Blandt retterne på kongens bord var svinekød og andet kød, som moseloven erklærede for urent, og hebræerne havde fået et bestemt forbud mod at spise det. Nu blev Daniel sat på en streng prøve. Skulle han rette sig efter sine fædres undervisning angående mad og drikke og højst sandsynligt miste ikke alene sin stilling, men også livet, fordi det var en fornærmelse mod kongen? Eller skulle Man sætte Guds bud til side og bevare kongens gunst og på den måde sikre sig store intellektuelle fordele og de mest smigrende verdslige fremtidsudsigter? DVL 21.2
Daniel tøvede ikke længe. Han besluttede sig til at holde fast ved sin renhed, ske hvad der ville. Han “satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin, kongen drak”. Dan. 1,8. DVL 21.3