Vort legeme bygges op af den mad, vi spiser. Der foregår en stadig nedbrydning af væv i legemet. Hver eneste bevægelse i et organ medfører et forbrug, som må erstattes gennem vor føde. Hvert organ i legemet kræver sin del af ernæringen. Hjernen skal have sin del; knoglerne, musklerne og nerverne kræver deres del. Det er en vidunderlig proces, der forvandler føden til blod og opbygger de forskellige dele af legemet. Denne proces foregår uden ophør og forsyner hver nerve, hver muskel og alt væv med liv og styrke. SOL 77.1
Man bør vælge de fødemidler, der på den bedste måde forsyner legemet med de stoffer, det skal bruge til sin opbygning. Smagen er imidlertid ikke en pålidelig vejleder. Som følge af forkerte spisevaner er den blevet fordærvet. Ofte vil den have føde, som er skadelig for sundheden og svækker i stedet for at styrke. Vi kan heller ikke trygt lade os lede af skik og brug. Den sygdom og lidelse, der råder alle vegne, skyldes for en stor del almindelig udbredte fejl ved ernæringen. SOL 77.2
For at kunne vide, hvilken kost der er den bedste, må vi sætte os ind i Guds oprindelige plan for menneskenes kost. Han, som skabte mennesket, og som ved, hvad det trænger til, anviste Adam hans føde, idet han sagde: “Jeg giver eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kærne; de skal være eder til føde.” 1 Mosebog 1, 29. Da mennesket forlod Edens have for at opretholde livet ved at dyrke jorden, fik det også tilladelse til at spise “markens urter”. 1 Mos. 1, 29; 3, 18. SOL 77.3
Kornsorter, frugt, nødder og grønsager er den kost, som vor skaber har valgt for os. Med en enkel og naturlig tilberedning er disse fødemidler den sundeste og mest nærende kost. De giver en styrke, en udholdenhed og en tankeklarhed, som ikke kan opnås gennem en mere sammensat og stimulerende kost. SOL 78.1
Men ikke alle — i og for sig sunde — fødemidler er lige velegnede under alle forhold. Der bør vises omhu ved valg af fødemidler. Vor kost må være afpasset efter årstiden, efter det klima, vi opholder os i, og efter vor beskæftigelse. Nogle næringsmidler, der godt kan bruges på een årstid eller i et bestemt klima, passer ikke under andre forhold. Ligeledes er der forskel på, hvilke fødemidler der egner sig bedst for mennesker med forskellig beskæftigelse. Den kost, der er nødvendig for hårdtarbejdende, passer ikke altid for mennesker med stillesiddende beskæftigelse eller anstrengende åndeligt arbejde. Gud har givet os en rig variation af sunde fødemidler, og deraf bør enhver vælge de ting, som erfaringen og sund fornuft siger er bedst for ham. SOL 78.2
Nødder og nøddeprodukter anvendes nu mange steder som erstatning for kød. Nødder kan sammen med kornsorter, frugt og visse rodfrugter bruges til sunde og nærende retter. Man må imidlertid undgå at bruge nødder i for store mængder. Det gælder især de mennesker, som mærker uheldige virkninger af nødderetter. Det bor også erindres, at nogle nødder ikke er så sunde som andre. Mandler er at foretrække for jordnødder, men anvendt i begrænset mængde og i forbindelse med kornsorter er jordnødder både nærende og fordøjelige. SOL 78.3
De, der har vænnet sig til en kraftig, krydret kost, har fået en unaturlig smag og vil ikke straks synes om en enkel, nøjsom føde. Der vil gå nogen tid, før smagen bliver naturlig, og maven kommer sig efter det misbrug, den har været udsat for. Men fortsætter man ihærdigt med at spise sund føde, vil man efterhånden finde den velsmagende. Man vil værdsætte dens fine aroma og spise den med større nydelse end usunde delikatesser, og maven, som i mellemtiden er blevet rask og nu hverken er betændt eller overanstrengt, kan med lethed klare sin opgave. SOL 79.1
Hvis sundheden skal bevares, er det nødvendigt at indtage en tilstrækkelig mængde god og nærende føde. Når man griber sagen fornuftigt an, kan man i næsten hvert eneste land skaffe sig de sundeste fødemidler. Forskellige produkter af ris, hvede, majs og havre indføres næsten overalt; ligeså bønner, ærter og linser. Anvender man disse fødemidler sammen med indenlandske eller importerede frugter og de mange forskellige grønsager, der vokser alle vegne, får man en i alle henseender nærende kost uden brug af kødspiser. SOL 79.2
