Go to full page →

3. I TALE EN DEL AF VORT EVANGELISKE BUDSKAB HL 233

Forkynd afholdenhed sammen med åndelige sandheder. — I forbindelse med forkyndelsen af åndelige sandheder bør vi også fremholde, hvad Guds ord siger om sundhed og afhold. På alle mulige måder må vi søge at bringe mennesker ind under Guds magt, så de bliver overbevist og omvendt.35Brev 148, 1909. HL 233.1

Når afholdsspørgsmålet har været på tale, har jeg hørt nogle sige: »Jeg har ikke tid. Jeg har så meget at gøre med at prædike både her og der om den tredje engels budskab og beviserne for vor tro og lære, at jeg ikke kan få tid til at beskæftige mig med sundhedsog afholdsarbejdet.« Hvis disse mænd ville skære deres prædikener ned til en tredjedel, ville tilhørerne få mere udbytte af dem, og så ville de få tid til at tale om dette emne. 36Review and Herald, 14. februar 1888. HL 233.2

Afholdenhed og frelsen. — Som et folk har vi fået den opgave at gøre sundhedsreformens principper kendt. Nogle mener, at kostspørgsmålet ikke er af tilstrækkelig betydning til at skulle indgå som en del af deres evangeliske virksomhed. Men de tager meget fejl. »Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!« Afholdenhed i alle dens forbindelser er et emne, som har en vigtig plads i frelsens værk.37Et kali til sunnhets-evangelisme, s. 29. HL 233.3

En del af den tredje engels budskab. Brødre og søstre, vi ville gerne, at I skulle se betydningen af dette emne om afholdenhed, og vi skulle ønske, at vore arbejdere ville interessere sig for det og forstå, at det er lige så nær forbundet med den tredje engels budskab, som den højre arm er det med kroppen. Vi bør lade dette arbejde få fremgang.38Review and Herald, 14. februar 1888. HL 233.4

At klargøre naturens love og at formane til lydighed mod disse er den gerning, der følger med den tredje engels budskab for at berede et folk til Herrens komme. 39Vejledning for menigheden I, s. 266. HL 234.1

Skal sætte sindene i bevægelse. — De, der skal berede vejen for Kristi andet komme, fremstilles ved den trofaste Elias, ligesom Johannes kom i Elias’ ånd for at berede vejen for hans første komme.40Herren kommer, 20. april. HL 234.2

Det store emne om en reform skal forkyndes og sindene skal sættes i bevægelse. Emnet om at være afholdende i alt skal være knyttet til budskabet for at vende Guds folk bort fra deres afguderi, umådehold, ekstravagante påklædning og andre ting.41Herren kommer, 14. januar. HL 234.3

Lad os hæve vor røst mod drikkeriets forbandelse. Lad os søge at advare verden mod dets forførende indflydelse. Lad os for både unge og gamle fremstille de frygtelige følger af at føje appetitten.42Manuskript 80, 1903. HL 234.4

Når afholdenhed bliver fremholdt som en del af evangeliet, vil mange se deres behov for en reform. De vil se det syndige ved berusende drikke og at totalafhold er det eneste standpunkt, Guds folk kan indtage med god samvittighed.43Testimonies for the Church VII, s. 75. HL 234.5

En mat forkyndelse uden virkning. — Kampen mod denne synd, som udsletter Guds billede i mennesket, må føres energisk og uden ophør. En mat forkyndelse har ingen virk-ning. Gud betragter verden som oprørsk og fordærvet, men han vil sende sine hellige engle til hjælp for dem, der vil tage fat på at udrydde tilbedelsen af disse afguder.44Brev 102a, 1897. HL 234.6

For fremtiden må vi bekæmpe dette onde [alkoholismen] mere uforfærdet, end det hidtil er sket.45Youth’s Instructor, 9. marts 1909. HL 234.7

Afholdsprædikener i hver byvirksomhed. — Vore anstrengelser med at forsvare afholdssagen må forøges. Kristelig afholdenhed er et emne, som bør få en plads i vore prædikener i hver by, hvor vi arbejder. Sundhedsreformen i alle dens forbindelser skal fremholdes for folket, og der bør gøres særlige bestræbelser for at undervise de unge, de midaldrende og de gamle om principperne for en kristelig levevis. Lad denne side af budskabet blive genoplivet, og lad sandheden spredes som et brændende blus.46Et kall til sunnhets-evangelisme, s. 31. HL 234.8

