Go to full page →

3. GIFTIGE MEDIKAMENTER HL 83

Den almindeligste, men også farligste fremgangsmåde. — Uindskrænket anvendelse af giftige medikamenter er en vane, som lægger grunden til megen sygdom og store onder. Mange mennesker vil ikke gøre sig den ulejlighed at finde ud af, hvad der er årsagen, når de bliver syge. De tænker først og fremmest på at blive fri for smerter og ubehag. De tager derfor deres tilflugt til patentmedicin, som de kun har meget ringe kendskab til, eller beder deres læge om noget til at modvirke følgerne af deres fejlagtige handlemåde; men de tænker overhovedet ikke på at lægge deres usunde levevis om. Hvis de ikke får øjeblikkelig lindring, prøver de den ene medicin efter den anden, og ondet fortsætter.39Sundhed og livslykke, s. 136. HL 83.1

Medicin for enhver pris. — Det gælder for de syge om hurtigt at blive raske, og deres venner er utålmodige. De vil have medicin, og hvis de ikke føler den kraftige virkning i kroppen, som deres fejlagtige opfattelse får dem til at mene, de bør føle, så skifter de utålmodigt over til en anden læge. Forandringen gør ofte ondt værre. De bliver behandlet med en række mediciner, der er lige så farlige som den første, de fik.40How to Live, nr. 3, s. 62. HL 83.2

Det sørgelige resultat. — Ved at bruge giftige medika-menter pådrager mange sig kroniske sygdomme, og mange menneskeliv, som kunne være reddet ved behandling med naturens helbredelsesmetoder, går tabt. De giftstoffer, som findes i mange såkaldte lægemidler, lægger grunden til vaner og tilbøjeligheder, der ruinerer både sjæl og legeme. Mange af de populære patentmediciner og endog nogle af de medi-kamenter, som foreskrives af lægen, bidrager til at lægge grunden til drikfældighed, opiumslast og morfinisme, der er en så frygtelig forbandelse for samfundet.41Sundhed og livslykke, s. 137. HL 83.3

Forstyrrelse i nervesystemet. — Giftige medikamenter, lige meget hvad slags, bringer forstyrrelse i nervesystemet, når de indtages for at virke bedøvende.42How to Live, nr. 3, s. 57. HL 84.1

En straf for hver overtrædelse. — Gud har givet love, som styrer vor organisme, og disse love, som han har nedlagt i os, er guddommelige. For hver overtrædelse af disse love er der fastsat en straf, som vi før eller senere får at mærke. Størsteparten af de sygdomme, som menneskeheden har lidt og lider under, har de selv påført sig ved uvidenhed om lovene for deres eget legeme. Mange synes at være ligegyldige over for sundhedsspørgsmålet, og det kan se ud, som om de arbejder ihærdigt på at ødelægge sig selv. Og når de så er svækket og nedbrudt på legeme og sjæl, sender de bud efter lægen, og så ødelægger de sig med mediciner.43Råd og vink, s. 15. HL 84.2

Enkel levevis kontra medicinalhandelen. — Tusinder af mennesker, som er plagede af sygdom, kunne genvinde helbredet, hvis de i stedet for at være afhængige af medicinalhandelen for at holde den gående ville kvitte alle giftige mediciner og leve ganske enkelt uden kaffe, te, spiritus og krydderier, som irriterer maven og gør den svagelig, så den ikke kan fordøje selv den enkleste føde uden en stimulans. Herren vil gerne lade sit lys skinne klart og tydeligt for alle, som er svage og ingen kræfter har. 44Medical Ministry, s. 229. HL 84.3

Hensynsløs fremfærd. — Det er aldeles selvmodsigende at bruge giftige medikamenter, samtidig med at man fortsætter med sine dårlige vaner, og det vanærer i høj grad Gud, fordi man vanrøgter det legeme, han har skabt. Og alligevel vedbliver man at ordinere stimulanser og giftige mediciner, der indtages i store mængder, og de skadelige midler, som er årsagen til sygdommen, bliver ikke lagt bort.45Brev 19, 1892. HL 84.4

De, som vil tilfredsstille deres appetit og må lide for deres grådighed og så griber til mediciner for at lindre smerterne, kan være temmelig sikre på, at Gud ikke vil gribe ind for at redde deres helbred og liv, som de så hensynsløst har sat på spil. Årsagerne har fået deres naturlige følger. Som en sidste udvej prøver mange at følge Guds ords råd om at bede me-nighedens ældste om at holde forbøn for dem, for at de kan genvinde sundheden. Men Gud kan ikke besvare sådanne bønner, for han ved, at hvis de blev helbredt, ville de igen ofre deres helbred på appetittens usunde alter.46Råd og vink, s. 21. 22. HL 85.1

