Ikke alle, der bekender sig til at tro på en kostreform, er tilhængere af den. For mange består reformen blot i, at de holder op med at bruge visse usunde fødemidler. De har ikke forstået sund- hedsprincipperne til fulde, og deres bord, der stadigvæk dækkes med tillokkende, men skadelige retter, vidner langtfra om kristelig afholdenhed og nøjsomhed. SOL 93.1
Andre vil gerne give et rigtigt eksempel, men går til den anden yderlighed. De kan måske ikke skaffe de fødemidler, som er mest anbefalelsesværdige, og i stedet for at bruge næringsmidler, som bedst ville kunne erstatte de manglende, nøjes de med en utilstrækkelig kost. Deres føde indeholder ikke de stoffer, der er nødvendige til at danne sundt blod. Deres helbred tager skade, arbejdsevnen nedsættes, og deres eksempel er snarere til skade end til gavn for en kostreform. SOL 93.2
Atter andre tror, at da sundheden forudsætter en enkel kost, behøver man ikke at være så nøje med den mad, man spiser, og hvordan den tilberedes. Nogle får kun en meget mager kost, som ikke er alsidig nok til at dække organismens behov, og følgen er, at det går ud over helbredet. SOL 93.3
Det er ofte de mennesker, der kun har en middelmådig forståelse af det væsentlige i en kostreform, som er de ivrigste til at praktisere deres anskuelser og til også at få deres familie og omgangskreds til det. Resultatet af deres misforståede reformer, som viser sig i deres egen dårlige helbredstilstand, og deres forsøg på at tvinge andre til at følge sig, er, at mange får en forkert indstilling til kostrefor- men, så de helt forkaster den. SOL 94.1
De, som forstår sundhedslovene og tager dem som rettesnor, går ikke til yderligheder af nogen art. De vælger ikke blot deres kost for at tilfredsstille appetitten, men for at ernære legemet. De søger at bevare alle evner og kræfter bedst muligt for at kunne tjene Gud og mennesker. Deres appetit står under fornuftens og samvittighedens kontrol, og derfor belønnes de med et sundt legeme og en sund sjæl. De støder ikke andre ved at pånøde dem deres anskuelser, men deres eksempel taler ril gunst for de rigtige principper. SOL 94.2
Der er virkelig sund fornuft i kostreformen. Man bør sætte sig grundigt ind i den, og ingen bør kritisere andre, fordi de ikke går frem på helt den samme måde, som de selv gør. Det er umuligt at give en ufravigelig regel, der gælder for alle, og ingen bør mene om sig selv, at han er en målestok for alle andre. Det er ikke alle, som kan spise det samme. Mad, som er sund og velsmagende for den ene, smager ikke en anden og er måske endog skadelig for ham. Nogle kan ikke tåle mælk, medens andre har godt af den. Nogle kan ikke fordøje ærter og bønner, medens andre befinder sig udmærket ved dem. For nogle mennesker er fødemidler fremstillet af de grovere kornsorter gavnlige, medens andre ikke kan tåle dem. SOL 94.3
De, som bor i egne, hvor der er knaphed på frugt og nødder, bør ikke opfordres til at udelukke mælk og æg af kosten. Det er rigtigt, at korpulente mennesker med stærke lidenskaber bør holde sig fra særlig stimulerende næringsmidler. Navnlig bor familier med børn, som har sanselige vaner, ikke anvende æg. Hvor det derimod drejer sig om mennesker, hvis bloddannende organer er svage, bør mælk og æg ikke helt udelades, især hvis man ikke kan skaffe de nødvendige stoffer på anden måde. Man skal imidlertid sørge meget omhyggeligt for, at mælken stammer fra sunde koer og æggene fra sunde høns. Æggene skal tilberedes sådan, at de er så letfordøjelige som muligt. SOL 94.4
Kostreformen bør skride fremad lidt efter lidt. Efterhånden som sygdom tager til blandt dyrene, vil det blive mere og mere risikabelt at bruge mælk og æg. Man bør forsøge at erstatte disse produkter med andre fødemidler, der er sunde og billige. Overalt burde man så vidt muligt lære at lave mad uden at bruge mælk og æg og alligevel gøre maden sund og velsmagende. SOL 95.1
I almindelighed vil det være sundest kun at spise to måltider om dagen, men under visse omstændigheder kan det være nødvendigt med et tredje måltid. Dette bør dog være meget let og bestå af letfordøjelig mad. Sprøde kiks eller tvebakker og frugt eller kornkaffe passer bedst til aftensmåltidet. SOL 95.2