Med overbevisende argumenter og kraftig appel.-Ved alle vore større møder må vi bringe afholdsspørgsmålet frem for vore tilhørere med en kraftig appel og de mest overbevisende argumenter. Herren har givet os den opgave at undervise i kristelig afholdenhed ud fra et bibelsk synspunkt. 47Manuskript 82, 1900. HL 235.1

Sundhedskurser i forbindelse med offentlige møder. — Der er meget at gøre med at bringe sundhedsreformens principper til offentlighedens kundskab. Der bør holdes offentlige møder om emnet, og interesserede bør på efterføl-gende kurser kunne få mere speciel oplysning om vore sund-hedsprodukter og hvordan der kan laves en sund, nærende, velsmagende mad uden brug af kød, kaffe og te. ... HL 235.2

Fremhold afholdsspørgsmålet med al den styrke, Hellig-ånden vil give. Påvis, hvor vigtigt det er at afstå fuldstændigt fra alle stærke drikke. Påvis, hvor forfærdelig skadeligt det er for organismen at bruge tobak og alkohol.48Evangelism, s. 534. HL 235.3

Fortæl, hvorfor vi har lagt vore kostvaner om. — Der bør afholdes foredrag om nødvendigheden af en kostændring, og det bør påvises, hvordan stærkt krydret mad irriterer de sarte slimhinder i fordøjelsesorganerne. Fortæl, hvorfor vi som et samfund har ændret vore spiseog drikkevaner. Fortæl, hvorfor vi bandlyser tobak og alle stærke drikke. Fremstil sundhedsreformens principper klart og tydeligt, og lad der i tilknytning hertil blive præsenteret et stort udvalg af sunde, velsmagende retter. Og Herren vil hjælpe jer med at få dem til at indse, hvor påtrængende nødvendig en reform er, og lade dem forstå, at denne forandring vil være for deres allerbedste.49Medical Ministry, s. 286. HL 235.4

Gennemføre det helt. — Når vi har gjort det klart for vore medlemmer, at vi har de rette principper, når det gælder sundhedsreform, så skal vi tage afholdsspørgsmålet op i alle dets aspekter og gennemføre det konsekvent.50Brev 63, 1905. HL 235.5

På den mest tiltalende måde. — Fremhold afholdsprincipperne på den mest tiltalende måde. Udspred den litteratur, som giver undervisning i sund levevis.51Testimonies for the Church VII, s. 136. HL 236.1

En høj standard for afholdsmøder. — Der bør udvises megen omtanke for at gøre afholdsmøderne så opløftende og højnende som muligt. Arbejdet må ikke være af en overfladisk karakter, og det må ikke have udseende af at være en forestilling. Har man en forståelse af arbejdets alvorlige karakter, vil det være præget af en høj standard. Der er imidlertid en klasse, som ikke har nogen rigtig respekt for afholdssagen, deres eneste interesse er at vise deres slagfær-dighed på platformen. De renfærdige, de hensynsfulde og de, der forstår, hvad formålet er med dette arbejde, bør opmuntres til at gøre en gerning inden for reformens store område. De er måske ikke intellektuelle kæmper, men hvis de er rene og ydmyge, gudfrygtige og oprigtige, vil Herren acceptere deres arbejde.52Testimonies for the Church V, s. 127. HL 236.2

Ikke arbejde alene. — En enkelt mand skal ikke tænke på at gøre dette arbejde alene. Der må være flere om det. Lad dem træde frem med et budskab fra Himmelen, fyldte med Helligåndens kraft. ... Vis mænd som kvinder det syndige i at bruge penge på nydelsesmidler, som ødelægger ånd, sjæl og legeme.53Evangelism, s. 531. HL 236.3

Fremhold Guds program. — Den selvfornægtelse, yd-myghed og afholdenhed, der kræves af dem, som Gud specielt leder og velsigner, skal fremholdes for folket som modsætning til den umådeholdne, sundhedsskadelige levevis hos mange i vor degenererede tidsalder. Gud har vist, at sundhedsreformen er så nær forbundet med den tredje engels budskab som hånden er det med legemet. Ingen steder kan man finde nogen væsentligere årsag til den fysiske og moralske degeneration end i ringeagten for dette vigtige emne. De, der føjer appetit og lidenskab og lukker øjnene for lyset af frygt for at komme til at se deres syndige nydelser, som de nødig vil opgive, er skyldige for Gud. HL 236.4