Synd over for børnene. — Hvis de, der tager disse mediciner, var alene om at lide følgerne, ville det være knap så slemt. Men forældre synder ikke blot mod sig selv ved at indtage de giftige mediciner, de synder også mod deres børn. Forureningen af blodet, giften der har bredt sig til hele organismen, en svækket konstitution og forskellige sygdomme som følge af de giftige mediciner bliver overført til deres afkom og efterladt dem som en ulykkelig arv, hvilket er en væsentlig årsag mere til menneskeslægtens degenerering.47How to Live, nr. 3, s. 50. HL 85.2

Nemmere at tage medicin. — Benyt de lægemidler, Gud har tilvejebragt. Ren luft, sollys og en forstandig brug af vand er fordelagtige hjælpemidler til at genvinde helbredet. Men brugen af vand regnes for omstændeligt. Det er nemmere at tage medicin end at benytte naturens lægemidler.48Healthful Living, s. 247. HL 85.3

Mange forældre giver medicin i stedet for en god og omhyggelig pleje.49Health Reformer, september 1866. HL 85.4

Lær at være medicinen foruden. — Behandling med giftige medikamenter, som er så almindelig, er en forbandelse. Lær at undvære medicin. Brug mindre og mindre, og læg mere vægt på sunde midler, så vil organismen reagere på Guds lægemidler, nemlig ren luft, rent vand, passende motion og en god samvittighed. De, der bliver ved med kaffe, te og kød, vil have behov for den giftige medicin, men mange ville komme sig uden den mindste smule medicin, hvis de blot ville følge sundhedslovene. Det er sjælden nødvendigt med medicin. 50Counsels on Health, s. 261. HL 85.5

Det eneste håb om en bedre tingenes tilstand ligger i at oplyse folket om rigtige grundsætninger. Lægerne bør undervise folket om, at kraften til at helbrede ikke ligger i medikamenter, men i naturen. Sygdom er naturens bestræbelse for at befri organismen for de tilstande, der opstår som følge af forsyndelser mod sundhedslovene. Når nogen er syg, bør man finde ud af årsagen. Usunde forhold bør forandres og fejlagtige livsvaner rettes. Dernæst bør man bistå naturen i dens forsøg på at bortskaffe urene stoffer og atter tilvejebringe normale tilstande i organismen.51I den store læges fodspor, s. 129. HL 86.1

Betydningen af forebyggende lægemidler. — En læges første gerning bør være at vejlede de syge og lidende i, hvordan de bedst kan forebygge sygdom. Der kan udrettes mest ved at oplyse alle, som vil lade sig vejlede, om den bedste måde, hvorpå de kan forebygge sygdom og lidelse og undgå at få ødelagt helbredet og få en for tidlig død. Men de, der ikke bryder sig om at gå i gang med noget, der stiller krav til deres legemlige og åndelige kræfter, vil hellere ordinere medicinsk behandling, som lægger grunden til en dobbelt så stor lidelse i den menneskelige organisme som den, de fore-giver at kurere.52Medical Ministry, s. 221. 222.. HL 86.2

Folk bør undervises om, at medicin ikke helbreder sygdom. Det er rigtigt, at den til tider kan give en øjeblikkelig lindring, og at patienten tilsyneladende kommer sig. Det skyldes, at naturen har tilstrækkelig livskraft til at udskille giften og ændre de tilstande, som fremkaldte sygdommen. Sundheden generhverves på trods af medicinen. I de fleste tilfælde får medikamentet imidlertid sygdommen til at ændre sit væsen og sæde. Giftvirkningen synes ofte at være bortskaffet en tid, men giftens følger bliver ved at gøre sig gældende i organismen og gør megen fortræd senere hen. 53Sundhed og livslykke, s. 136. 137. HL 86.3

En opgave for pligtopfyldende læger. — En læge, som har moralsk mod til at bringe sit renommé i fare ved at oplyse patienten om den nøgne sandhed, påvise sygdommens karakter og hvordan den kan forebygges, og hvor farligt det er at tage sin tilflugt til medicin, vil nok få et besvær ligt job, men han vil leve og lade leve Som reformist vil han tale åbent om et falsk begær og en ruinerende selvtil-fredsstillelse med hensyn til påklædning, mad og drikke og overanstrengelse ved at gøre en masse arbejde inden for en bestemt tid, hvilket har en ødelæggende virkning på hele temperamentet og de legemlige og åndelige kræfter. ... HL 86.4

Gode og rigtige livsvaner, som man følger på en udhol-dende og forstandig måde, vil fjerne årsagen til sygdommen, og det bliver ikke nødvendigt at ty til stærke mediciner.54Medical Ministry, s. 222. HL 87.1