Overalt, hvor der kan dyrkes frugt i rigelig mængde, bør man sørge for en god forsyning til vinterbrug enten ved henkogning eller ved tørring. Bærfrugt som ribs, stikkelsbær, jordbær, hindbær og brombær kan med fordel dyrkes mange steder, hvor de kun bruges lidt. SOL 79.3
Til husholdningsbrug bør frugt så vidt muligt opbevares i glas fremfor blikdåser. Frugt til konservering må være frisk og af god kvalitet. Brug kun lidt sukker og kog ikke frugten længere end nødvendigt for at sikre dens holdbarhed. Tilberedt på denne måde er den en fortræffelig erstatning for frisk frugt. SOL 79.4
Hvis tørret frugt som rosiner, svesker, æbler, pærer, ferskener og abrikoser kan skaffes til rimelige priser, kan de med fordel anvendes som almindelige næringsmidler i langt større udstrækning end sædvanligt. Resultatet vil blive forøget sundhed og styrke for alle. SOL 79.5
Der bør ikke serveres mange forskellige retter til samme måltid, fordi man da let spiser for meget og får fordøjelsesvanskeligheder. Det er ikke heldigt at spise frugt og grønsager til samme måltid. Er fordøjelsen dårlig, får man ofte besvær deraf og bliver uoplagt til åndeligt arbejde. Det er bedre at spise frugten til eet måltid og grønsagerne til et andet. SOL 80.1
Måltiderne bør være afvekslende. De samme retter tilberedt på den samme måde bør ikke sættes på bordet dag efter dag. Man spiser med større appetit, og organismen får større nytte af maden, når kosten varieres. SOL 80.2
Det er forkert at spise blot for at tilfredsstille appetitten, men man bør ikke være ligegyldig med madens beskaffenhed eller den måde, den tilberedes på. Hvis maden ikke smager os, vil legemet ikke få det fulde udbytte af den. Føden bør vælges med omhu og tilberedes med forstand og dygtighed. SOL 80.3
Til bagning er det fintmalede, hvide hvedemel ikke det bedste. Det er hverken sundt eller økonomisk at bruge. Brød af fint mel mangler nogle af de nærende stoffer, som findes i fuldkornsbrød, og er hyppigt årsag til forstoppelse og andre lidelser. SOL 80.4
Brugen af natron eller bagepulver er skadelig og unødvendig. Det virker som oftest uheldigt på maven og forgifter tit hele organismen. Mange husmødre mener, at de ikke kan bage godt brød uden sådanne midler, men det er cn fejltagelse. Hvis de ville gøre sig den ulejlighed at lære bedre bagemetoder, ville deres brød blive sundere og mere velsmagende. SOL 80.5
Til hævet eller gæret brød bør man ikke bruge mælk, men vand. Mælk fordyrer brødet og gør det mindre sundt. Brød bagt på denne måde holder sig heller ikke så længe som brød bagt med vand, og desuden har det lettere ved at gære i mavesækken. SOL 80.6
Brødet bør være let og frisk. Det må ikke have den mindste antydning af surhed. Brødene bør være små og bagt så grundigt, at gærcellerne så vidt muligt dræbes. Gæret brød af enhver art er tungt fordøjeligt, medens det er varmt eller nybagt, og burde aldrig serveres friskt. Denne regel gælder derimod ikke ugæret brød Friske rundstykker lavet af hvedemel uden gær eller surdejg og bagt i en godt opvarmet ovn er både sunde og velsmagende. SOL 81.1
Vælling eller grød af kornsorter bor koges omhyggeligt. Bløde eller flydende retter er imidlertid mindre sunde end tørre fødevarer, der kræver grundig tygning. Tvebakker eller brød, som er bagt to gange, horer til de lettest fordøjelige og mest velsmagende fødemidler. Almindeligt brød skæres i skiver og tørres i en varm ovn, til det sidste spor af fugtighed er forsvundet. Derefter brunes det let helt igennem. På et tørt sted kan dette brød opbevares meget længere end almindeligt brød, og hvis man opvarmer det på ny, før det skal spises, vil det være lige så frisk som nyt. SOL 81.2
Som regel anvendes der alt for meget sukker i maden. Kager, søde buddinger og andre desserter, gelé og syltetøj forårsager ofte fordøjelsesvanskeligheder. Særlig skadeligt virker crème og buddinger, hvori hovedbestanddelene er mælk, æg og sukker. En overdreven brug af mælk og sukker i samme ret bør undgås. SOL 81.3
