Bibelen lærer, at vor klædedragt skal være sømmelig. “Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed.” 1 Tim. 2, 9. Her forbydes prangende klæder, skrigende farver og unødvendig pynt. Alt, hvad der har til formål at vække opmærksomhed eller beundring, hører ikke med til de sømmelige klæder, som Guds ord påbyder. SOL 98.1
Vi bør ikke være kostbart klædt, ikke med “guld eller perler eller kostbar dragt”. 1 Tim. 2, 9. SOL 98.2
Penge er betroede midler fra Gud. De er ikke vore, og vi må ikke bruge dem for at tilfredsstille vor stolthed eller vor ærgerrig-hed. I Guds børns hænder betyder de mad til de sultne og klæder til de nøgne. De er et værn for de undertrykte, et middel til at gengive de syge sundhed og til at forkynde evangeliet for de fattige. Man kunne gøre mange lykkelige ved en forstandig anvendelse af de penge, man nu bruger til pynt og stads. Betragt Kristi liv! Tænk på hans karakter og fornægt jer selv, som han gjorde. SOL 98.3
De penge, der i den såkaldt kristne verden bruges til smykker og unødig kostbare klæder, er nok til at mætte alle de sultne og klæde alle de nøgne. Mode og pynt sluger de midler, der kunne lindre noden for de fattige og lidende. Disse ting berøver verden evangeliet om Frelserens kærlighed. Missionsvirksomheden lider derved. Mangfoldige mennesker omkommer af mangel på kristelig undervisning. SOL 98.4
Når Gud har dækket jorden med sine rigdomme og fyldt for- rådshusene med livets overflod af gaver, og når han har skænket os så megen frelsende kundskab om sin sandhed, hvilken undskyldning kan vi så give, hvis vi lader enkers og fadcrløses, syges og lidendes, uvidende og ufrelstes råb nå op til himmelen? Når de, der ødsler tid og penge bort til det, som Gud har forbudt, på Guds dag stilles ansigt til ansigt med ham, som gav sit liv for de trængende, hvad vil de så sige til deres undskyldning? Til dem vil Kri- stus sige: “Jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; ... jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.” Matt. 25, 42. 43. SOL 99.1
Men selv om vore klæder skal være beskedne og enkle, bor de være forarbejdet af godt stof, have tækkelige farver og være praktiske. Man bør tage mere hensyn til deres holdbarhed end til stads og pynt. De bør være varme og yde tilstrækkelig beskyttelse. Om den forstandige kvinde, som nævnes i Ordsprogenes bog, siges der: “Af sne har hun intet at frygte for sit hus, thi hele hendes hus er klædt i skarlagen”*Den engelske tekst, som forfatterinden citerer fra, siger: “... for hele hendes husstand er klædt med dobbelte klæder.”). SOL 99.2
Vort tøj bør være rent. Det er usundt at gå med snavset tøj, og det er både skadeligt for legeme og sjæl. “I er Guds tempel. ... Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham.” 1 Kor. 3, 16. 17. SOL 99.3
Klædedragten bør i enhver henseende være sundhedsmæssig. “I alle måder” ønsker Gud, at vi skal være sunde, både legemligt og åndeligt. Og vi skal samarbejde med ham for at opnå denne legemlige og åndelige sundhed. Begge dele fremmes ved en sundhedsmæssig påklædning. SOL 99.4
Klædedragten bor være præget af nethed, skønhed og hensigtsmæssighed, så den bliver så naturlig og enkel som muligt. Kristus har advaret os imod livets forfængelighed, men ikke imod tækkelighed og naturlig skønhed. Han henviste til markens blomster, til liljen, der udfolder sig i sin renhed, og sagde: “End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.” Matt. 6, 29. Kristus belyser ved eksempler fra naturen den skønhed, som himmelen sætter pris på, nemlig den beskedne ynde og den enkelhed, renhed og sømmelighed, som vil gøre vor klædedragt velbehagelig for ham. SOL 100.1
Han byder os at iføre sjælen den skønneste dragt. Ingen udvortes prydelse kan i værdi og ynde stå mål med “en sagtmodig og stille ånd”, som “er meget værd i Guds øjne”. 1 Pet. 3, 4. SOL 100.2
Hvor dyrebare er ikke Frelserens forjættende ord til dem, der lader sig lede af hans principper: SOL 100.3
“Og hvorfor er I bekymrede for klæder ?””Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer? ... Derfor må I ikke være bekymrede og sige: ... “Hvad skal vi klæde os i?” ... Thi jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Matt. 6, 28. 30-33. SOL 100.4
“Den fortrøstning står fast: Du bevarer fred, fred; thi på dig forlader man sig.” Es. 26, 3 (ældre ovs.). SOL 100.5
Hvilken modsætning er ikke dette til den træthed og hvileløs- hed, den sygdom og elendighed, som skyldes modens herredømme! Hvor afvigende fra de principper, Bibelen anviser, er ikke meget af det, som moden kræver af vor klædedragt! Tænk på de moder, som har været fremme de sidste hundrede år eller blot de sidste få årtier! Hvor mange af dem var ikke blevet erklæret for usømmelige, hvis det ikke havde været en modesag at følge dem! Hvor mange af dem ville ikke blive betegnet for upassende for en dannet, gudfrygtig kvinde med respekt for sig selv! SOL 100.6