Studér og oplys om forebyggende lægemidler. — Selv blandt læger, som går ind for en reform i behandlingen af sygdomme, er der et udtalt behov for, at der for deres eget vedkommende gøres større og grundigere bestræbelser for at fremme sagen og gøre arbejdet mere opadvendt, og at de på en interessant måde oplyser patienterne, som forventer, at de er i besiddelse af lægelig dygtighed til at kunne bestemme årsagen til deres skrøbeligheder. De bør i særlig grad henlede deres opmærksomhed til de livslove, Gud har grundfæstet, og som ikke kan overtrædes ustraffet. De dvæler for meget ved sygdomsforløbet, men vækker som regel ikke interessen for de love, der må adlydes på en forstandig og kristelig måde for at forhindre sygdom.55Medical Ministry, s. 223. HL 87.2

Mediciner med skadevoldende eftervirkninger. — Guds tjenere bør ikke ordinere medicin, som de ved har skadevoldende eftervirkninger på organismen, selv om den giver en øjeblikkelig lindring. Enhver giftig mikstur fra planteog mineralriget, som indføres i organismen, vil have en bekla-gelsesværdig virkning, idet den påvirker lever og lunger og forstyrrer systemet generelt.56Spiritual Gifts IV, s. 140. HL 87.3

Hensigten med at oprette sanatorier. — Intet bør indføres i den menneskelige organisme, som kan virke skade-ligt. Jeg fik opgivet grunden til, at der skulle oprettes sanato-rier forskellige steder, og det var for at give oplysning om disse forhold, og for at give en sundhedsbefordrende kurbehandling.57Medical Ministry, s. 228.. HL 87.4

For en del år siden viste Herren mig, at der burde oprettes institutioner, hvor patienter kunne få behandling uden brug af giftige medikamenter. Gud har ejendomsret til mennesket, og det vækker Guds mishag, når den levende bolig ødelægges og der opstår lidelse, fordi der er indført dødskim i den menneskelige organisme.58Medical Ministry, s. 229. HL 88.1

Patienterne skal have en god, sund kost. Der bør udvises totalafhold over for alle former for berusende drikke. Giftige medikamenter skal være bandlyst, og der skal indføres rationelle behandlingsmetoder. Patienterne må ikke få alkohol, kaffe, te eller giftige mediciner, for disse ting efterlader altid grimme spor. Når disse regler følges, kan mange, som er blevet opgivet af lægerne, genvinde deres helbred.59Medical Ministry, s. 228. HL 88.2

Medicin er sjælden nødvendig. — Mange ville komme sig uden den mindste smule medicin, hvis de blot ville efterleve sundhedslovene. Det er sjælden nødvendigt med medicin. Det vil kræve alvorlige, vedholdende, langvarige anstrengelser for at få arbejdet solidt funderet og ført videre efter sundhedsprincipperne. Men når inderlig bøn og tro bliver forenet med bestræbelserne, vil det lykkes. Med dette arbejde kan I lære patienterne, og andre med dem, hvad man selv kan gøre for at blive rask uden at bruge giftige mediciner. 60Medical Ministry, s. 259. 260. HL 88.3

Vore institutioner er oprettet, for at syge mennesker kan blive behandlet efter metoder, som virker sundhedsbefor-drende, og hvor giftige medikamenter er næsten helt udelukket. ... Der bliver et frygteligt regnskab at aflægge for Gud for de mænd, som regner menneskeliv for så lidt, at de behandler legemet ubarmhjertigt ved at ordinere giftige mediciner.... Vi er ikke uden undskyldning, når vi af uvidenhed ødelægger Guds tempel ved at give vor mave giftige mediciner med forskellige navne, som vi ikke kan tyde. Det er vor pligt at afvise alle sådanne mediciner. Vi ønsker at bygge et sanatorium, hvor sygdomme kan blive helbredt med naturens egne hjælpemidler, og hvor folk kan få vejledning i, hvordan de kan give sig selv behandling, når de er syge, og hvor de kan lære at spise mådeholdent af sund mad og blive oplært til at afstå fra enhver form for narkotika kaffe, te, gærede vine og alle slags stimulanser og bandlyse kødet af døde dyr. 61Manuskript 44, 1896. HL 88.4

Et langt større arbejde. — Vi har ikke gjort det, vi burde, for at fremme sundhedsreformen. Vort sanatorium kunne have gjort et langt større arbejde for at hjælpe syge til at genvinde helbredet, hvis man ved en enkel diæt og et absolut forbud mod at bruge mediciner ville have givet naturen anledning til at erstatte den energi og livskraft, som de syge har mistet.62Råd og vink, s. 246 HL 89.1

Lær patienterne at samarbejde med Gud. — Folk må lære at forstå, at man begår synd ved at nedbryde sine fysi-ske, intellektuelle og åndelige kræfter, og de skal lære, hvordan de kan samarbejde med Gud for at genvinde sundheden. Ved tro på Kristus kan de overvinde deres vane med at bruge stimulanser og narkotiske midler, som blot ødelægger helbredet. 63Manuskript 12, 1900. HL 89.2