Eksempler fra Det gamle og Det nye Testamente. — Da Herren ville oprejse Samson som sit folks befrier, pålagde han moderen at følge rette livsvaner, før barnet skulle fødes. Og det samme påbud skulle også indskærpes barnet fra første færd, for det skulle fra fødselen være indviet til Gud som nasiræer. HL 91.1
Guds engel viste sig for Manoas hustru og sagde til hende, at hun skulle føde en søn, og i den anledning gav han hende disse vigtige forskrifter: »Vogt dig vel for at drikke vin eller stærk drik og for at spise noget som helst urent!« Dom. 13, 4. 14. HL 91.2
Gud havde en vigtig gerning til det barn, der blev lovet Manoa, og det var for at sikre sønnen de nødvendige kvalifi-kationer til denne gerning, at såvel moderens som barnets livsvaner skulle indskærpes så omhyggeligt. »Vin og stærk drik må hun ikke drikke,« lød engelens befaling vedrørende Manoas hustru, »og intet urent må hun spise; alt, hvad jeg bød hende, skal hun overholde!« Moderens vaner ville påvirke barnet i god eller dårlig retning. Hun skulle selv følge faste principper og vise afholdenhed og selvfornægtelse, hvis hun ville sit barns vel. HL 91.3
I Det nye Testamente finder vi et lige så udpræget eksempel på betydningen af at vise afholdenhed. HL 91.4
Johannes Døber var reformator. Han havde fået til opgave at gøre en stor gerning for sit folk på den tid. Og som en forberedelse til denne gerning skulle alle hans livsvaner omhyggeligt tilpasses lige fra fødselen. Engelen Gabriel blev udsendt fra Himmelen for at indvie Johannes’ forældre i sundhedsreformens principper. »Vin og stærk drik må han ikke drikke,« sagde det himmelske sendebud, »og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden.« Luk. 1, 15. HL 91.5
Johannes skilte sig ud fra sine venner og livets bekvemme-ligheder og tog ophold ude i ørkenen, hvor han boede alene og ernærede sig på en rent vegetabilsk kost. Hans enkle påklædning, som bestod af en kappe, der var vævet af kamelhår, var en irettesættelse for folket og specielt de jødiske præster for deres ødselhed og prangende optræden. Og hans kost, som bestod af locust og vild honning, var en iret-tesættelse for frådseriet, som var så almindeligt. HL 92.1
Profeten Malakias havde forudsagt Johannes’ mission: »Se, jeg sender jer profeten Elias, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Han skal vende fædrenes hjerte til sønnerne og sønnernes til fædrene.« Mal. 4, 5. 6. Johannes Døber skulle gå foran Herren i Elias’ ånd og kraft for at bane Herrens vej og vende folket til retfærdiges sind. Han var et forbillede på dem, der lever i de sidste dage, hvem Gud har betroet hellige sandheder at forkynde for folket og således bane vej for Kristi andet komme. Og de samme afholdsprincipper, som Johannes fulgte, skulle efterfølges af dem, der på vor tid skal advare verden om Menneskesønnens komme. HL 92.2
Gud har skabt mennesket i sit billede og han forventer, at det vil bevare de evner og kræfter uskadt, hvormed det skulle tjene sin skaber. Bør vi da ikke give agt på disse formaninger og søge at bevare vore evner og kræfter i den bedst mulige tilstand, så vi kan tjene Gud? Det allerbedste, vi kan yde, er ringe nok. HL 92.3
Hvorfor er der så megen elendighed i verden i dag? Er det fordi Gud elsker at se sine skabninger lide? O nej! Det er fordi menneskene er blevet svækkede som følge af en umoralsk levevis. Vi klager over Adams synd og mener måske, at vore første forældre viste stor svaghed ved at give efter for fristelsen; men hvis Adams overtrædelse var den eneste synd, vi skulle komme ud for, så ville tilstanden i ver- den være meget bedre, end den er. Der har været mange syndefald siden Adams dage. 1Christian Temperance and Bible Hygiene, s. 37-39. HL 92.4
En advarsel om vinens virkning. — Beretningen om Nadab og Abihu er også givet os som en advarsel om, at vin virker sådan, at forstanden bliver forvirret. Og denne virkning vil den altid have på dem, der nyder den. Derfor har Gud udtrykkelig forbudt at drikke vin og stærk drik.2Signs of the Times, 8. juli 1880. HL 93.1
Nadab og Abihu ville aldrig have begået denne skæbne-svangre synd, hvis de ikke først var blevet delvis beruset ved rigelig brug af vin. De vidste, at den mest omhyggelige og højtidelige forberedelse var nødvendig, inden de gik ind i helligdommen, hvor Guds nærværelse åbenbaredes; men ved uafholdenhed blev de uskikket til deres hellige hverv. Deres sind blev forvirret og deres moralske sans sløvet, så de ikke kunne se forskel på det hellige og det almindelige.3Patriarker og profeter, s. 180. HL 93.2