kan lære frelsens vej bedre. Din vilje må underlægges Guds vilje. Søg ikke efter din egen glæde, men deres behag omkring dig. Søger du dit eget bliver du ikke lykkelig. Kom til Jesus med alle dine behov og mangler og bed i simpel tillid om hans velsignelse. Stol på Gud og forsøg at handle ud fra principper der er styrkede og forædlede af store beslutninger og en beslutsomhed kun funderet i Gud. VM2 313.1
Du bør ikke lade dig så let provokere. Lad ikke dit hjerte blive selvisk, men lad det svulme af kærlighed. Du har et arbejde at udrette som du ikke må forsømme. Udhold genvordigheder som en god soldat. Jesus kender til enhver kamp, enhver prøvelse og enhver smertes kval. Han vil hjælpe dig; for han blev fristet på alle punkter som vi er, dog syndede han ikke. Gå til ham, kære dreng, med dine byrder. Betro dig ikke til nogen og fortæl ingen om dine vanskeligheder, men til os. Gør Jesus til din byrdebærer og søg efter en mere gennemgribende erfaring i religiøse sager. Må Gud hjælpe og velsigne dig, er min oprigtige bøn. VM2 313.2
Min ømmeste forståelse er for forældreløse. Du har faktisk intet hjem. Graven har taget din far og din mor og dit barndomshjem bor andre i. Du har ikke så tydelige erindringer om din gudfrygtige fader som for din mor. Du husker at du nogen gange forvoldte hende sorg. Du havde ikke lært underdanighed; du har kun delvist lært den lektie. Men dine forældres bønner om at du måtte være blandt dem der elsker og frygter Gud, er blevet hørt i himlen. VM2 313.3
Oh, dette er en kold og egenkærlig verden! Dine slægtninge, som burde have elsket og hjulpet dig for dine forældres skyld hvis det ikke var for din egen, har i deres egenkærlighed fortiet i denne sag og har ingen særlig interesse for dig. Men Gud vil være nærmere og mere dyrebar for dig end nogen anden af dine jordiske slægtninge kunne være. Han vil være din ven og vil aldrig forlade dig. Han er en far for den faderløse. Hans faderforhold vil vise sig at være en liflig fred for dig og vil hjælpe dig med at bære det store tab med mod. Søg efter at gøre Gud til din fader og du vil aldrig mangle en ven. Du vil udsættes for prøvelser; vær alligevel standhaftig og tragt efter at besmykke din bekendelse. Du vil mangle nåde til at stå, men Guds medlidende øjne er på dig. Bed meget og alvorligt, tro at Gud vil hjælpe dig. Vogt dig mod irritationer og pirrelighed og komme i stærk pine. Tålmodighed er en dyd du behøver at opelske. Søg efter hjertets fromhed. Vær en pålidelig kristen. Sid inde med en renhedens kærlig og ydmyg simpelhed og lad dette være indvævet i dit liv. VM2 314.1
Ved at uddanne dig selv til gudsfrygt og til kærlighed for alle omkring dig, kan dit liv blive et nyttigt og lykkeligt liv og dit eksempel kan være sådan at andre ledes til at vælge hellighedens ydmyge sti. Hav moralsk mod til alle tider at gøre det rigtige og til at ære din Forløser. Jeg bønfalder dig, kære dreng, at søge efter sand hellighed. VM2 314.2