Dersom man bruger mælk, bør den varmebehandles grundigt. Ved denne forholdsregel formindskes faren for sygdom. Smør er mindre skadeligt, når det spises koldt på brød, end når det benyttes til madlavning. Men som regel er det bedre helt at undvære det. Ost kan der rettes endnu større indvendinger imod. Det egner sig slet ikke som fødemiddel*Der er ikke her tænkt på flødeost, rygeost og lignende friske ostesorter, som andre steder anbefales af forfatterinden. Undersøgelser af nyere dato viser forøvrigt uheldige virkninger af at nyde rigeligt med dyriske fedtstoffer.. SOL 81.4
En utilstrækkelig, dårlig tilberedt kost skader blodet ved at svække de bloddannende organer. Den bringer organismen i uorden og medfører sygdom med påfølgende oprevne nerver og dårligt humør. Ofrene for dårlig madlavning kan tælles i tusind- og titusindvis. Over mange grave kunne der stå: “Døde på grund af dårlig madlavning”. “Døde som følge af en mishandlet mave”. SOL 81.5
De, der laver mad, har en hellig forpligtelse til at lære at tilberede sund føde. Mange sjæle går fortabt på grund af dårlig madlavning. Der skal omtanke og omhu til at bage godt brød. Der er mere religion i et stykke godt brød, end mange tror. Der er få, som virkelig forstår at lave god mad. Der findes unge kvinder, som mener, at madlavning og anden husgerning er for simpelt et arbejde, og af den grund har mange unge piger kun ringe begreb om de pligter, der påhviler en hustru og moder, når de gifter sig og skal sørge for en familie. SOL 82.1
Madlavning er ingen ubetydelig kunst. Den hører til noget af det vigtigste i det praktiske liv. Det er en videnskab, som kvinder fra alle samfundslag burde have lejlighed til at lære. Det er en kunst at gøre maden appetitlig og på samme tid enkel og nærende. Men det kan lade sig gøre. En kokkepige bør kunne lave enkel mad på en sundhesmæssig måde, så den bliver mere velsmagende og mere nærende, netop på grund af sin enkelhed. SOL 82.2
Enhver kvinde, som har ansvaret for en familie, men ikke forstår kunsten at lave sund mad, bør bestemme sig til at lære det, fordi det er af så væsentlig betydning for familiens ve og vel. Mange steder er der skoler, hvor der gives undervisning i sund madlavning. Den kvinde, der ikke kan få hjælp ad denne vej, bør gå i lære hos en dygtig kokkepige, indtil hun har lært kogekunsten til fulde. SOL 82.3
Regelmæssige spisetider er af den største betydning. Der bør være en bestemt tid til ethvert måltid, hvor enhver bør spise, hvad organismen trænger til. Derefter bør der ikke spises noget før til næste måltid. Der er mange, som spiser, når organismen ikke trænger til føde. De spiser uregelmæssigt og mellem måltiderne, fordi de ikke har tilstrækkelig viljekraft til at modstå fristelsen til at spise. På rejser er der mennesker, som hele tiden skal spise et eller andet, så snart der er lejlighed dertil. Dette er meget skadeligt. Hvis de ville spise enkel og sund mad til regelmæssige tider, ville de ikke fole sig så trætte og heller ikke være så plaget af sygdom. SOL 82.4
En anden skadelig vane er at spise umiddelbart for sengetid. Man har måske spist de regulære måltider, men spiser igen, fordi man føler sig mat. Denne dårlige vane kan efterhånden blive så indgroet, at man til sidst tror, det er umuligt at sove, hvis man ikke har spist først. Som følge af de sene aftensmåltider fortsættes fordøjelsesprocessen under søvnen. Skønt maven er i stadig virksomhed, foregår fordøjelsen ikke normalt. Søvnen forstyrres hyppigt af ubehagelige drømme, og om morgenen vågner man uden at føle sig udhvilet og med ringe lyst til dagens første måltid. Når vi lægger os til hvile, bør maven være helt færdig med sit arbejde, for at den som legemets øvrige organer kan få ro. For folk med stillesiddende arbejde er sene aftensmåltider særlig skadelige. Den forstyrrelse, de volder, er ofte begyndelsen til sygdom, som kan ende med døden. SOL 83.1
Den slaphed, der fremkalder lysten til mad, skyldes i mange tilfælde, at fordøjelsesorganerne er blevet overbebyrdede i dagens løb. Fordøjelsesorganerne trænger til hvile, når de har besørget et måltid. Der bør mindst være fem-seks timer mellem måltiderne. Mange vil erfare, at to måltider om dagen er bedre end tre, når de først har prøvet det. SOL 83.2
