Gennem naturens egne midler virker Gud dag efter dag, time efter time, ja, hvert eneste øjeblik for at holde os i live, op- bygge og helbrede os. Når en legemsdel lider skade, påbegyndes der straks en helbredende proces. Naturens egne midler sættes i funktion for at genoprette sundheden. Men den kraft, der virker gennem disse midler, er Guds kraft. Al livgivende kraft er fra ham. Når et menneske kommer sig efter en sygdom, er det Gud, som helbreder ham. SOL 131.1
Sygdom, lidelse og død er fjendens værk. Satan er ødelæggeren, Gud er genopretteren. SOL 131.2
For alle, der genvinder legemlig eller sjælelig sundhed, gælder i dag de ord, der blev talt til Israel: “Jeg Herren er din læge.” 2 Mos. 15, 26. SOL 131.3
Guds ønske for hvert menneske udtrykkes 1 disse ord: “Du elskede! jeg ønsker, at du i alle måder må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt.” 3 Joh. 2. SOL 131.4
Ham er det, “som tilgiver alle dine misgerninger og læger alle dine sygdomme”, “som udløser dit liv fra graven og kroner dig med miskundhed og barmhjertighed”. Sal. 103, 3. 4. SOL 131.5
Når Kristus helbredte de syge, gav han mange af dem den advarsel: “Synd ikke mere, for at ikke noget værre skal ramme dig.” Joh. 5, 14. Således lærte han dem, at de havde pådraget sig sygdom ved at overtræde Guds love, og at sundheden kun kan bevares ved lydighed. SOL 132.1
Lægen bør undervise sine patienter om, at de skal samarbejde med Gud for at blive helbredt. Lægen har gang på gang lejlighed til at se, at sygdom er en følge af synd. Han ved, at både naturlovene og De ti Bud er guddommelige, og at det kun er ved lydighed mod dem, at sundheden kan genvindes eller bevares. Han ser, at mange, der lider under følgerne af skadelige vaner, kunne blive raske, hvis de var villige til at gøre en indsats for at blive helbredt. De må lære, at enhver vane, der ødelægger de legemlige, sjælelige eller åndelige kræfter, er synd, og at helbredelsen kun kan ske ved lydighed mod de love, Gud har givet til gavn for alle mennesker. SOL 132.2
Når lægen ser en patient lide af en sygdom, som skyldes fejl i ernæringen eller forkerte vaner, men ikke oplyser vedkommende herom, begår han uret mod et medmenneske. Alkoholisme, visse former for sindssyge og unaturlige tilbøjeligheder er en åbenlys opfordring til lægen 0111 klart og tydeligt at sige, at lidelse skyldes synd. De, der forstår de principper, livet bygger på, bor alvorligt søge at modarbejde årsagerne til sygdom. Hvorledes kan lægen være tavs, når han ser den uafbrudte kamp mod smerte og selv til stadighed arbejder for at lindre lidelse? Er han menneskekærlig og barmhjertig, dersom han ikke hævder, at strengt afhold er et middel mod sygdom? SOL 132.3
Den sande læge er pædagog. Han føler ikke alene et ansvar for den syge, som er under hans umiddelbare tilsyn, men også for den egn, hvor han opholder sig. Han er vogter for både legemlig og moralsk sundhed. Hans opgave går ikke blot ud på at undervise i rigtige metoder i behandlingen af de syge, men i at opmuntre til rigtige livsvaner og udbrede kundskab om rigtige principper. SOL 132.4
Lad det stå klart for enhver, at Guds vej er livets vej. Gud har fastsat naturlovene, men hans love er ikke vilkårlige krav. Ethvert “du skal ikke”, enten det findes i den fysiske eller den moralske lov, indbefatter et løfte. Dersom vi adlyder det, vil velsignelse følge os. Gud tvinger os aldrig til at gøre det rette, men han søger at frelse os fra det onde og at lede os til det gode. SOL 133.1
Henvis til de love, der blev givet til israelitterne. Gud gav dem nøjagtig undervisning angående deres livsvaner. Han kundgjorde dem de love, der vedrørte både deres legemlige og åndelige vel, og på betingelse af lydighed gav han dem denne forsikring: “Herren vil holde alle sygdomme fra dig.” 5 Mos. 7, 15. SOL 133.2
“Læg eder alle de ord på sinde, som jeg i dag har vidnet imod eder.” “Thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød.” 5 Mos. 32, 46; Ord. 4, 22. SOL 133.3
Gud ønsker, at vi skal nå fuldkommenhedens ideal, som han har gjort det muligt for os at nå ved Kristi hjælp. Han opfordrer os til at træffe vort valg og stille os på den rigtige side, til at forene os med himmelske kræfter og følge de principper, der tjener til at genoprette det guddommelige billede i os. I sit skrevne ord og i naturens store bog har han åbenbaret livets principper. Det tilkommer os at lære disse principper at kende og ved lydighed samarbejde med ham for at generhverve både legemlig og sjælelig sundhed. SOL 133.4
Det er nødvendigt for menneskene at lære, at de kun kan få del i velsignelser, når de modtager Kristi nåde. Det er hans nåde, der giver menneskene kraft til at lyde Guds love. Det er den, der sætter dem i stand til at bryde slette vaners trældom. Dette er den eneste magt, som kan lede dem ind på den rette sti og bevare dem der. SOL 133.5
Når evangeliet modtages i dets renhed og kraft, er det en lægedom for de sygdomme, der skyldes synd. Retfærdighedens sol op- går “med lægedom under sine vinger”. Mal. 4, 2. Intet af alt det, denne verden kan give, kan læge et sønderknust hjerte eller give sindet fred, fjerne bekymring eller fordrive sygdom. Berømmelse, begavelse, evner — alt dette kan ikke glæde det bedrøvede hjerte eller genoprette det forspildte liv. Guds liv i sjælen er menneskets eneste håb. SOL 134.1
Den kærlighed, Kristus fylder hele ens væsen med, er en livgivende kraft. Til ethvert livsvigtigt organ — hjernen, hjertet, nerverne — bringer den lægedom. Ved dens hjælp bringes de højeste kræfter i vort væsen i virksomhed. De befrier sjælen for den skyld og sorg, ængstelse og bekymring, som nedbryder livskræfterne. Med den følger fred og sindligevægt. Den indplanter i hjertet en glæde, som ikke kan forstyrres af noget jordisk — glæden i den Helligånd, en sundhedsbringende, livgivende glæde. SOL 134.2
Vor frelsers ord: “Kom hid til mig, . . . og jeg vil give jer hvile” (Matt. 11, 28), er recepten på en medicin mod alle fysiske, sjælelige og åndelige sygdomme. Skønt menneskene har påført sig lidelse ved deres egne forsyndelser, betragter han dem medfølende. Hos ham kan de finde hjælp. Han vil gøre store ting for dem, der stoler på ham. SOL 134.3
Skønt synden gennem årtusinder har befæstet sit herredomme over menneskeheden, og skønt Satan ved usandhed og list har kastet sin sorte skygge over fortolkningen af Guds ord og fået menneskene til at nære tvivl om Herrens godhed, er Faderens miskundhed og kærlighed dog ikke ophørt at strømme ned til jorden i rigt mål. Dersom menneskene ville åbne sjælens vinduer mod himmelen i taknemlighed over Guds gaver, ville et væld af lægende kraft strømme ind. SOL 134.4