Den store leder for ondskabens magter arbejder altid på at skjule Guds ord og bringe menneskers meninger frem i lyset. Han vil ikke have, at vi skal høre Guds røst, som siger: “Her er vejen, I skal gå!” Es. 30, 21. Ved falske uddannelsesmetoder gør han sit yderste for at svække glansen af lyset fra himmelen. SOL 63.1
Filosofisk spekulation og videnskabelig forskning, som ikke anerkender Gud, gør tusinder til fritænkere. I nutidens skoler forklarer man indgående de slutninger, de lærde er kommet til ved deres videnskabelige undersøgelser, på samme tid som det tydeligt indprentes, at hvis disse lærde har ret, kan Bibelen ikke være sand. Vantro tiltaler det menneskelige sind. De unge ser deri en vis selvstændighed, som betager fantasien, og de forføres. Satan jubler. Han hæger om ethvert tvivlens frø, som sås i unge hjerter, får det til at vokse og bære frugt, og inden længe indsamles en rig høst af vantro. SOL 63.2
Grunden til, at det er så farligt at så vantroens frø i de unges sind, er menneskehjertets tilbøjelighed til det onde. Alt, hvad der svækker troen på Gud, berøver sjælen dens kraft til at modstå fristelse. Det fjerner det eneste virkelige værn imod synd. Vi trænger til skoler, hvor de unge kan lære, at virkelig storhed bestir i at ære Gud ved at genspejle hans karakter i det daglige liv. Vi bor lære af Gud gennem hans ord og gerninger, for at hans hensigt med vort liv kan blive nået. SOL 63.3
Mange mener, at det er nødvendigt for deres uddannelse, at de læser vantro forfatteres skrifter, fordi disse værker indeholder mange værdifulde tanker. Men hvem var ophavet til disse tanker? Det var Gud og ingen anden end Gud. Han er kilden til alt lys. Hvorfor skal vi så for at få nogle få intellektuelle sandheder vade gennem den mængde vildfarelse, disse vantro mænds værker indeholder, når hele sandheden står til vor rådighed ? SOL 64.1
Hvorledes går det til, at mænd, som sætter sig op imod Gud, kommer i besiddelse af den visdom, som de undertiden lægger for dagen? Satan selv blev oplært i himmelen, og han har kendskab til både godt og ondt. Han blander det gode med det dårlige, og herved får han magt til at bedrage. Skal vi nu tage imod Satan som en lysets engel, fordi han har iført sig klæder med himmelsk glans? Fristeren har sine redskaber, som er oplært efter hans metoder. De er inspireret af hans ånd og uddannet til at gøre tjeneste for ham. Skal vi samarbejde med dem ? Skal vi modtage hans redskabers værker, som om de var nødvendige for vor uddannelses skyld? SOL 64.2
Dersom den tid og energi, der ofres på at sætte sig ind i vantro mænds strålende tanker, blev benyttet til at studere de dyrebare sandheder i Guds ord, ville tusinder, som nu sidder i mørke og i dødens skygge, kunne glæde sig over hans herlighed, som er livets lys. SOL 64.3
Når jeg ser biblioteker fyldt med bindstærke historiske og teologiske værker, tænker jeg: Hvorfor give penge ud til det, som ikke cr brød ? Det sjette kapitel i Johanncs-evangeliet fortæller os mere, end man kan finde i sådanne værker. Kristus siger: “Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen spiser af det brod, han skal leve til evig tid.” “Den, som tror, har evigt liv.””De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Joh. 6,51.47.63. SOL 64.4
Der findes et historisk studium, som ikke bør forsømmes. Bibelens historie var et af fagene i profeternes skoler. I beretningen om Guds handlemåde med folkeslagene kunne man følge Jehovas fodspor. Således skal vi i vor tid betragte hans handlemåde med jordens nationer. I historien skal vi se profetiens opfyldelse, se forsynets virken i de store, reformatoriske bevægelser og få forståelse af begivenhedernes gang, når folkeslagene mobiliserer til den sidste træfning i den store kamp mellem ondt og godt. SOL 65.1
