Succes er ikke afhængig af ydre opvisning—Nogle prædikanter begår den fejl at mene at fremgang afhænger om man kan trække store forsamlinger ved at stille noget til skue og så forkynde sandheden på en dramatisk måde. Dette er at gøre brug af almindelig ild i stedet for den hellige ild som Gud har tændt. Herren bliver ikke æret ved en sådan virkemåde. Det er ikke ved overraskende bekendtgørelser og kostbare opvisning hans værk skal føres til afslutning, men ved at man følger Kristi metode. “Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger hærskarerens Herre.” Det er den nøgne sandhed der ligesom et skarpt, tveægget sværd skærer til begge sider og vækker dem, som er død i overtrædelser og synder, op til åndelig liv. Menneskene vil opdage evangeliet det bringes til dem på en måde, som svarer til Guds hensigt.—Evangeliets tjenere s. 383 (n 283). (1915) Eva 136.1
Metoder på en sund fornuft—Der er personer der er parat til at gribe efter noget fremmed, som de kan bringe som en overraskelse for folk, for at vække deres frygt og begynde et mærkeligt arbejde der vil ødelægge det gode arbejde som er blevet påbegyndt rigtigt. . . . Eva 136.2
Dem som arbejder med store, omfattende og forædlende sandheder fra Ordet må altid afsløre en dyb, alvorlig og inderlig ånd, men stille og fyldt med en fornuftig sans, så modstandernes munde vil stoppes. Anspor ikke til en fanatisk bølge der vil ødelægge det arbejde der blevet påbegyndt, og som kunne videreføres med Guds Ord i jeres hænder. . . . Eva 136.3
Dem som er involveret i arbejdet i New York skal ikke tro at der kommer fremmede ting ind og blandes med deres arbejde, som bevis for den overnaturlige karakter i arbejdet, og sætter det segl på at det er af Gud. Deres arbejde er at tale til folk i ydmyg og tillidsfuld tro, spørge om Guds råd, ikke følge deres egne ideer, ikke sætte lid på at bringe fantasifulde ting ind, der vækker deres sanser, som er døde i lovovertrædelser og synder. Sandhedens system der findes i Guds Ord, egner sig til at gøre sådanne indtryk, som den store Lærer ønsker at gøre på forstanden.—Brev 17, 1902. Eva 136.4
Bring aldrig sandheden ned på et lavt niveau—Bring aldrig sandheden ned på et lavt niveau for at få nyomvendte, men søg at bringe den syndige og fordærvede op på Guds lovs høje standard.—Manuskrift 7, 1900. Eva 137.1
Afhold jer fra al teatermæssige opvisninger—Jeg har et budskab til dem, som har ansvar for vort arbejde. Anspor ikke mennesker som er involveret i dette, til at tro at de må proklamere det højtidelige og hellige budskab på en teateragtig måde. Ikke en snert af, hvad der har med teater at gøre, må bringes ind i vort arbejde. Guds sag skal have en hellig og himmelsk form. Lad alt som har med formidlingen af budskabet for denne tid at gøre, bærer det guddommelige aftryk. Lad intet af teatermæssig art, få lov at komme, for denne verden vil ødelægge arbejdets hellighed. Eva 137.2
Jeg er instrueret at vi vil møde al slags erfaringer og at mennesker vil prøve at bringe fremmede optrin ind i Guds arbejde. Vi har mødt sådanne ting på mange steder. Ved mit allerførste arbejde blev budskabet givet at alle teatermæssige opvisninger i forbindelse med at prædike den nærværende sandhed skulle forhindres og forbydes. Mennesker som tænkte de havde et forunderligt arbejde at gøre søgte at antage en fremmed optræden og udviste særheder ved legemlige udøvelser. Det lys jeg fik var: “Giv ikke dette nogen billigelse.” Disse optrin, som smagte af teater, har ikke sin plads i proklameringen af de højtidelige budskaber vi er betroet. Eva 137.3
Fjenden vil våge nøje efter og vil udnytte enhver lejlighed der byder sig til at nedgøre sandheden, ved introducere uophøjede opvisninger. Ingen af disse opvisninger skal der bakkes op om. De dyrebare sandheder som vi har fået, skal tales i al sin højtidelighed og med hellig ærbødighed.—Manuskrift 19, 1910. Eva 138.1
Fare for sensationel lære—I må forvisse jer om ren og ubesmittet religion ikke er en sensationel religion. Gud har ikke pålagt nogen byrden at opmuntre til appetit for at opmuntre til spekulative doktriner og teorier. Mine brødre, hold disse ting ud af jeres lære.—Australasiske unionkonferense optegnelse 15. marts, 1904. Eva 138.2
Undgå fanatisme—Vi skal ikke opmuntre til en entusiasme som bringer iver for en stund, men hurtig dør ud, og efterlader modløshed og depression. Vi behøver livets brød som kommer ned fra himlen der giver liv til sjælen. Studér Guds ord. Lad dig ikke styre af følelser. Alle som arbejder i Herrens vingård må lære at følelser ikke er tro. Det er ikke altid nødvendigt at være i en løftet tilstand. Men det er nødvendigt at vi har en fast tro på Guds ord som Kristi kød og blod. Eva 138.3
Dem, som gør Herrens værk i vore byer må lukke og låse dørene til, imod sindsbevægelser og fanatisme. Guds ord er vor helliggørelse og retfærdighed, fordi det er åndelig føde. At studere det er som at spise blade fra livets træ. Intet er mere opløftende for Guds tjenere end at lære skriften præcis som Kristus lærte dem. Eva 138.4
Guds ord indeholder guddommelig næring, som stiller appetitten efter åndelig mad.—Brev 17, 1902. Eva 139.1
Dyre og ejendommelige metoder—Du har valgt at arbejde på en mode som bærer dig selv bort og det bruger en masse pengemidler. Eva 139.2
Dette dyre udlæg af midler er blevet præsenteret for dig i sin sande form, og du er blevet fortalt at sådan en arbejdsmetode ikke er i harmoni med Guds vilje. Dine dyre og ejendommelige arbejdsmetoder vil først vise sig som et stærkt indtryk hos folk, men de vil snart komme til den konklusion at der gøres opvisninger for at påkalde dig selv, din hustru og børn opmærksomhed. Det store udlæg af midler er ikke i harmoni med de højtidelige sandheder der overbringes. Selvet er sat til skue.—Brev 205, 1904. Eva 139.3
Ikke efterabe verden—Vi har med emner at gøre som involverer evige interesser, og vi skal ikke efterabe verden i nogen henseende. Vi skal følge nøje i Kristi fodspor. Hans andel er fyldestgørende og kan imødekomme alle vore mangler og nødvendigheder.—Manuskrift 96, 1898. Eva 139.4
Vor succes vil bero på om arbejdet fremføres i den enkelhed, som Kristus fremførte det, uden nogen teateragtige opvisninger.—Brev 53, 1904. Eva 139.5