BEVIDSTHEDEN om, at mennesket skal være Guds tempel og en bolig, hvor hans herlighed skal åbenbares, bør mere end noget andet tilskynde os til at pleje og udvikle vort legeme. Menneskelegemet er fra Skaberens side et herligt og vidunderligt bygningsværk, og han byder os at lære det at kende, forstå dets behov og gøre vor del for at bevare det, så det ikke udsættes for skade og besmittelse. SOL 72.1
Forudsætningen for et godt helbred er sundt blod, for blodet er livsstrømmen. Blodet genopbygger det nedbrudte væv og tilfører legemet næring. Når det får de rette næringsstoffer, bliver renset og fornyet ved at komme i forbindelse med den friske luft, bringer det liv og kraft til enhver del af organismen. Jo mere fuldkomment blodomløbet er, desto bedre vil denne funktion kunne foregå. SOL 72.2
Ved hvert pulsslag skal blodet hurtigt og let kunne trænge ud i alle dele af legemet. Dets løb må ikke hindres af stramtsiddende tøj eller bånd eller ved utilstrækkelig beklædning af arme og ben. Alt, hvad der hindrer blodomløbet, tvinger blodet tilbage til de ædle organer, som herved overfyldes med blod. Følgen bliver ofte hovedpine, hoste, hjertebanken og dårlig fordøjelse. SOL 72.3
For at vi kan få godt blod, må vort åndedræt foregå på den rette måde. En dyb indånding af frisk luft fylder lungerne med ilt og renser blodet. Blodet får en frisk farve og sendes som en livgivende strøm ud til alle legemets dele. Et godt åndedræt styrker nerverne, skærper appetitten, gavner fordøjelsen og fremkalder en sund, forfriskende søvn. SOL 73.1
Lungerne skal have lov at fungere så uhemmet som muligt. Deres ydeevne bliver større ved fri virksomhed, men indskrænkes ved tryk og sammensnøring. Dette forklarer det skadelige i at sidde foroverbøjet, medens man arbejder. Ved denne legemsstil- ling er det umuligt at trække vejret dybt. Et overfladisk åndedræt bliver snart en vane, og lungerne mister evnen til at udvide sig. Stram indsnøring har en lignende virkning. Den nederste del af brystkassen får ikke tilstrækkelig plads. Underlivsmusklerne, som har til opgave at hjælpe åndedrættet, får ikke frit spillerum, og lungerne hemmes i deres virksomhed. SOL 73.2
På denne måde bliver iltforsyningen mangelfuld. Blodomløbet bliver trægt. De giftige affaldsstoffer, der skulle udskilles ved udåndingen fra lungerne, holdes tilbage, og blodet bliver ikke renset. Dette går ikke alene ud over lungerne, men også maven, leveren og hjernen. Huden bliver gusten, fordøjelsen sinkes, hjertet svækkes, og hjernen omtåges. Tankerne forvirres. Man bliver tungsindig, og hele organismen bliver slap og uvirksom og let modtagelig for sygdom. SOL 73.3
Lungerne udskiller til stadighed urene stoffer og må hele tiden forsynes med frisk luft. Uren luft skaffer ikke den nødvendige mængde ilt, og blodet strømmer til hjernen og andre organer uden at være blevet fornyet. Dette viser os nødvendigheden af grundig ventilation. Ophold i lukkede, dårligt ventilerede rum, hvor luften er stillestående og uren, svækker hele organismen, som bliver særlig følsom over for kuldepåvirkning og derved let modtagelig for sygdom. Det er det stadige indendørsliv, som gør mange kvinder blege og svagelige. De bliver ved at indånde den samme luft, indtil den fyldes med giftige stoffer, der udskilles gennem lungerne og hudens porer, og således føres der atter urenheder ind i blodet. SOL 73.4
Når der bygges huse, bør der sørges for god ventilation og rigeligt med sol. Det gælder både offentlige bygninger og beboelseshuse. Mødelokaler og skolestuer er ofte mangelfulde i denne henseende. Dårlig ventilation bærer skylden for meget af den døsighed og sløvhed, som ødelægger virkningen af mangen prædiken og gør lærerens arbejde møjsommeligt og frugtesløst. SOL 74.1
Så vidt muligt bør alle bygninger, der er bestemt til bolig for mennesker, ligge højt, og byggegrunden skal være veldrænet. Derved bliver husene tørre, og man undgår fare for sygdom som følge af fugtighed og usund luft. Der bliver som oftest taget alt for lidt hensyn til dette, og følgen bliver dårligt helbred, alvorlige sygdomme og dødsfald. SOL 74.2