Et sådant studium vil give os et vidt og omfattende syn på livet. Det vil hjælpe os at forstå noget af den store sammenhæng og at se, hvor vidunderlig vor forbindelse er med hverandre i samfundets og nationernes store broderskab, samt i hvor stor udstrækning den enes undertrykkelse og fornedrelse angår alle andre. SOL 65.2
Men den gængse form for historisk studium går ud på at lære om menneskets bedrifter, dets sejre på slagmarken og dets evne til at opnå magt og storhed. Guds rolle i menneskenes anliggender tabes af syne. Kun få sætter sig ind i, hvorledes han gennemfører sine planer, når nationerne opstår og falder. SOL 65.3
Mange af vor tids populære blade og bøger er fulde af spændende fortællinger, som oplærer de unge til det onde og fører dem på afveje. Trods deres ungdom har de et stort kendskab til forbrydelse. De historier, de læser, tilskynder dem til det onde. I fantasien gennemlever de det, de læser om, indtil de til sidst overvindes af lysten til at prøve, om de kan begå lignende ting uden at blive straffet. SOL 65.4
I børnenes og de unges livlige fantasi vil de opdigtede scener og skildringer tage form af virkelighed. Ved at læse om revolutioner, som tænkes at finde sted i fremtiden, og om alle hånde handlinger, som er rettede imod lov og orden, bliver mange grebet af oprørets ånd. Det kan endda gå så vidt, at læseren tilskyndes til at begå endnu værre forbrydelser end dem, disse sensations-forfattere udpensler. Sådanne strømninger bidrager til at nedbryde moralen i samfundet. Lovløshedens sæd udsås videnom, og det behøver ikke at forundre nogen, at frugten heraf bliver forbrydelse. SOL 65.5
Bøger med fantasifulde, letfærdige og spændende fortællinger er i lige så høj grad en forbandelse for læseren. Forfatteren kan måske give det udseende af, at han fremholder en eller anden moralsk lære, og han indfletter måske endog religiøse tanker i sit værk. Men tit og ofte sker det kun for at tilsløre, at indholdet er tåbeligt og værdiløst. SOL 66.1
Verden oversvømmes af bøger, som er fyldt med tillokkende vildfarelser. De unge tager det for sandhed, Bibelen fordømmer som løgn, og klynger sig til et bedrag, der er som gift for sjælen. SOL 66.2
Der findes litteratur med opdigtet indhold, som er skrevet med det formål at fremholde en sandhed eller afsløre et eller andet stort onde. Nogle af disse værker har været til gavn. Dog har de også afstedkommet megen skade. De indeholder beretninger og udpenslede skildringer, der især ægger de unges fantasi og sætter farlige tanker i gang hos dem. I fantasien gennemlever de unge de skildrede scener atter og atter. Den slags læsning gør deres sind uegnet til nyttig, åndelig virksomhed. Den svækker deres interesse for Bibelen. Det, som angår himmelen, får kun ringe plads i deres tanker. Når sindet beskæftiger sig med de underlødige skildringer, vækkes lidenskaberne, og enden derpå bliver synd. SOL 66.3
Selv når denne art litteratur ikke indeholder noget egentlig urent, og hensigten måske tilmed er at fremholde udmærkede principper, er den skadelig. Den ansporer folk til at læse flygtigt og overfladisk blot for fortællingens egen skyld. Derved ødelægges evnen til sammenhængende og energisk tænkning, og man bliver uskikket til at tænke alvorligt over livets mål og mening. SOL 66.4
Den slags læsning skærper lysten til fornøjelser og skaber ulyst til at gå i gang med livets praktiske pligter. Ved at virke ophidsende og berusende bliver den ikke sjældent årsag til både sjælelig og legemlig sygdom. Læsning af noveller og romaner bærer skylden for, at mangt et hjem er blevet forsømt, og at mangt et menneske er blevet sygt for livstid eller anbragt på sindssygehospital. SOL 67.1