Faren ved at vende sig bort fra lyset. — Den, der vender sig bort fra lyset på ét punkt, forhærder sig til at ringeagte lyset på andre punkter. Den, der ikke opfylder de moralske krav med hensyn til ernæring og påklædning, vil heller ikke være tilbøjelig til at opfylde Guds krav vedrørende de evige interesser. ... HL 237.1

Det folk, som Gud leder, er hans ejendomsfolk. De ligner ikke verden. Men når de følger Guds ledelse, vil de også opfylde hans hensigt og overgive deres vilje til ham. Kristus vil bo i hjertet. Guds tempel vil være helligt. Jeres legeme, siger apostelen, er Helligåndens tempel. HL 237.2

Adlyd naturens love. — Gud kræver ikke, at hans børn skal fornægte sig selv til skade for deres fysiske styrke. Men han kræver, at de skal adlyde naturens love og bevare deres fysiske sundhed. Han vil, at vi skal følge naturens orden, og denne vej er bred nok for enhver kristen. Gud har meget rundhåndet forsynet os med sine rige gaver i stor variation til vor ernæring og nydelse. Men for at vi skal få glæde af den naturlige appetit, som bevarer sundheden og giver et langt liv, har han sat visse grænser. Han siger: Pas på, behersk, fornægt en unaturlig appetit! Hvis vi opelsker en forvendt appetit, så overtræder vi lovene, som styrer vor tilværelse, og må påtage os ansvaret for at have behandlet vort legeme forkert og pådraget os sygdom.54Testimonies for the Church III, s. 62. 63. HL 237.3

En effektiv kile. — Min ledsager har informeret mig om, at de, der tror på sandheden, ikke blot selv bør leve efter sundhedsreformen, men også være ivrige efter at gøre andre bekendt med den. Sundhedsreformen er nemlig et middel til at gøre ikke-troende opmærksomme på sandheden. De vil drage den slutning, at når vi har så gode begreber om sundhed og afhold, så må der være noget ved vor kristentro, som er værd at undersøge nærmere. Hvis vi svigter med hensyn til sundhedsreformen, vil meget af vor indflydelse i verden gå tabt.55Evangelism, s. 514. HL 237.4

Afholdsforedrag giver kontakt med mange mennesker.Vær meget opmærksomme på at hjælpe dem, der ligger under for dårlige vaner. De bør have lejlighed til at høre foredrag om kristelig afholdenhed på basis af Guds ord. Vi må lede dem til Jesu kors. Mennesker, som ikke har sat deres ben i en kirke i næsten tyve år, er kommet til disse møder og er blevet omvendt. Resultatet blev, at de bandlyste kaffe og te, tobak, øl og spiritus. Der er sket en forbavsende forandring med deres karakter. Mange tager således mod lyset, medens andre forkaster det til deres evige fortabelse. Dette arbejde kræver tid og møjsommeligt slid, og det giver mange sjælekvaler at se så mange mennesker både høre og forstå og alligevel ikke tage imod Jesus Kristus, fordi de skal tage korset op.56Manuskript 52, 1900. HL 238.1

Personligt arbejde for den drikfældige. — Arbejd for den drikfældige og for tobaksslaven og fortæl dem, at ingen dranker skal arve Guds rige, og at intet urent nogen sinde skal komme ind i det. Fortæl om alt det gode, de kunne gøre med de penge, de nu bruger på noget, der kun volder skade.57Medical Ministry, s. 268. HL 238.2

Arbejde, bede, hjælpe.-Det stakkels offer for alkoholismen nægter måske at benytte lejligheden til at genvinde sit menneskeværd ved at bryde med Satan. Er det alligevel ikke jeres pligt at prøve på at vække den sjæl, der er død i overtrædelser og synder, ved at gøre alt, hvad menneskelig magt formår? Jesus vil udføre vidunderlige mirakler, hvis menneskene blot vil gøre deres del. I egen kraft kan vi ikke få sjæle ud af Satans vold. Denne genoprejsning kan kun opnås i kraft af vor forening med Kristus. I vore menneskelige bestræbelser må vi arbejde og bede og hjælpe den, som er nedtrykt og uden håb, mens vi griber den Almægtiges arm og kæmper for at vinde sejren ligesom Jakob. Vi må råbe: »Jeg kan ikke, jeg vil ikke slippe dig, uden du velsigner mig!« 58Manuskript 87, 1898. HL 238.3