Maden bør hverken være meget hed eller meget kold, når den indtages. Er maden kold, lægges der beslag på mavens energi til at opvarme den, inden fordøjelsen kan foregå. Kolde drikke er skadelige af samme grund, medens en rigelig brug af varme drikke virker svækkende. Jo mere vædske, der nydes sammen med måltiderne, desto mere vanskeliggøres fødens fordøjelse, fordi vædsken må opsuges, før fordøjelsen kan begynde. Nyd ikke salt i store mængder, undgå pickles og krydrede retter og spis rigeligt med frugt. Herved vil den irritation, som bevirker, at man drikker så meget til måltiderne, for en stor del forsvinde. SOL 83.3
Man bør spise langsomt og tygge maden grundigt. Det er nødvendigt, for at spyttet kan blandes tilstrækkeligt med føden og for- døjelsesvædsken komme i virksomhed. SOL 84.1
Det er også skadeligt at spise på uheldige tider, f.eks. efter voldsom anstrengelse, når man er meget udmattet eller varm. Umid-delbart efter at man har spist, stilles der store krav til nerveenergien, og når sind eller legeme bliver stærkt anstrengt lige før eller efter måltidet, hemmes fordøjelsen. Er man oprørt, ængstelig eller forjaget, gør man klogest i at vente med at spise, til man er udhvilet eller beroliget. SOL 84.2
Maven står i nøje forbindelse med hjernen, og når der er noget i vejen med maven, overføres der nervekraft fra hjernen til de svækkede fordøjelsesorganer. Sker dette for ofte, overfyldes hjernen med blod. Hvis hjernen til stadighed anstrenges, og man ikke får tilstrækkelig motion, bør man ikke spise for meget, selv om kosten er aldrig så enkel. Afvis alle bekymringer og urolige tanker under måltidet. Man skal ikke have hastværk, men spise langsomt og med godt humør med et hjerte fyldt af tak til Gud for alle hans velsignelser. SOL 84.3
Mange mener, at de kan tillade sig at spise så meget, de vil, og blot føje appetitten, ja, endda frådse, blot de ikke spiser kød og andre usunde retter. Dette er en fejltagelse. Fordøjelsesorganerne må ikke forsynes med føde i en sådan mængde og af en sådan beskaffenhed, at organismen overanstrenges for at udnytte den. SOL 84.4
Efter almindelig skik og brug sættes der een ret på bordet ad gangen. Når man nu ikke ved, hvad der kommer efter første ret, er man tilbøjelig til at spise sig mæt i denne. Det er måske et fødemiddel, man ikke i forvejen har så godt af. Når så anden ret eller desserten kommer ind, forstår man ikke at sætte grænsen, men forsyner sig med den fristende dessert, som måske viser sig at være alt andet end heldig for fordøjelsen. Hvis alle retterne til eet måltid blev sat på bordet samtidig, havde man lejlighed til at vælge, hvad der passede en bedst. SOL 84.5
Undertiden mærkes følgerne af forspisning med det samme. I andre tilfælde har man ingen smerter, men fordøjelsesorganerne mister deres energi, og den fysiske styrke undergraves. SOL 85.1
Den overflødige del af maden overbebyrder organismen og skaber sygelige tilstande. Der ledes for meget blod til maven, så at arme og ben hurtigt afkøles. Fordøjelsesorganerne får en tung byrde, og når de har gjort deres arbejde, føler man sig mat og slap. Mennesker, som til stadighed spiser for meget, tolker denne slap- hedsfornemmelse som sult, medens tilstanden i virkeligheden skyldes overanstrengte fordøjelsesorganer. Undertiden forekommer der en slags træghed i hjernen og uoplagthed til åndelig eller legemlig anstrengelse. Disse ubehagelige symptomer opstår, fordi organismen har udført sit arbejde under opbud af et unødvendigt energiforbrug og derved er blevet udmattet. Maven siger: “Giv mig hvile.” Man opfatter imidlertid matheden som et krav om mere fode, og i stedet for hvile får maven en ny byrde. Som følge heraf er fordøjelsesorganerne udmattede, netop når de skulle være i stand til at udføre et godt arbejde. SOL 85.2