Det hævdes ofte, at man bor skaffe de unge læsning med opdigtet, men lødigt indhold, for at de ikke skal læse ophidsende og værdilos litteratur. Det er det samme som at forsøge at helbrede en dranker ved at give ham en mindre berusende drik som feks. vin, øl eller frugtvin i stedet for whisky eller cognac. Disse ting vil imidlertid stadig skærpe smagen for stærkere stimulanser. Det eneste sikre for drankeren og det eneste værn for den drikfældige er fuldstændigt afhold. Det samme gælder for den, som er forfalden til at læse romaner og noveller. Det eneste sikre er at holde sig fuldstændig borte fra den slags. SOL 67.2
I børnenes og de unges uddannelse indtager eventyr, myter og opdigtede historier en stor plads. Denne slags bøger benyttes i skolerne og findes også i mange hjem. Hvorledes kan kristne forældre tillade, at deres børn læser bøger, som er fulde af usandhed? Når børnene spørger, hvad der er meningen med de historier, som står i modstrid med det, forældrene fortæller dem, må svaret blive, at historierne ikke er sande. Men derved ophæves de onde følger ikke. De tanker, disse bøger rummer, vildleder børnene. De giver dem et falsk syn på livet og skaber hang til det uvirkelige. SOL 67.3
Den udstrakte brug, der gøres af sådanne bøger nu til dags, ør et af Satans listigste påfund. Han søger at lede tankerne hos gamle og unge bort fra den store opgave, det cr at udvikle karakteren. Det er hans hensigt at rive vore børn og unge med i de bedrag, han fylder verden med for at fordærve sjælene. Derfor søger han at lede tankerne bort fra Guds ord og således hindre dem i at få kundskab om de sandheder, som ville være et værn for dem. SOL 67.4
Boger, som indeholder en fordrejelse af sandheden, burde aldrig overlades i børnenes og de unges hænder. Lad ikke vore børn gennem deres uddannelse blive påvirket af forestillinger, som vil vise sig at være spirer til synd. Hvis de mennesker, som er åndeligt modne, ville undlade at beskæftige sig med sådanne bøger, ville de selv stå stærkere, og deres eksempel og indflydelse i den rigtige retning ville gøre det langt mindre vanskeligt at beskytte dc unge mod fristelse. SOL 68.1
Vi har i overflod af både det, som er virkeligt og guddommeligt. De, som tørster efter kundskab, behøver ikke at søge til forurenede kilder. Herren siger: SOL 68.2
“Bøj dit øre og hør dc vises ord,
vend hjertet ril og kend deres liflighed!
Vogter du dem i dit indre,
er de alle rede på læben.
For at din lid skal stå til Herren,
lærer jeg dig i dag.
Alt i går optegned jeg til dig,
alt i forgårs råd og kundskab
for at lære dig rammende sandhedsord,
at du kan svare sandt, når du spørges.” Ordsprogenes Bog 22, 17-21.
SOL 68.3
“Han satte et vidnesbyrd i Jakob,
i Israel gav han en lov,
idet han bød vore fædre
at lade deres born det vide,
at en senere slægt kunne vide det,
og børn, som fødtes siden, stå frem
og fortælle deres børn derom,
så de slår deres lid til Gud.” Sabturnes Bog 78, 5- 7. SOL 68.4
“Herrens velsignelse, den gør rig,
slid og slæb lægger intet til.” Ordsprogenes Bog 1o, 22. SOL 69.1
Således fremholdt Kristus også sandhedens grundsætninger i evangeliet. I hans undervisning kan vi drikke af de rene strømme, der udgår fra Guds trone. Kristus kunne have givet menneskene en kundskab, som ville være højt hævet over alt, hvad de tidligere havde kendt til, og som kunne have stillet enhver anden opdagelse i skygge. Han kunne have løst gåde efter gåde og gjort disse vidunderlige åbenbarelser til midtpunkt for efterfølgende generationers indgående og alvorlige tænkning lige til tiden ende, men han ville ikke benytte et eneste øjeblik til andet end at forkynde frelsens videnskab. Han benyttede helt og holdent sin tid, sine evner og kræfter til at arbejde på menneskers frelse. Han var kommet for at søge og frelse det fortabte, og han ville ikke lade sig lede bort fra dette mål. Han lod intet hindre sig heri. SOL 69.2