Hvorfor budskabet om afholdenhed er så vigtigt. — En kristen vil være afholdende i alt, i henseende til mad, drikke, påklædning, ja alting. »Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner.« Vi har ikke lov til at hengive os til noget som helst, der kan hindre Guds Ånd i at give os indtryk af, hvad vor pligt er. Det er et mesterstykke af djævelsk genialitet at få mennesker derhen, hvor de vanskeligt kan nås med evangeliet.59Review and Herald, 29. august 1907, HL 239.1

Lægmedlemmer aktive i afholdsarbejdet. — En arbejdende menighed er en levende menighed. Menighedens medlemmer bør lade lyset skinne. Opløft jeres røst i ydmyg bøn og vidnesbyrd mod drikfældighed, udsvævelser og verdens fornøjelser, og i forkyndelse af sandheden for vor tid. Jeres stemme, indflydelse og tid er alt sammen gaver fra Gud og skal bruges til at vinde mennesker for Kristus. Besøg jeres naboer og vis interesse for deres frelse.60Medical Ministry, s. 332. HL 239.2

Brug søndagen til afholdsarbejde. — Søndagen kan bruges til at udføre forskelligt arbejde, hvorved der kan udrettes meget for Herren. ... Tal om afholdenhed og en sand kristelig erfaring. I vil da få et godt kendskab til, hvordan arbejdet kan gribes an, og opnå kontakt med mange mennesker.61Testimonies for the Church IX, s. 233. HL 239.3

På lejrmøder. — I arbejdet på lejrmøderne bør der ofres mere opmærksomhed på at undervise i principperne for sundhed og afhold. Disse ting bør have en fremtrædende plads i vort arbejde i denne tid. Mit budskab er: Undervis, undervis i spørgsmålet om afholdenhed. 62Manuskript 65, 1908. HL 239.4

I menighederne. — Hver menighed må have et klart, et skarpt vidnesbyrd, hvor basunen får en tydelig lyd. Hvis vi kan gøre dem moralsk modtagelige for emnet om at være afholdende i alt, vil der være vundet en meget stor sejr.63Manuskript 59, 1900. HL 239.5

I stand til at undervise andre. — Jeg vil gerne spørge, hvorfor nogle af vore prædikanter er så langt bagefter med at forkynde det ophøjede emne om afholdenhed. Hvordan kan det være, at man ikke viser større interesse for sund-hedsreformen?64Brev 42, 1898. HL 240.1

Vi skulle uddanne os til, ikke blot selv at leve i overens-stemmelse med sundhedslovene, men også til at kunne undervise andre om en bedre levevis. Mange, selv blandt dem, der bekender sig til at tro på de specielle sandheder for vor tid, er beklageligt uvidende om sundhed og afhold. De har brug for undervisning, »bud på bud, regel på regel«. Emnet må fremholdes igen og igen. Denne sag må ikke regnes for uvæsentlig, for næsten hver eneste familie trænger til at blive vækket op med hensyn til dette spørgsmål. Samvittigheden må vækkes, så de indser deres pligt til at følge principperne for en virkelig reform. Gud kræver af sit folk, at de er afholdende i alt. ... HL 240.2

Må ikke lade sig afskrække. — Vore prædikanter bør have indsigt i dette emne. De må ikke ignorere det, og ikke lade sig genere af dem, der kalder dem yderliggående. De bør undersøge, hvad der forstås ved sand sundhedsreform, og undervise i dens principper både i teori og ved et værdigt, retlinet eksempel. Ved vore store stævner bør der undervises i sundhed og afhold. Søg at vække opmærksomheden og samvittigheden. Alle disponible kræfter bør sættes ind, og følg så arbejdet op med skrifter om emnet. »Undervis, undervis, undervis« er det budskab, der er blevet indskærpet mig.65Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 117. HL 240.3