Der findes mennesker, som altid er bange for, at deres føde skal skade dem, lige meget hvor sund eller enkel den er. Lad mig sige til dem: Tro ikke, at I vil tage skade af jeres mad. Tænk slet ikke på den. Spis efter bedste skøn, og når I har bedt Herren om at velsigne maden, så den kan blive til styrke for jeres legeme, så tro, at han hører jeres bønner, og vær rolige. SOL 95.3
Sundhedsprincipperne kræver, at vi giver afkald på alt det, som irriterer maven og skader sundheden. Men samtidig må vi ikke glemme, at en utilstrækkelig kost bevirker blodmangel, og er årsag til mange sygdomme, som er meget vanskelige at helbrede. Organismen får ikke tilstrækkelig næring, og dårlig fordøjelse og almindelig svækkelse bliver følgen. De, der lever af en sådan kost, gør det ikke altid på grund af fattigdom, men af uvidenhed eller ligegyldighed eller også for at gennemføre deres reformer, som de ikke har forstået rigtigt. SOL 95.4
Man ærer ikke Gud, når man forsømmer eller misbruger legemet, som derved gøres uegnet til hans tjeneste. Husmoderen må først og fremmest sørge for, at legemet forsynes med velsmagende og styrkende fode. Det er langt bedre at spare lidt på udgifter til klæder og møbler end at være karrig, når det gælder kosten. SOL 96.1
Nogle husmødre sparer på familiens daglige kost for at kunne servere dyr og fin mad, når der er gæster. Det er forkert. Man burde vise større enkelhed ved sådanne lejligheder. Hensynet til familien bør komme i første række. SOL 96.2
En ufornuftig husførelse og kunstige levevaner hindrer os ofte i at vise gæstfrihed, når denne netop var på sin plads og ville være til velsignelse. Den daglige kost bør være sådan, at uventede gæster kan indbydes til at spise med, uden at husmoderen får ekstra ulejlighed. SOL 96.3
Alle bør lære at forstå, hvad de skal spise, og hvorledes maden skal tilberedes. Mænd bør også kunne lave enkel og sund mad. På forretningsrejse kommer de ofte til steder, hvor de ikke kan få sund føde. Da er det godt, hvis de har lidt kendskab til madlavning. SOL 96.4
Vær nøjeregnende med jeres kost. Undersøg forholdet mellem årsag og virkning. Lær selvbeherskelse. Hold appetitten under fornuftens kontrol. Misbrug aldrig maven ved at overfylde den, men nægt jer ikke den sunde, velsmagende føde, som er nødvendig for at kunne bevare sundheden. SOL 96.5
Det snæversyn, som præger nogle sundhedsreformatorer, har skadet sundhedssagen meget. De bør huske på, at en kostreform for en stor del vil blive bedømt efter deres egne kostvaner. I stedet for at bringe sagen i vanry bør de ved deres eksempel søge at vinde oprigtige mennesker for dens principper. Der findes en hel del mennesker, som vil modsætte sig enhver reform, hvor fornuftig den end er, dersom den lægger bånd på appetitten. De retter sig efter smagen i stedet for fornuften eller sundhedslovene. De vil anse alle, der forkaster det en gang vedtagne og gør sig til talsmænd for en reform, for at være yderliggående, ligegyldig hvor fornuftig deres handlemåde er. For ikke at give sådanne mennesker grund til kritik, bor tilhængere af sundhedssagen ikke søge at komme til at afvige mest muligt fra andre, men snarere komme dem så nær som muligt uden at svigte principperne. SOL 96.6
Når de, der arbejder for en sundhedsreform, går til yderligheder, kan man ikke undre sig over, at mange, der betragter de pågældende som repræsentanter for sundhedsprincipperne, forkaster reformen helt og holdent. Disse yderligheder gør hyppigt mere skade på kort tid, end der kan genoprettes ved en forsigtig levevis gennem en hel menneskealder. SOL 97.1
Sundhedsreformen hviler på vidtrækkende principper, og vi bør ikke forklejne den ved indskrænkede anskuelser og sædvaner. Men ingen bør afvige fra de rette principper eller betragte dem som uvæsentlige, fordi han møder modstand eller latterliggørelse. Han bør heller ikke gå på akkord for at behage eller pavirke andre. De principfaste vil blive ved at holde fast på det rette, samtidig med at de i deres færden viser, at de er i besiddelse af et højsindet, kristeligt sindelag og den rette form for mådehold. SOL 97.2