Kristus gav kun menneskene den kundskab, som kunne blive dem til nytte. Hans undervisning begrænsede sig til, hvad de be-høvede i det praktiske liv. Han tilfredsstillede ikke folks nysgerrighed, når de stillede ham udfordrende spørgsmål. Når han blev stillet over for spørgsmål, benyttede han anledningen til at give højtidelige, alvorlige, livsvigtige formaninger. De mennesker, der var så begærlige efter at plukke af kundskabens træ, tilbød han frugten af livets træ. De fandt alle adgange lukkede med undtagelse af den vej, som fører til Gud. Alle kilder var forseglede med undtagelse af det evige livs kilde. SOL 69.3
Vor frelser opmuntrede ingen til at gå i datidens rabbinske skoler, fordi det ville virke skadeligt på sindet til stadighed at høre udtalelser som: “Man siger,” “det er blevet sagt.” Hvorfor skal da vi regne menneskers upålidelige udtalelser for ophøjet visdom, når en større og pålidelig visdom står til vor rådighed? SOL 69.4
Hvad jeg har set af evige anliggender og af menneskelig skrøbelighed har gjort et dybt indtryk på mig og øvet sin indflydelse på min livsgerning. Jeg kender intet, som man kan rose eller forherlige mennesker for. Jeg ser ingen grund til at stole på og ophøje verdens vises meninger og de såkaldte store mænds anskuelser. Hvorledes skulle mennesker, som cr blottet for guddommelig oplysning, kunne have rigtige begreber om Guds planer og veje? Enten fornægter de ham fuldstændigt og ignorerer hans tilværelse, eller også begrænser de hans magt ved deres egne kortsynede forestillinger. SOL 70.1
Lad os vælge at modtage undervisning af ham, som skabte himlene og jorden, satte stjernerne på deres plads i himmelrummet og bestemte solen og månen til at udføre deres opgave. SOL 70.2
De unge har ret til at søge den højeste udvikling af deres åndsevner. Det er ikke vor hensigt at sætte en grænse for den uddannelse, som Gud ikke har afstukket nogen grænser for. Men vore talenter vil intet gavne, hvis de ikke bruges til Guds ære og til menneskers vel. SOL 70.3
Det er værdiløst at arbejde hårdt for at fylde sindet med kundskab, som ikke kan anvendes i det praktiske liv. En sådan uddannelse vil være et tab for eleven, fordi disse studier svækker interessen for de fag, der ville sætte ham i stand til at varetage sine pligter. En praktisk oplæring er langt mere værd end nok så megen teori. Kundskab i sig selv er ikke nok. Vi må eje evnen til at benytte kundskaben på rette måde. SOL 70.4
Den tid, de midler og det arbejde, mange anvender for at opnå en forholdsvis unyttig uddannelse, burde de benytte til at erhverve sig kundskaber, der ville gøre dem til praktiske mænd og kvinder, som kunne bære livets ansvar. En sådan uddannelse ville være af den største værdi. SOL 70.5
Hvad vi behøver, er kundskab, som vil styrke sjæl og sind og gøre os til bedre mænd og kvinder. Hjertets uddannelse er af langt større vigtighed end blot boglig lærdom. Det er godt, ja, endog af væsentlig betydning at have kendskab til den verden, vi lever i; men hvis vi lader evigheden ude af betragtning, begår vi en fejl, som vi aldrig kan råde bod på. SOL 70.6
En elev kan koncentrere sig nok så meget om at erhverve sig kundskaber. Hvis han ikke er i besiddelse af kundskab om Gud og ikke lyder de love, han selv er underkastet, vil det blive til hans egen ødelæggelse. Ved forkerte vaner mister han evnen til at vurdere sig selv. Han mister evnen til selvbeherskelse. Han kan ikke ræsonnere korrekt, når han er stillet over for spørgsmål, som i dybeste forstand angår ham selv. Han er ligegyldig med sig selv og behandler sit sind og sit legeme ufornuftigt. Fordi han forsømmer at tilegne sig rigtige principper, spoleres livet både i denne verden og den kommende. SOL 71.1
Hvis de unge forstod deres egen svaghed, ville de kunne finde deres styrke i Gud. Hvis de ville lære af ham, ville de blive vise i hans visdom, og deres liv ville blive til velsignelse for verden. Men lader de sindet beskæftige sig med verdslige og teoretiske studier alene, og de mister forbindelsen med Gud, vil de gå glip af alt det, der gør livet rigt. SOL 71.2