Når man bygger huse, er det særlig vigtigt, at man sørger for grundig ventilation og rigeligt med sol. En strøm af frisk luft og en rigelig mængde lys bør have adgang til hvert værelse i huset. Soveværelser bør indrettes således, at der cr rigelig tilførsel af luft dag og nat. Man bør ikke benytte et værelse til soveværelse, medmindre der daglig kan lukkes op for luft og sol. I de fleste lande er det nødvendigt at opvarme soveværelserne, for at de kan være godt varme og tørre i koldt eller fugtigt vejr. SOL 74.3
Gæsteværelset bør være lige så godt indrettet som dc øvrige beboelsesrum. Her bør der ligesom for soveværelsets vedkommende være adgang for luft og sol og mulighed for opvarmning for at modvirke den fugtighed, som altid samler sig i et værelse, der ikke benyttes til stadighed. Det er med fare for helbredet og ofte også for livet at sove i et solfattigt værelse eller lægge sig i en seng, der ikke er blevet grundigt tørret eller udluftet. SOL 74.4
Når folk bygger huse, sorger de ofte for en god plads til planter og blomster. Vinterhaven eller blomstervinduet er varmt og solrigt, for uden varme, luft og sol ville planterne ikke kunne trives. Dersom disse betingelser er nødvendige for planters liv, hvor meget vigtigere er de de da ikke for for vor egen, vore familiers og vore gæsters sundhed! SOL 75.1
Hvis vi ønsker, at vore hjem skal være tilholdssteder for sundhed og lykke, må vi ikke bygge dem på lavtliggende steder med usund, fugtig luft, men oppe, hvor der er fri adgang for himmelens livgivende kræfter. Fjern de tunge gardiner, luk vinduer og skodder op og lad ikke slyngplanter, selv om de er aldrig så smukke, eller træer stå så nær ved huset, at de skygger for solen. Vel kan solens stråler få gardiner og gulvtæpper til at falme, og de kan måske også afblege billeder og møbler, men de giver til gengæld børnene sunde, røde kinder. SOL 75.2
De, der har ældre mennesker at sørge for, bør huske, at disse trænger til gode, varme værelser. Livskraften aftager med årene, og modstandskraften bliver mindre. Derfor er det nødvendigt for de gamle at have rigeligt sol og frisk, ren luft. SOL 75.3
Omhyggelig renlighed er af væsentlig betydning både for fysisk og sjælelig sundhed. Fra legemet udskilles der stadig urene stoffer gennem huden. Dens millioner af porer tilstoppes hurtigt, medmindre den holdes ren ved hyppig badning, og de urenheder, som skulle fjernes gennem huden, påfører de andre udskillelsesorganer en forøget byrde. SOL 75.4
De fleste ville have godt af et køligt eller lunkent bad hver dag, enten morgen eller aften. I stedet for at forøge modtageligheden for forkølelse vil et bad, taget på den rette måde, hærde og beskytte os derimod, fordi det styrker blodomløbet. Blodet bringes ud til overfladen, og det strømmer lettere og mere regelmæssigt gennem årerne. Det virker forfriskende på både sind og legeme. Musklerne bliver mere smidige og tankerne klarere. Badet er nerveberoligende, det gavner tarmfunktionen, maven og leveren ved at bringe sundhed og styrke til hvert af disse organer, ligesom det også forbedrer fordøjelsen. SOL 75.5
Det er også vigtigt at holde tøjet rent. De klædningsstykker, der benyttes, opsuger det affaldsstof, som udskilles gennem porerne, og hvis de ikke skiftes og vaskes ofte, optages de urene stoffer på ny af legemet. SOL 76.1
Enhver form for urenlighed fører til sygdom. Dødbringende bakterier findes i overflod i mørke, forsømte kroge, i forrådnende affald, i fugtighed, skimmel og mug. Ingen bortkastede plantestoffer eller dynger af nedfaldne blade bør blive liggende i nærheden af huset og gå i forrådnelse, så at luften forgiftes derved. Intet urent eller råddent bør tåles inden for hjemmets område. I byer, der er blevet anset for at være fuldstændig sunde, har man kunnet spore mange epidemier tilbage til forrådnende affaldsstoffer, der skødesløst har været anbragt for nær et eller andet hus. SOL 76.2
Fuldkommen renlighed, rigelig sol, hensyntagen til de sanitære forhold i alle enkeltheder er af væsendig betydning for, at familiemedlemmerne kan være glade og raske og undgå sygdom. SOL 76.3