Dvæl ikke ved lærdomspunkter.

Vi mener, at der er noget rigtigt i begge disse udtalelser — at kolportørerne finder gunstige anledninger til at lede folk til en bedre forståelse af Bibelen, og at der som følge af den måde, hvorpå de efterkommer disse anledninger, vækkes fordom, der hindrer et senere arbejde. Når kolportøren optager sin gerning, bør han ikke lade sin opmærksomhed ledes bort fra selve arbejdet, men på en forstandig måde og med al flid bør han blive ved sin opgave. Men samtidig med at han er trofast i sin kolportage, bør han dog ikke forsømme anledninger til at hjælpe dem, som søger efter lys, og som behøver skrifternes trøst. Hvis kolportøren vandrer med Gud, og hvis han beder om himmelsk visdom, for at han i sit arbejde må kunne udrette noget godt, og intet andet end godt, vil han ret hurtigt kunne bedømme trangen hos dem, han kommer i berøring med. Han vil mest muligt benytte sine anledninger til at lede sjæle til Kristus og ikke dvæle ved lærdomspunkter, men ved Guds kærlighed, ved hans barmhjertighed og godhed i frelsesplanen. I Kristi ånd vil han være beredt til at tale et ord i rette tid til den modløse.KE 70.2

Hvad sjælen mest behøver, er at kende Gud og Jesus Kristus, som han har sendt. Bibelen indeholder en overflod af praktiske lærdomme, som kolportøren trygt kan fremholde. Hvis han på denne måde kan bringe kundskab om praktisk gudsfrygt, hjælper han mennesker, som netop trænger til sådan dyrebar vejledning.KE 71.1