Guds ord billiger ikke, at man foretager forandringer i klædedragten blot for at følge moden. Skiftende moder og kunstfærdige, kostbare prydelser sluger de riges tid og penge og ødelægger åndens og sjælens kræfter. De lægger en tung byrde på middelstanden og de mindrebemidlede. Mange, som næppe kan tjene til livets ophold, og som kunne sy deres tøj selv, hvis de var mindre fordringsfulde, tvinges til at gå til dameskrædderinder for at kunne følge moden. Mangen fattig, ung pige har givet afkald på varmt undertøj for at kunne få en moderne kjole og har måttet bøde derfor med livet. Ønsket om at være lige så fine og elegante som de velhavende har drevet mange ud i uærlighed og skam. Mangt et hjem har mistet sine bekvemmeligheder, og mangen en mand er blevet tilskyndet til at begå underslæb eller er spillet fallit for at kunne tilfredsstille hustruens eller børnenes urimelige krav. SOL 101.1
Mange kvinder, som er nødt til selv at sy deres eget og børnenes tøj, er dømt til et endeløst slid på grund af modens forskrifter. Med tyndslidte nerver og skælvende fingre arbejder mange modre til langt ud på natten for at forsyne børnenes tøj med pynt, der ikke fremmer sundhed, bekvemmelighed eller virkelig skønhed. For modens skyld ofrer de helbred og den sindsligevægt, der er af så stor betydning for, at børnene kan blive ledet på den rette vej. Sindets og hjertets udvikling forsømmes, og sjælelivet forkrøbles. SOL 101.2
Moderen får ingen tid til at sætte sig ind i principperne for fysisk udvikling, så hun kan lære at sørge for børnenes sundhed. Hun har ikke tid til at tage sig af deres moralske og åndelige velfærd, til at vise dem sympati i deres små skuffelser og prøvelser eller til at tage del i deres interesser. SOL 101.3
Børnene udsættes for modens indflydelse, umiddelbart efter at de er kommet til verden. De hører mere tale om klæder end om Frelseren. De ser deres moder beskæftige sig mere med modejournalen end med Bibelen. Fine klæder anses for at være vigtigere end karakterens udvikling. Forældre og born berøves det bedste, det ædleste og sandeste i livet, og moden lokker dem til at undlade at berede sig for det tilkommende liv. SOL 102.1
Det var sjælefjenden, der fandt på de stadig skiftende moder. Der er intet, han hellere vil, end vanære Gud og forvolde ham sorg ved at bringe elendighed og ødelæggelse over menneskene. Et af de mest virkningsfulde midler til at opnå dette er modens påfund, der skader legemet, svækker sindet og ødelægger sjælelivet. SOL 102.2
Kvinder er udsat for alvorlige sygdomme, og deres lidelser forøges i høj grad ved den måde, de klæder sig på. I stedet for at bevare deres sundhed for at kunne møde de prøvelser, der ganske bestemt vil komme, ofrer de ved deres forkerte vaner alt for ofte liv og helbred og efterlader deres børn en smertelig arv i form af et ødelagt helbred, fordærvede vaner og falske forestillinger om livet. En af de skikke, som skyldes moden, er den ulige fordeling af klæderne, så nogle delt af legemet er mere beskyttet end nødvendigt, medens andre ikke er beskyttet tilstrækkeligt. Arme og ben, der er længst borte fra de ædle organer, bør særlig beskyttes mod kulde ved rigelig beklædning. Det er umuligt at bevare helbredet, når lemmerne til stadighed er kolde, for når der ikke strømmer tilstrækkeligt blod til dem, vil der være for meget blod i andre dele af legemet. Fuldkommen sundhed forudsætter et fuldkomment blodomløb, men dette kan ikke opnås, når der bruges tre eller fire gange så meget tøj der, hvor de ædle organer ligger, som på arme og ben. SOL 102.3
Et stort antal kvinder er nervøse og overanstrengte, fordi de ikke får frisk luft nok til at give dem sundt blod, og fordi de ikke får den motion, der ville fremme blodomløbet og give liv, sundhed og styrke. Mange kvinder, som er blevet kronisk syge, kunne have været raske, og mange, som er døde af tuberkulose og andre sygdomme, kunne have opnået normal levetid, dersom de havde klædt sig i overensstemmelse med sundhedsprincipperne og fået rigelig motion i den friske luft. SOL 102.4
Kvinder med svagt helbred kan gøre meget for sig selv ved en fornuftig påklædning og ved at gore legemsøvelser. De bør iføre sig tøj, som passer til ophold i det frie. Til at begynde med bør de gå forsigtigt til værks og gradvis gøre flere og flere legemsøvelser, efterhånden som de kan tåle det. Ved at følge denne fremgangsmåde ville mange genvinde sundheden, så de kunne udføre deres del af opgaverne her i verden. SOL 103.1
I stedet for omhyggeligt at følge de skiftende moder bør kvinderne have mod til at klæde sig sundt og enkelt. I stedet for at blive gjort til en husslave bor hustruen og moderen have tid til at erhverve sig gode kundskaber, så hun kan være en støtte for sin mand og følge med i børnenes åndelige udvikling. Hun bør med forstand bruge de anledninger, hun har til at påvirke sine kære til at berede sig til det kommende liv. Hun bør tage tid til at gøre den kære Frelser til sin daglige ledsager og fortrolige ven. Endvidere bør hun tage tid til at læse hans ord, til at følge med sine børn ud i det frie og til at lære af Gud ved at betragte hans skaberværk. SOL 103.2
Hun bør være frejdig og livsglad og gøre aftenerne til hyggelige timer, hvor familien samles efter dagens pligter, i stedet for at bruge hvert eneste øjeblik til håndarbejde. Mange mænd ville derved få lyst til at blive i deres hjem fremfor at gå til klublokalet eller på værtshus. Mange drenge ville holde sig borte fra gaden. Mange piger ville blive reddet fra en letsindig og uheldig omgangskreds. For forældre og børn ville hjemmet da blive, hvad det efter Guds bestemmelse skulle være: en livsvarig velsignelse. SOL 103.3