Har man forkerte spisevaner, skal man ikke vente med at lægge dem om. Når dårlig fordøjelse skyldes misbrug af maven, bør man omhyggeligt søge at bevare den livskraft, der endnu er tilb age, ved at undgå enhver overanstrengelse af organerne. Maven vil måske aldrig genvinde den fulde sundhed efter længere tids misb rug, men med passende kost vil yderligere svækkelse kunne undgås, og mange vil komme sig mere eller mindre. Det er ikke let at foreskrive regler, som gælder i alle tilfælde, men hvis man holder sig til de rigtige emæringsprincipper, kan store reformer gennemfores, og den, der laver maden, behøver ikke til stadighed at gøre sig umage for at friste appetitten. SOL 85.3
Mådeholdne spisevaner belønnes med en styrkelse af forstanden og moralen og gør det lettere at beherske lidenskaberne. Forspisning er især skadelig for de mennesker, som er energiløse af naturen. Disse bør spise langsomt og sørge for rigelig motion. Der findes mænd og kvinder med fortrinlige medfødte evner, som ikke udretter halvdelen af, hvad de kunne, hvis de ville vise selvbeherskelse og fornægte appetitten. SOL 86.1
Mange forfattere og talere kommer til kort her. Efter at have spist rigeligt går de i gang med stillesiddende beskæftigelser som læsning eller skrivning og tager ikke tid til at sørge for motion. Følgen bliver, at tankerne og ordene hemmes i deres frie løb. Disse mennesker kan ikke skrive eller tale med den kraft og inderlighed, som er nødvendig for at kunne nå hjerterne. Deres anstrengelser bliver svage og frugtcsløse. SOL 86.2
Mennesker med betydningsfulde ansvar og fremfor alt folk, der har en beskæftigelse, hvor åndelige interesser står på spil, bør være fintfølende og have en hurtig opfattelsesevne. De bør i højere grad end andre vise mådehold i spisning. Fed og overdådig mad bør ikke sættes på deres bord. SOL 86.3
Hver dag skal mænd i betroede stillinger træffe afgørelser af vidtrækkende betydning. De kommer ofte ud for situationer, hvor der skal tænkes hurtigt, og det kan de kun gøre, hvis de er strengt mådeholdne. Sindet styrkes, når man behandler de legemlige og sjælelige kræfter rigtigt. Enhver anstrengelse, som ikke er for stor, vil give ny styrke, men de, der skal lægge vigtige planer og træffe afgørende beslutninger, generes ofte i deres arbejde som følge af en fejlagtig kost. Er maven ikke i orden, er sindstilstanden heller ikke, som den skal være. Som følge heraf er mennesker ofte pirrelige, ubehagelige eller uretfærdige. Mangen en plan, der ville være blevet til velsignelse for verden, er blevet opgivet, og mange uretfærdige, hårde, ja, ligefrem grusomme forholdsregler er gennemført på grund af sygelige tilstande fremkaldt af urigtige spisevaner. SOL 86.4
Her er et godt råd til alle, som har stillesiddende arbejde eller hovedsagelig åndelig beskæftigelse. De mennesker, som er i besiddelse af tilstrækkelig moralsk styrke og selvbeherskelse, skulle prøve det: Spis kun to eller tre enkle retter til hvert måltid og spis ikke mere end nødvendigt for at stille sulten. Sørg for at få rigelig motion hver dag og se, om det ikke vil gavne. SOL 87.1
Kraftige mænd, som er optaget af hårdt, legemligt arbejde, behøver ikke nødvendigvis at være så forsigtige med, hvor meget de spiser, og hvilken slags føde, de indtager, som folk med stillesiddende arbejde. Men selv de ville have et bedre helbred, hvis de ville spise og drikke med større mådehold. SOL 87.2
Der er mennesker, som gerne vil have faste regler for deres kost. Først forspiser de sig og bagefter fortryder de det, og derfor tænker de en hel del over det, de spiser og drikker. Sådan bør det ikke være. Den ene kan ikke give den anden en nøjagtig regel. Den enkelte må bruge sin fornuft, vise selvbeherskelse og handle efter gode principper. SOL 87.3
Vore legemer er Kristi dyrekøbte ejendom, og derfor har vi ikke ret til at behandle dem, som vi vil. Alle, der forstår sundhedens love, bør indse, at det er deres pligt at følge disse love, som Gud har givet. Enhver bør betragte det som sin pligt at være lydig over for sundhedens love. Vi må selv tage følgerne, hvis vi overtræder dem. Enhver af os skal stå til regnskab for vore handlinger og vore vaner. Derfor skal vi ikke spørge: “Hvad gør andre mennesker men: “Hvordan skal jeg behandle den bolig, Gud har givet mig ?” SOL 87.4