Go to full page →

4. UNDERVISNING I AFHOLDENHED EN DEL AF SUNDHEDSARBEJDET HL 240

Oprettet for at forkynde sand afholdenhed. — Hensigten med oprettelsen af vore sanatorier er at forkynde sandheden om, hvad afholdenhed virkelig er.66Counsels on Diet and Foods, s. 162. HL 240.4

Forkyndes ud fra et moralsk synspunkt. — Vore prædikanter, som virker i forkyndelsen og med læren, bør holde små foredrag på vore sanatorier om afholdsprincipperne, hvor de viser, hvordan legemet er Helligåndens tempel, og hvor tilhørerne får en forståelse af deres pligt til som Guds dyrtkøbte ejendom at gøre legemet til et helligt tempel, egnet til bolig for Helligånden. Med denne undervisning vil man blive interesseret i Bibelens lære. HL 241.1

Der bør også gives oplysning om den moralske pest, der får Jordens befolkning i dag til at minde om menneskene før syndfloden, som var skamløse, blasfemiske, hæmningsløse og fordærvede. Al den synd, der florerer, gør denne Jord til et demoraliseret spedalskhedshospital. Disse synder må påtales på det kraftigste. Prædikanterne må hæve banneret for kristelig afholdenhed. Når afholdenhed bliver fremholdt som en del af evangeliet, vil mange se deres behov for en reform. 67Manuskript 14, 1901. HL 241.2

Læger bør undervise i afholdenhed. — De bør undervise folket om farerne ved alkohol. Dette onde må modarbejdes med større djærvhed i fremtiden, end tilfældet har været i fortiden. Prædikanter og læger bør modarbejde de onder, som drikkeri medfører. De bør alle virke med kraft i evangeliets tjeneste for at fordømme synd og ophøje retfærdighed. Prædikanter og læger, som ikke retter personlige opfordringer til folket, forsømmer deres pligt. De udfører ikke den gerning, Gud har bestemt for dem.68Vejledning for menigheden II, s. 328. HL 241.3

Bør hævde streng afholdenhed. — Når lægen ser en patient lide af en sygdom, som skyldes fejl i ernæringen eller forkerte vaner, men ikke oplyser vedkommende herom, begår han uret mod et medmenneske. Alkoholisme, visse former for sindssyge og unaturlige tilbøjeligheder er en åbenlys opfordring til lægen om klart og tydeligt at sige, at lidelse skyldes synd. De, der forstår de principper, livet bygger på, bør alvorligt søge at modarbejde årsagerne til sygdom. Hvorledes kan lægen være tavs, når han ser den uafbrudte kamp mod smerte og selv til stadighed arbejder for at lindre lidelse? Er han menneskekærlig og barmhjertig, dersom han ikke hævder, at strengt afhold er et middel mod sygdom?69Sundhed og livslykke, s. 132. HL 241.4

Er vogter for legemlig og moralsk sundhed. — Den sande læge er pædagog. Han føler ikke alene et ansvar for den syge, som er under hans umiddelbare tilsyn, men også for den egn, hvor han opholder sig. Han er vogter for både legemlig og moralsk sundhed. Hans opgave går ikke blot ud på at undervise i rigtige metoder i behandlingen af de syge, men i at opmuntre til rigtige livsvaner og udbrede kundskab om rigtige principper.70Sundhed og livslykke, s. 132. 133. HL 242.1

Undervisning om sundhedsprincipperne har aldrig været mere påkrævet end nu. Til trods for at den vidunderlige fremgang på mange områder har gjort livet mere komfortabelt og medført store bekvemmeligheder, ligesom hygiejne og sygdomsbehandling er gået frem, er menneskets livskraft og udholdenhed aftaget foruroligende. Dette forhold har krav på opmærksomhed hos alle, som er interesseret i deres medmenneskers velfærd. HL 242.2

Vor kunstige civilisation medfører onder, der virker øde-læggende for sunde principper. Den fremherskende mode og skik og brug er i strid med naturen, og de vaner og nydelser, som følger med, svækker både den fysiske og sjælelige styrke og er en utålelig byrde for menneskeheden. Umådeholdenhed og forbrydelser, sygdom og elendighed er rådende overalt.71Sundhed og livslykke, s. 11. HL 242.3

Mange overtræder sundhedslovene på grund af uvidenhed, og sådanne trænger til oplysning; men de fleste handler imod bedre vidende, og de behøver at få en klar forståelse af vigtigheden af at leve i overensstemmelse med deres viden. Lægen har mange anledninger både til at meddele kundskab om sundhedsprincipperne og til at påvise betydningen af at bringe dem i anvendelse. Ved passende oplysning kan han bidrage meget til at afhjælpe de onder, som nu forvolder uberegnelig skade.72I den store læges fodspor, s. 128. HL 242.4

Sanatoriet et uddannelsescenter. — I vor sanatorieog skolevirksomhed bør de ting, som vedrører sundhedsrefor-men, spille en ledende rolle. Herren ønsker at gøre vore sanatorier til uddannelsescentre. Om disse institutioner er større eller mindre, så er forpligtelsen den samme. Frelseren kalder os til at lade vort lys skinne for menneskene, »for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene«.73Manuskript 65, 1908. HL 243.1

Patienterne vil miste trangen til stimulanser og narkotika. — I vore sundhedsinstitutioner bør der gives grundig undervisning i afholdenhed. Patienterne må have oplysning om faren ved berusende drikke og fordelen ved totalafhold. Det bør henstilles til dem at bandlyse de ting, som har ødelagt deres helbred, og søge erstatning ved at spise rigeligt med frugt. ... HL 243.2

Og idet patienten bliver ansporet til en fysisk indsats, vil den trætte hjerne og de udkørte nerver finde lindring, og det rene vand og en sund, velsmagende mad vil opbygge og styrke dem. De vil ikke føle trang til sundhedsnedbrydende medikamenter eller stærke drikke.74Brev 145, 1904. HL 243.3

I forbindelse med vegetariske restauranter. — Der bør oprettes vegetariske restauranter i byerne, og ved hjælp af disse restauranter skal afholdsbudskabet forkyndes. Der bør arrangeres møder i forbindelse med restauranterne. Så vidt muligt bør der indrettes et lokale, hvor gæsterne kan indbydes til foredrag om sundhedslære og kristelig afholdenhed og få undervisning i sund madlavning og andre vigtige emner. Ved disse møder bør der være bøn, sang og taler, ikke blot om sundhed og afhold, men også om andre tilsvarende bibelske emner. Og efterhånden som de interesserede lærer at drage omsorg for deres fysiske helbred, vil der blive rig anledning til at forkynde evangeliet om Riget.75Testimonies for the Church VII, s. 115. HL 243.4